Personlig træning af hest og rytter
Hej hesteven
- Strammer sadlen, og vil du gerne kunne passe sadlen lidt bedre og føle dig endnu bedre tilpas på hesten?
- Eller har du måske allerede god plads i sadlen, men vil gerne sidde stærkere og på den måde få endnu mere ud af din træning?
- Kunne du godt tænke dig at træne dig til en endnu bedre rytterholdning?
Så kan jeg hjælpe dig…
For selvom vi stadig skal have fokus på at holde din hest stærk og smidig, så må vi ikke glemme dig. Du er halvdelen af et hold. Af en ekvipage. Så derfor giver det god mening at have lige så meget fokus på rytterkroppen som på hestekroppen. Og uanset om det handler om for mange kilo i sadlen, en uhensigtsmæssig holdning i sadlen eller bare et ønske om at fungere godt i samspil med din hest, når du rider, så er der nogle helt klare ting, vi kan fokusere på for at skabe bedre resultater i sadlen.
“Hele ekvipagen - hest og rytter - skal kunne bevæge sig frit sammen i en stærk holdning”
Efter mange års træning og balancering af hestekroppe i min dyrlægepraksis og sideløbende i helt privat regi i træning af min egen krop med styrketræning, alexanderteknik og coretræning gik det op for mig, hvor meget de to ting hænger sammen. Hest og rytter. Det blev mere og mere tydeligt for mig, hvordan det allermest optimale er at træne både hest og rytterkrop, for at man som ekvipage kan bevæge sig frit sammen.
Derfor besluttede jeg mig for at kæde det hele sammen og binde en stor sløjfe omkring hest og rytter. For at hjælpe hele ekvipagen til at kunne bevæge sig frit sammen i en stærk holdning.
Hvorfor hestetandlægen også fokuserer så meget på rytterkroppen...
Hestens tænder og rytterens styrke hænger sammen. Det kan lyde lidt mærkeligt, men lad mig forklare, så du ved, hvorfor jeg som hestens tandlæge går så meget op i rytterens krop og styrke.
Overordnet set begynder heste at lægge sig på biddet, når de er pressede. De kompenserer for træthed og balanceproblemer ved at lægge sig på biddet.
Ryttere, derimod, har tendens til at kompensere for træthed ved for eksempel at bruge deres lænd og rygmuskler til at løfte med, hvilket så giver et uhensigtsmæssigt tryk ned i sadlen.
Hesten vil ofte reagere ved enten at lægge sig hårdt på biddet eller slå fra for at genfinde sin egen balance - en rytter (selv en let rytter) kan let bringe en stor hest ud af balance. En hest, der slår fra, vil ofte åbne munden, række tunge eller tygge på biddet, og så opstår tandskader hurtigere.
... Hestens tænder og rytterens fysiske form hænger tæt sammen.
Samspillet og forskellighederne i træningen af hest og rytter er afgørende
Uddannelse er vigtig. Jeg holder mig konstant opdateret på hesteområdet. Men da jeg så, hvor stor en effekt og hvor meget gavn hele ekvipagen har, når rytterkroppen også bliver trænet stærk og smidig, har jeg også uddannet mig indenfor personlig træning. Jeg er derfor blevet uddannet som personlig træner fra Trænerakademiet. Trænerakademiet har stor fokus på kroppen som helhed, og her arbejder vi med analyser af menneskekroppen både statisk og dynamisk, præcis som jeg altid har gjort det med hestekroppen, og lægger træningsplaner derudfra.
Hos heste er der primært fokus på coretræning. Det er der også hos mennesker, men hos mennesker kan vi i højere grad rette op med styrketræning og strække ud og træne med progression i styrkeøvelser virkelig effektivt. Vi kan altså med andre ord komme lidt hurtigere til resultatet.
Hos heste er det altafgørende med coretræning igennem hele hestens karriere, og styrketræningen sætter for alvor ind, når rytteren stiger op, og hesten skal balancere med udstyr og vægt på sin ryg. Dette kræver meget af hestens core styrke og balance og ikke mindst af rytterens core og styrke i sin kropsholdning, hvis hesten skal kunne præstere godt og uden modstand.
Netop dette samspil mellem hest og rytter kan jeg nu tilbyde undervisning i, og jeg kan lave screeninger af både hest og rytter, således at hest og rytter får en samlet træningsplan.
Afspænding af dig og din hest er afgørende for din succes i sadlen
Sammen skal vi finde dine og din hests spændingsmønstre, løsne dem op og styrke hele kroppen til en bedre holdning i og under sadlen. På den måde undgår du mikrotraumer med for eksempel seneskader, slidgigt og rygsmerter.
Jeg er uddannet i postural rehabilitation (Alexanderteknik) til heste, og de samme teknikker bruger jeg på mennesker - særligt i forbindelse med træning af tøjlekontakten. Dette arbejde udføres på en sadelstol, hvor rytteren får forskellige øvelser til at løsne op i sin nakke, ryg, overarme og underarme og på den måde kan hjælpe hesten i træningen og skåne dens mund, nakke og hals.
Effektive træningsøvelser, der passer til både dig og din hest (uden at du behøver at køre hen i det lokale fitnesscenter)
Du kan sagtens lave alle øvelserne på staldgangen og på ridebanen, så du behøver ikke finde tid til at gå ned i fitnesscenteret for at blive virkelig stærk sammen med din hest. (Jeg lægger selvfølgelig også gerne træningsplaner, som du kan bruge i et fitnesscenter, men det er vigtigt for mig, at du sagtens kan komme i god form sammen med din hest, selvom du ikke har tid til at køre i fitnesscenteret hele tiden).
I et træningscenter har du større mulighed for at lave det, jeg kalder “progressiv træning” og få større belastning på, hvis du gerne vil ud i mere styrkeløft.
Dette er noget, jeg selv synes er sjovt i perioder, men i mange perioder kan jeg ikke finde tid eller overskud til at køre hen til et center, og her er det altså skønt at kunne træne i min hestetid (til lyden af hestegumlen). Og det er slet ikke strengt nødvendigt at tage hen i et center, hverken for at skabe mere plads i sadlen og tabe de ekstra kilo eller for at komme til at sidde stærkere i sadlen.
Mange har ikke tiden til at køre i et center, og da er mit ønske at vise dig, at det ikke er nødvendigt. Du kan lave masser af god træning blot på staldgangen, så du kombinerer din hestetid med træning og på den måde slår flere fluer med et smæk.
På klinikken her i Kjeldbjerg har jeg et træningscenter, hvor vi kan øve, og jeg har en dejlig stald, hvor vi også kan øve. Vi øver der, hvor du ønsker det. Alle analyser og tests foregår dog i træningslokalet.
Når du har fået dit første program, er du klar til at træne på egen hånd. Dette kan du gøre, lige hvor du har lyst. Nogle holder bedst motivationen oppe ved at komme her og træne med min hjælp. Bor du i overskuelig afstand fra mig, kan du reservere tid i træningslokalet her på adressen, og jeg kan guide dig i træningen, hvis du ønsker det.
Et 6-ugers træningsprogram, der passer til dig og de udfordringer, du har
Et personligt træningsforløb starter altid med en ryttersession. En ryttersession hos mig som personlig træner består af en screening, en bevægelsesanalyse, nogle tests, og derefter arbejder vi det program, jeg udarbejder til dig, igennem, så du er sikker på at udføre alle øvelser korrekt. På den måde får du mest ud af programmet.
- Vi lægger et 6-ugers træningsprogram ad gangen og holder en opfølgende samtale, hvor vi taler om nye målsætninger, delmål og dine erfaringer.
- Herefter kan vi udarbejde et nyt, hvor vi udfordrer dig mere.
På den måde sikrer vi os i fællesskab, at du gennemfører programmet og opnår de resultater, du gerne vil.
Vi tager udgangspunkt i dit arbejde med din hest, og hvad du gerne vil opnå i din træning
Når man vælger personlig træning hos mig, starter vi typisk med en snak om din hest, hvilken hest, hvad du laver med den lige nu, jeres rejse sammen, og hvad dine mål og drømme med hesten er. Vi snakker om de ting, der fungerer virkelig godt i træningen og om de ting, der udfordrer hest såvel som rytter.
På den måde tilrettelægges træningen med fokus på at skabe harmoni imellem hest og rytter og på den måde hjælpe jer til at opnå mere succes i jeres træning sammen.
Jeg har som udgangspunkt altid fokus på det, der fungerer rigtig godt i træningen og lægger også træningsplanen derudfra. Så bliver det hele en lettere vej til at nå ind til kernen af udfordringerne, og det løser dem på en lettere måde uden så stor frustration for hest og rytter.
Screening, bevægelsesanalyse og test af din rytterkrop
Når vi starter et træningsforløb op sammen, er det vigtigt for mig at tilrettelægge det, så det passer til dig og de udfordringer, du har. Det skal være realistisk, og det skal være noget, du kan tage hjem og gennemføre uden at skulle gøre så meget andet. På den måde sikrer vi os, at betingelserne for succes er til stede. Derfor starter vi ud med en grundig gennemgang, hvor jeg foretager følgende undersøgelser:
Screening
Her taler vi om dine mål, delmål, udfordringer, erfaring med tidligere træning, eventuelle skader eller begrænsninger i din krop i forhold til træning, og hvor meget tid du kan afsætte til træningen, hvor du gerne vil træne osv.
Bevægelses-/ holdningsanalyse
Her kigger jeg på din kropsholdning, når du står stille, og når du bevæger dig.
Jeg ser dig også på min træhest, hvor du sidder i din egen sadel, og jeg laver her en analyse af din holdning i sadlen. Hvis det er muligt, ser jeg dig gerne i sadlen på din egen hest i virkeligheden eller på video.
Styrke- og mobilitetstests
Her ser jeg dig lave nogle specifikt udvalgte mobilitets- og styrkeøvelser og bruger resultaterne her til at udvælge de helt rigtige øvelser til dig.
Ud fra screeningen, analysen og dine testresultater laver jeg et program, hvor der indgår mobilitetsøvelser, strækøvelser og styrkeøvelser samt eventuelt et cardio-træningsprogram, hvis du ønsker det, og det vil give mening at have med i dit program.
6-ugers træningsforløb: Vælg et forløb, der passer til dig og dine behov
Uanset om du gerne vil have udarbejdet en træningsplan til dig selv, eller du gerne vil have en træningsplan for både dig og din hest, så har jeg et forløb, der passer til dig.
6-ugers træningsforløb for dig
Træningsplan for dig som rytter med screening, bevægelsesanalyse og et 6-ugers træningsprogram.
Din investering: 1500 kr.
Varighed: Vi bruger cirka 90 minutter sammen her på klinikken, hvor vi laver diverse tests. Jeg fører dig igennem alle øvelserne, så du er tryg ved øvelserne og kan træne på egen hånd derhjemme, i stalden, på ridebanen eller i et træningscenter nær dig.
6-ugers træningsforløb for dig og din hest
Træningsplan for dig og din hest med screening, bevægelsesanalyse og et 6-ugers træningsprogram.
Din investering: 4500 kr.
Varighed: Vi bruger 2,5 time her på klinikken, hvor jeg har alle træningsfaciliteterne, både til din hest og dig som rytter. Men jeg kommer også gerne ud til dig og lægger træningsplaner med diverse analyser (da kommer kørsel dog oveni prisen).
6-ugers træningsforløb med personlig vejledning og træning undervejs
Et træningsforløb, hvor du træner her hos mig 1-3 gange om ugen (10 træningsgange i alt).
Din investering: 15.000 kr.
Her tilbyder jeg dig ugentlige målinger og vejninger, hvis du ønsker det, og taler om dine udfordringer, succeser og justerer på dine mål undervejs. Og derudover taler vi selvfølgelig din ridetræning igennem og justerer på, hvordan denne træning hjælper dig og din hest, samt hvad du kan gøre for at lette de øvelser, der kan være svære for dig som rytter, eller hvor din hest slår fra eller går imod dine hjælpere. Det er et helt særligt tilbud til dig, der ved, at du har brug for ekstra støtte og vejledning undervejs.
Særligt tilbud: Træn med mig i Banken Fitness (Ølgod)
Uanset hvilket af forløbene, du vælger, kan vi mødes og træne og sammensætte et program til dig i det lækre Banken Fitness i Ølgod.
Særlig mulighed: Skal vi arbejde i dybden sammen? Book en formiddag i stalden med mig
Det hele hænger sammen: Hestekroppen, hestens tænder, foder, hove, udstyr, rytterkroppen og miljøet. Og det hele skal have opmærksomhed, hvis vi skal opnå succes i træningen uden skadespauser og store frustrationer.
Når du booker tid hos mig til personlig træning, har jeg stor fokus på sammenhænge og derfor taler vi også om hestens tænder, sadel og trense og så videre, når jeg skal lægge en træningsplan for dig som rytter. For det betyder noget hvis du virkelig skal mærke fremgang i din træning med din hest.
Det er sådan, at dårligt tilpasset udstyr, skæve hove eller en rytter i ubalance, giver hesten smerter i kroppen. Og heste med ømheder og eller smerter aflaster sig selv på den ene eller anden måde. Et typisk tegn på, at din hest aflaster sig selv er ved, at den enten bliver urent gående, ændrer adfærd, lægge sig på tøjlen eller slår fra tøjlekontakten. Nogle sætter farten op, andre går helt i stå og virker, som de har trukket bremsen.
Vi skal finde årsagen til problemerne, og i langt de fleste tilfælde er der mere end en faktor, vi skal justere på. Det kan tage lidt tid, men vi kan komme virkelig langt på en formiddag, hvis du er indstillet på at træne dig og hesten efterfølgende.
4 timers fokus på kun dig og din hest
Formiddagen starter med en snak om dig og din hest. Vi taler om, hvor I er lige nu træningsmæssigt og sundhedsmæssigt. Og hvad der er drømmen og målet for jer som ekvipage. Jeg kigger på videooptagelser af dig, hvor du rider, og hvor du longerer, og vi taler om det, jeg observerer.
Herefter beder jeg dig om at sadle hesten op, og jeg går alt udstyret igennem sammen med dig og ser på om, der er noget, vi kan ændre. Ofte skal der justeres en lille smule, nogle gange skal du måske prøve et andet bid. Det er meget individuelt for hver hest.
Dernæst kigger jeg hesten igennem:
- Jeg laver en ganganalyse og en statisk analyse af hestens kropsholdning og muskeludvikling.
- Derefter mærker jeg hele hesten igennem for spændinger og låsninger og behandler undervejs. Hvis jeg mærker særligt ømme, varme eller hævede områder, behandles de områder med 4k laser. Ligesom jeg i nogle tilfælde også anvender akupunkturnåle i behandlingen.
- Nu går vi ud og træner hesten fra jorden, hvor du viser mig, hvad I allerede arbejder med, og jeg viser dig nye øvelser, som kan hjælpe jer, og du får dem øvet, så du ved, hvordan du udfører dem korrekt, når du kommer hjem.
- Når vi har fået styr på disse ting, og din i øvrigt er haltfri og mentalt ok, sætter du dig i sadlen, og jeg instruerer dig i nogle ProPrio øvelser, som du kan lave når du rider.
- Herefter tager vi din hest med ind i stalden igen, hvor jeg bedøver den og foretager en grundig mundhuleundersøgelse og behandler det, der måtte kræve behandling og balancerer tandrækkerne om nødvendigt.Efter endt behandling løsner jeg hestens kæbeled, tungeben og første nakkeled, og hos vallaker og hingste, fjerner jeg smegma (fedt og snavs, der samler sig i lommerne bag forhuden omkring urinrøret hos hingste og vallakker)
- Til slut - mens hesten stadig er bedøvet - måler jeg dens mundhule op, og vi får styr på, hvilket bid, der er mest optimalt for din hest. Imens hesten stadig er bedøvet tilpasser jeg bid og trense, da dette er langt nemmere at få gjort korrekt, når hesten og alle dens muskler er helt afslappede.
Nu får din hest en pause. Jeg har tjekket den igennem, og jeg har set jer arbejde sammen. Så er det din tur.
- Jeg laver en holdnings- og bevægelsesanalyse på dig og hjælper dig i gang med nogle mobilitets, stræk og styrkeøvelser, som du får en træningsplan over, så du har træning til de næste 6 uger, som gerne skulle gøre samarbejdet med din hest endnu stærkere og succesfuldt.
- Vi træner hele programmet igennem, så du er sikker i øvelserne, og jeg hjælper dig til at udføre øvelserne helt korrekt, så du får mest ud af dem. Har du nogle ømme steder som for eksempel en øm skulder tilbyder jeg dig laserbehandling af det også.
- Endelig tager vi en session på sadelstolen, hvor vi arbejder med tøjlekontakt og rytterbalance i øvelserne. Det kan være øvelser som versade, traversade, overgange og lignende øvelser.Vi øver nogle check ups, som du kan lave selv når du sidder i sadlen for at tjekke, om du har indtaget den rette position i sadlen.
OBS: Det er selvfølgelig vigtigt, at medbringer alt dit udstyr, sadel, trense, samt alle de bid, du har liggende. Til sådan en gennemgang fra rytternæse til hestehale skal du afsætte 4 timer.
Pris: 6000 kr. (+ kørsel, hvis du ønsker, det foregår hos dig Foregår det her hos mig, har vi adgang til ProPrio- Trænings bane, agilitybane og ryttertræningscenter. Hos dig bruger vi de muligheder der er hos dig.)
Hvad du får:
- Kiropraktisk gennemgang og behandling af din hest¨
- Mundhuleundersøgelse og behandling af hestens mund
- Gennemgang, justering og tilpasning af grime, trense og bid- sadlen vurderes
- Træningsplan for din hest
- Laserbehandling af din hest
- Gennemgang og træning af alle øvelserne med din hest
- Brug af ProPrio banen og agilitybanen
- Instruktion af effektiv longering
- Screening og bevægelsesanalyse af din rytterkrop
- Træningsplan (6 ugers) for dig
- Mulighed for at træne hele rytterprogrammet igennem med mig
- Sadelstol-øvelser
- Adgang til ProPrio online forløbet for altid
- Adgang til Mobilisering og stræk forløbet for altid
- ProPrio bogen
- Adgang til lukket facebookgruppe hvor vi kan holde kontakten
- Analyse og feedback på ridevideoer du sender til mig (12 i alt af 2 min variged pr stk)
- Mappe med alle træningsplaner for dig og hesten.
Få tilsendt mit træningskursus i 7 lektioner kvit og frit og lær, hvordan du træner din hest stærkere med afspændings, stræk- og balanceøvelser
Hver eneste lektion indeholder både teori, praktiske øvelser og eksempler.
Det fungerer sådan, at du bare tilmelder dig i formularen her.
-----
>>> Du er i gang om få minutter <<<
---
Du får med det samme første videolektion tilsendt og herefter modtager du lektionerne med 3 dages mellemrum - du har med andre ord tid nok til at gennemgå øvelserne mellem hver lektion.
---
Og vigtigst af alt - det koster ikke noget.
Tilmeld dig her og få adgang til den første videolektion
Udfyld her med dit navn og din emailadresse for at få adgang til dit træningskursus