Kranio-Sakral Terapi (KST) er en meget blid behandlingsform, hvor den samme funktionelle indirekte teknik fra osteopatien anvendes. KST beskæftiger sig primært med den kranio-sakrale rytme, samt kraniets – og bækkenets knogler.
Hestens kranium består af 29 knogler, der beskytter hestens hjerne og former dets ansigt. Hjernen er omgivet af 700-750 ml hjernevæske, som beskytter hjernen og fungerer som støddæmper for denne. Hjernevæsken nærer også Centralnervesystemet (CNS) og filtrerer affaldsstoffer væk fra systemet. Ligesom blodet har en puls, har hjernevæsken det også. Hjernevæskens puls kaldes den kranio-sakrale rytme. Denne rytme er vigtig for, at systemet er i balance, og CNS næres optimalt.
Kraniet er sammensat af mange knogleplader, og herimellem er der ledforbindelse, med ledvæske ligesom i alle andre led i kroppen. Bevægeligheden i disse led er afgørende for, at den kranio-sakrale rytme er i orden, og dyret derved er afspændt og balanceret, idet hjerne nerverne kan næres optimalt.
Hjernehinderne – dura mater, omgiver hjernen og nerverne hele vejen gennem rygmarvskanalen. Dura Mater hæfter på kraniets, 1. og 2. nakkehvirvel samt på korsbenet – sakrum. Dura mater er en tyk og uelastisk bindevævshinde, og ikke særlig fleksibel. Ændres bevægeligheden i en af de første nakkehvirvler, må korsbenet derfor følge med. Dvs. at behandles sakrum har det kun god effekt, hvis kraniet og første nakkehvirvel løsnes også og omvendt. De to områder kan altså ikke behandles uafhængigt af hinanden.
Det er kendt hos mennesker, at dura mater påvirkes, hvis en af nakkehvirvlerne ikke har den rigtige holdning – med kronisk hovedpine og nervøsitet til følge. Det samme må vi forvente er tilfældet hos dyr. Jeg møder i mit arbejde mange nervøse dyr, som også har nakkesmerter, og de finder stor ro ved behandling af nakken og korsbenet alene.
Det tryk, jeg anvender i forbindelse med terapien, er samme tryk, som det er behageligt at trykke med på sit øjenlåg. Derfor er denne terapiform også god til dyr med stærke smerter.
Dyreejerne bliver ofte overrasket over, hvor meget denne behandlingsform påvirker dyret, da selve behandlingen ikke ser ud af meget.
Akupunkturbehandling
Ved akupunkturbehandling bruges akupunkturnåle, som sættes i definerede punktur på kroppen. Akupunktur er en flere tusind år gammel behandlingsform, hvis formål er at skabe balance mellem yin og yang, de 12 meridianbaner og de 5 elementer.
Jeg arbejder udfra en vestlig videnskabsteori, som anvender punkter baseret på patientens smertepunkter. Ved at anvende disse punkter udskilles endorfiner (kroppens eget morfin). Dette virker smertestillende på dyrene og dermed muskelafslappende. Når musklerne er helt afslappede bliver den kiropraktiske behandling langt nemmere og er ikke ubehagelig for dyret.
Akupunktur behandling virker kun kortvarigt og jeg tilbyder derfor ikke akupunkturbehandling alene, men bruger det ofte sammen med kiropratisk eller osteopatisk behandling.
Få tilsendt mit træningskursus i 7 lektioner kvit og frit og lær, hvordan du træner din hest stærkere med afspændings, stræk- og balanceøvelser
Hver eneste lektion indeholder både teori, praktiske øvelser og eksempler.
Det fungerer sådan, at du bare tilmelder dig i formularen her.
-----
>>> Du er i gang om få minutter <<<
---
Du får med det samme første videolektion tilsendt og herefter modtager du lektionerne med 3 dages mellemrum - du har med andre ord tid nok til at gennemgå øvelserne mellem hver lektion.
---
Og vigtigst af alt - det koster ikke noget.
Tilmeld dig her og få adgang til den første videolektion
Udfyld her med dit navn og din emailadresse for at få adgang til dit træningskursus