Bid- & Trensetilpasser uddannelse
Helt nyt tilbud i Danmark- Bliv certificeret bid- og trensetilpasser
-for dig der arbejder professionelt med heste, eksempelvis hestemassør, kranio sakralterapeut, rideunderviser, sælger indenfor rideudstyr mfl. Eller til dig der bare ønsker dig en dybdegående viden, om hestens anatomi og biomekanik i relation til brug af bid og trense. Du bliver istand til at arbejde professionelt med bid og trensetilpasning, og dette både med bidtrenser og de bidløse trenser, samt diverse kapsuner og andet longeringsudstyr.
Uddannelsen består af teori og praksis

Teori:
- Teoretisk undervisning i anatomi og biomekanik i hestekroppen, med meget lærerige fotos og video fra dissektioner af heste, dette for at give bedst forståelse for hvordan udstyret påvirker hestens krop.
- Gennemgang af de mange relevante studier der er udgivet igennem årene
- Du lærer hvor du finder videnskabelige artikler så du fremadrettet kan følge med i udviklingen på dette spændende område
- Læring om din rolle som bid- og trensetilpasser og hvordan du kan implementere det i din virksomhed.
- Læring om kommunikation med hesteejere og ryttere, og hvordan du formidler din viden på en letforståelig måde.
Praksis:
- Du er med mig i min praksis i 4 dage, hvor du ser rigtig mange hestemunde og ser alt det du har lært i teorien omsat til praksis.
- Du kommer til at se de mange forskellige tandstillinger heste kan have, og hvorfor det betyder noget, i forhold til biddets og trensens udformning, montering og anvendelse.
- Du kommer til at se mange typer af skader forvoldt af bid og trense, og lærer hvordan vi kan optimere, så dette kan hele op og forebygges.
- Du lærer hvad du kan se og mærke uden at være hestetanddyrlæge, og hvornår du skal henvise dine kunder til en tanddyrlæge.
- Vi gennemgår teorien på forskellige hestekranier, samt rygsøjle og bækken, så du forstår sammenhængen imellem udstyrets påvirkning og bevægelsen hele vejen igennem hestens krop.
- Gennemgang af diverse typer af trenser og bid, samt kapuner og grimer, for forståelse af deres anvendelse, samt påvirkning af heste
- Du lærer at justere og optimere bid og trenser og du lærer at tilpasse helt nye trenser, og finde nye bid til heste der ikke trives på deres nuværende løsning.
- Dag 4 samler vi trenser og tilpasser til en række heste, så du har det i hånden og er helt klar på opgaven, så du kan anvende det i din praksis.
- Vi prøver de forskellige løsninger af i praksis på ridebanen, hvor du selv prøver at ride med forskellige typer hvis du ønsker det og ellers ser du mig eller min assistent ride med det og kan forstå det ad den vej. Vi prøver også longeringsudstyr og ser effekten af de forskellige muligheder. Der er mulighed for, at du kan tage din egen hest med, og bruge den du kender. Det er dog ikke et krav at du er rytter, det løser vi også uden du rider, så forståelsen er god.
- Undervisning i positiv håndtering af hestene til en bid- og trensetilpasning.
- Undervsning i basis Proprio-Træning så du kan hjælpe de heste med problemer i kroppen videre efter en bid og trensetilpasning, dette foregår også på dag 4.


Du bliver en del af et skønt fællesskab i vores erfagruppe for bid og trensetilpassere i DK og vil altid ha mig med på sidelinjen også efter endt uddannelse for råd og sparring.
Der er 3 bøger i pensum for uddannelsen
- ”Bogen om tænder, bid og trenser” af Dyrlæge Mette Aarup og Dyrlæge Heidi Nielsen
- ”Anatomi atlas ” af Ivana Ruddock
- ”ProPrio- Training” af Dyrlæge Heidi Nielsen
Samt en række af videnskabelige artikler som jeg deler med dig.
Du kan bo hos mig i min airbnb de 4 dage hvor vi er sammen hvis du har brug for det.
Jeg forventer at du har læst bogen om tænder, bid og trenser inden uddannelsesstart, bogen kan du købe her: www.hestetandbogen.dk
Når du har været her de 4 dage så skal du hjem og øve dig og sende mig fotos og video af 20 bid og trensetilpasninger og skrive kort hvad du har tænkt i hver case- dette vejleder jeg dig i når vi ses.
Pris: 25000,00 inkl logi under den praktiske del som foregår på min klinik ved Skive hvis du har brug for det.
Earlybird pris 18750,00 for ansøgninger inden 1 april 2025
Har du lyst til at være med så send mig en mail, med lidt info om dig. Hvem du er, din alder, erfaring med heste og hvad du har af uddannelse allerede, så vender jeg tilbage til dig og vi kan aftale nærmere omkring opstart osv.
Har du spørgsmål så giv mig et kald på 22321877 eller send en mail til post@heidi-nielsen.dk