Behandling af hunde

Som hundejer kan jeg også hjælpe dig. Jeg har samlet mine hundebehandlinger på denne side, så du kan læse mere om, hvordan du kan opnå en holdbar hund og forebygge unødvendige skader i din hverdag med hunden.

Kiropraktik og Osteopati til hunde

Kiropraktik og osteopati behandling er begge manuelle behandlingsformer, som optimerer dyrets biomekanik, præstation og velvære.

Ved begge metoder undersøges alle led for bevægelighed, hvilket er vigtigt for at alle nervesignaler kan flyde frit mellem hjerne og krop.

Led med nedsat bevægelighed kaldes låsninger, disse kan løsnes ved kiropraktiske og osteopatiske teknikker, som jeg udfører med mine hænder og fingre.

Hvis der er en eller flere låsninger, mister hunden sin normale fleksibilitet i rygsøjlen – dette påvirker nervesystemet, idet signalerne til og fra hjernen ikke kan flyde frit. Når nervesignaler hæmmes, viser hunden symptomer, som kan påvirke hundens præstation og sundhed.

Med kiropraktikbehandling arbejder jeg meget specifikt og direkte med led. Kiropraktikbehandlingen er den behandlingsform der går dybest og påvirker meget hurtigt og effektivt nervesystemet via en refleksbue til central nervesystemet, som aktiveres når et led justeres kiropraktisk.

I osteopatisk behandling anvender jeg en funktionel indirekte teknik. Denne teknik er mindre specifik og jeg arbejder i vævet omkring led og løsner dette blidt med hænder og fingre.

Jeg anvender både kiropraktik og osteopati i mine behandlinger. Ofte starter jeg med osteopatiske teknikker, da det er en meget blid behandlingsform og dyrene finder det meget behageligt og slapper derved hurtigt af og gør den mere dybdegående kiropraktiske behandling lettere og mere behagelig for hunden.

Hvornår kiropraktik og osteopati/ hvilke symptomer skal jeg som hundeejer lægge mærke til?

  • Akutte nakke- og rygsmerter (lændegigt)
  • Nedsat præstation
  • Uvillighed mod at bevæge sig, gå op ad trapper eller springe op på hævede områder.
  • Tegn på smerte ved bestemte bevægelser eller når dyret bliver løftet.
  • Uforklarlig halthed, lunten eller langsom gang
  • Pasgang
  • Slidte negle på én eller flere poter.
  • Overfølsom for berøring.
  • Slikkegranulom på ben eller poter.
  • Tilbagevendende infektioner i øre eller anale kirtler.
    Tilpasset siddeposition (såkaldt ”hvalpesæde”).
  • Dyret ligger kun på den ene side.
  • Tilbagevendende fordøjelsesproblemer.
  • Drypper urin eller manglende evne til at holde på afføringen (inkontinens)
Behandling med kiropraktik af hund

Fysioterapi til hunde

Fysioterapeutisk behandling af hunde

Fysioterapi har til hensigt, at udvikle og styrke særligt de stabiliserende muskler omkring alle led. På den måde vedligeholdes maksimal bevægelse og funktionsevne i hele kroppen.

Efter en kiropraktisk behandling bevæger alle led sig optimalt og det vigtigt at muskler og sener trænes effektivt, da det er disse der skal beskytte leddene og holde dem stabile fremover.

NYT NYT NYT
Kom til Fysioterapi Træning på hold her på min klinik nær Skive!
På alle mandage og onsdage kører der Fysioterapi hold på klinikken. Holdene er på max 4 hunde ad gangen og med vejledning, så du sikres at udføre øvelserne korrekt og tilpasset netop din hunds behov.

Lige nu kan du købe et

10 turs klippekort til kun 1000kr
Med fysioterapi trænes musklerne og senerne strækkes så de får god elasticitet. Fysioterapi skal gøres flere gange i ugen og det er noget du meget effektivt selv kan træne med din hund. Afhængig af dyrets problemer vil jeg sammensætte nogle øvelser til netop din hund efter behandlingen.

Har din hund ingen særlige problemer kan fysioterapi med fordel trænes som forebyggende, og på den måde styrkes dyret rigtig godt, sideløbende med din øvrige træning. Jeg kommer gerne ud og viser dig hvordan du træner din hund forebyggende med fysioterapi.

På min facebookside ligger et fotoalbum med fysioterapiøvelser til hunde, her kan du finde inspiration til hjemmetræning. Der findes mange flere øvelser og jeg vil løbende lægge flere billeder ud.

Har din hund problemer, er det dog vigtigt, at jeg ser hunden først og vi får tilrettelagt et træningsprogram specifikt til din hest, så du ikke gør mere skade end gavn.

Med fysioterapi trænes proprioceptionen, som er en vigtig sans. Proprioception er den sans der registrerer kroppens bevægelser og de forskellige kropsdeles placering i forhold til hinanden

Proprioreceptionen forbinder spinale nerver og mekanoreceptorer (bevægelsesreceptorer) i muskler, sener og led, derfor har den stor betydning for neuromuskulær kontrol.

Hos mennesker er det vist, at proprioceptiv træning efter korsbåndsruptur giver bedre resultater end muskelstyrketræning.

Ligeledes er der målt nedsat proprioception ved flere repositioneringsfejl hos mennesker med lændesmerter.

Proprioceptionen er også forringet ved

  • Stigende alder
  • Arthrose
  • Rygsmerter
  • Efter immobilisering eller inaktivitet
  • Træthed
  • Kulde/kryoterapi

Proprioception bedres ved:

  • Neuromuskulær træning (balancetræning, træning af det indre korset= chore stability, koordinationstræning og strækøvelser)
  • Opvarmning (dækken eller varmelamper, særlig til ældre dyr/ gigtpatienter)
  • Ledomslag

Proprioceptiv træning stimulerer bevidstheden om kroppens bevægelser, udfordrer balancen og styrker den dynamiske ledstabilitet og muskulaturen..

Når vi træner proprioception træner vi også de helt små multifidimuskler, som er med til at stabilisere hele hvirvelsøjlen og er derfor af stor vigtighed.

Det er hos mennesker vist, at der er nedsat aktivering af mm. Multifidi hos patienter med rygsmerter ved rotation af brystkassen og kordinations- og styrkebevægelser.

Jeg har stor fokus på at træne proprioceptionen hos hunde, når jeg tilrettelægger fysioterapiprogrammer til hunde.

Akupunktur til hunde

Ved akupunkturbehandling bruges akupunkturnåle, som sættes i definerede punktur på kroppen. Akupunktur er en flere tusind år gammel behandlingsform, hvis formål er at skabe balance mellem yin og yang, de 12 meridianbaner og de 5 elementer.

Jeg arbejder udfra en vestlig videnskabsteori, som anvender punkter baseret på patientens smertepunkter. Ved at anvende disse punkter udskilles endorfiner (kroppens eget morfin). Dette virker smertestillende på dyrene og dermed muskelafslappende.

Når musklerne er helt afslappede bliver den kiropraktiske behandling langt nemmere og er ikke ubehagelig for dyret.

Akupunktur behandling virker kun kortvarigt og jeg tilbyder derfor ikke akupunkturbehandling alene, men bruger det ofte sammen med kiropratisk eller osteopatisk behandling.

 

Kranio-sakralterapi til hunde

Kranio-Sakral Terapi (KST) er en meget blid behandlingsform, hvor den samme funktionelle indirekte teknik fra osteopatien anvendes. KST beskæftiger sig primært med den kranio-sakrale rytme, samt kraniets – og bækkenets knogler.

Hundens kranium består af 29 knogler, der beskytter hestens hjerne og former dets ansigt. Hjernen er omgivet af 700-750 ml hjernevæske, som beskytter hjernen og fungerer som støddæmper for denne. Hjernevæsken nærer også Centralnervesystemet (CNS) og filtrerer affaldsstoffer væk fra systemet.

Ligesom blodet har en puls, har hjernevæsken det også. Hjernevæskens puls kaldes den kranio-sakrale rytme. Denne rytme er vigtig for, at systemet er i balance, og CNS næres optimalt.

Kraniet er sammensat af mange knogleplader, og herimellem er der ledforbindelse, med ledvæske ligesom i alle andre led i kroppen. Bevægeligheden i disse led er afgørende for, at den kranio-sakrale rytme er i orden, og dyret derved er afspændt og balanceret, idet hjerne nerverne kan næres optimalt.

Hjernehinderne – dura mater, omgiver hjernen og nerverne hele vejen gennem rygmarvskanalen. Dura Mater hæfter på kraniets, 1. og 2. nakkehvirvel samt på korsbenet – sakrum. Dura mater er en tyk og uelastisk bindevævshinde, og ikke særlig fleksibel. Ændres bevægeligheden i en af de første nakkehvirvler, må korsbenet derfor følge med. Dvs. at behandles sakrum har det kun god effekt, hvis kraniet og første nakkehvirvel løsnes også og omvendt. De to områder kan altså ikke behandles uafhængigt af hinanden.

Det er kendt hos mennesker, at dura mater påvirkes, hvis en af nakkehvirvlerne ikke har den rigtige holdning – med kronisk hovedpine og nervøsitet til følge. Det samme må vi forvente er tilfældet hos dyr. Jeg møder i mit arbejde mange nervøse dyr, som også har nakkesmerter, og de finder stor ro ved behandling af nakken og korsbenet alene. Det tryk, jeg anvender i forbindelse med terapien, er samme tryk, som det er behageligt at trykke med på sit øjenlåg. Derfor er denne terapiform også god til dyr med stærke smerter.

Dyreejerne bliver ofte overrasket over, hvor meget denne behandlingsform påvirker dyret, da selve behandlingen ikke ser ud af meget.

Alexanderteknikker til hunde

Alexanderteknikker til hunde har fokus på hundens kropsholdning. Har hunden en god kropsholdning fungerer alle dens bevægelser optimalt og uden brug af kompensationsmekanismer. Alexanderteknikker til hunde er baseret på Alexanderteknik til mennesker og er ikke en behandling som sådan, men en læren i at bruge sin krop med omtanke og bevidsthed. Med Alexanderteknik lærer man at få øje på sine spændingsmønstre og derefter være i stand til at fjerne dem selv.

F.M. Alexander udviklede en teknik der kan organisere kroppen som en helhed, så muskler, led og vejrtrækning og holdningsreflekser fungerer optimalt. Han opdagede, at forholdet mellem hovedet, nakken, ryggen og benene har stor indflydelse på hele kroppens funktion og dermed bevægelsesmønstre.

Ved at ændre måden at bruge sig selv på kan man reducere og endda helt fjerne symptomer som nakke, skulder og rygsmerter. Det kan også være et redskab til at ændre tilstande som stress og anden utilpashed ved at lære at ændre reaktionsmønstre.

For at den korrekte kropsholdning kan bevares hos hunde er det vigtigt hundenegle altid er så korte at de ikke høres “klikke” på gulvet når de går. Da for lange tæer har stor betydning for kropsholdningen.

Tænderne har også stor betydning for en god kropsholdning, da smerte fra tænderne eller et skævt bid mm. begrænser kæbens bevægelighed, hvilken er vigtig for balancen.

Alt dette underviser jeg i under mine besøg og ved et godt samarbejde mig og jer imellem finder vi en vej til fuld heling sammen.

Princippet bag teknikken er at stoppe det “forkerte” så det rigtige kan udfolde sig.