Om dyrlæge Heidi Nielsen
“Med viden og forebyggelse kommer vi længst”
Jeg har altid haft en forebyggende tilgang til behandling af dyr, og det betyder, at når jeg møder heste med problemer, går eftersøgningen i gang med at finde årsagen til problemernes opståen og sammen med hesteejeren finde ud af, hvad vi kan ændre for hesten, så det ikke sker igen.
Sådan hjælper jeg dig og din hest
Uanset om du ejer en hest, der skal præstere til stævner, løb og konkurrencer, eller om du har en skovturs- og hyggehest, kan jeg hjælpe dig med at behandle og forebygge skader.
Sådan kan jeg hjælpe dig og din hest:

Undersøge hestens mundhule grundigt. Som hestetandlæge, der også arbejder med kiropraktik, ved jeg, at når en hest har smerter i munden, har den ingen føling med sin krop og den vil ikke kunne bevæge og bære sig korrekt. Den kan heller ikke kan udnytte de gode næringsstoffer i dens foder, og dermed har den svært ved at sætte gode muskler. Derfor ønsker jeg altid at foretage en grundig mundhuleundersøgelse, når din hest ikke præsterer eller fungerer i træningen. Når mundhulen er smertefri, og tænderne kan tygge og male foderet uden smerte eller ubehag, kan kroppen behandles og trænes effektivt.
Behandle din hest, hvis der er opstået skader eller skævheder. Mine behandlinger har det primære formål at give din hest fuld bevægelighed i hele kroppen og sikre, at du er godt klædt på til genoptræningen på egen hånd. Jeg kører i det meste af Jylland og mest i mit nærområde omkring Skive. Du er også velkommen til at køre din hest hen til min klinik, hvor min ProPrio-træningsbane og agilitybane står til fri afbenyttelse.
Undervise dig, uanset hvor du bor, i at skabe en stærk og holdbar hest, der præsterer godt for dig. Det gør jeg gennem mine onlinekurser, mit gratis kursus og mine blogindlæg.
Inspirere dig gennem min bog ProPrio-Træning til at træne din hest til en bedre balance og styrke uanset dit niveau. Bogen giver dig opskriften på effektiv fysioterapeutisk træning. Træning, du selv kan gå i gang med på egen hånd.
Fokus på viden, udstyr og uddannelse
Selvom jeg stadig følger med i alment dyrlægearbejde og deltager i konferencer, har jeg valgt at holde mit fokus knivskarpt på hestens tænder og biomekanik. Jeg er hestens tandlæge og kiropraktor og er derfor ikke ekspert i eksempelvis reproduktion og mave-tarm-operationer.
Med viden og uddannelse når vi længst, og derfor er det også alfa og omega for mig at holde mig opdateret på den nyeste viden og følge med i udviklingen. Jeg videreuddanner mig og deltager i kurser og konferencer i ind- og udland. På udstyrsområdet sker der også rigtig mange spændende ting, og jeg holder et skarpt øje med udstyr, teknologi og materialer, der kan hjælpe din hest. Jeg har en opdateret værktøjskasse med blandt andet tandkamera/-skop og ultralyd- og laser.

Du kender din hest bedst. Det ved jeg

For at kunne hjælpe din hest bedst muligt, er det vigtigt med et godt samarbejde med dig. Du kender din hest bedst. Jeg lytter altid til dig og bruger din indsigt og erfaring med din hest i min vurdering og planlægning af behandlingen. Vores dialog og samarbejde giver så meget, og derfor sætter jeg også altid tid af til at vise og fortælle, hvordan du helt præcist kommer videre, hvis det hele er gået lidt i hårdknude. Omdrejningspunktet i vores samarbejde er altid, at du kender din hest bedst. Og mit mål er at behandle, vejlede og rådgive på en måde, der gør dig i stand til at forebygge skader fremover og få en hest, der kan præstere.
Klinik og butik i nærheden af Skive
Du er altid velkommen til at køre din hest til min nye klinik i nærheden af Skive. Du kan opnå rigtigt gode priser på udvalgte ting som for eksempel laserbehandling og blodprøver, når du kommer til mig i klinikken. Og når du kommer til mig, står min ProPrio-bane og agilitybane klar til fri afbenyttelse. Vi kan også sætte os sammen i den lækre varme klinik og udarbejde en træningsplan til din hest, og der er mulighed for at prøve øvelserne af på banen, inden du tager hjem.
Kom i gang med træningen allerede i dag (uanset hvor du bor i landet)
Forebyggelse og undervisning er nogle af mine kæpheste. For hvis jeg kan lære dig, hvordan du træner din hest stærkere, mere smidig og samtidig hjælper dig til at få endnu mere ud af din nuværende træning, så er jeg nået langt. Derfor kan du allerede nu gå i gang med at træne med mine onlineforløb, som du finder her.
Hvordan jeg kom hertil
Her er lidt sjove facts om mig
Livet som hesteejer og dyrlæge er det sjoveste og mest inspirerende liv, jeg nogensinde kunne forestille mig. Hver dag får jeg lov til at arbejde med de skønneste heste og hesteejere. Og udleve min drøm om at få lov til at tage mig af dyr og sørge for, at de har det godt.
Her er nogle lidt anderledes facts om mig og min hverdag, som du måske ikke kendte til: