Hestens tænder, deres betydning for hestens kropsholdning og hvorfor tandspidserne kun er toppen af isbjerget

Heste har tænder helt op til øjnene.

Mange bliver derfor overraskede, når jeg åbner hestens mund op med mundspærren og sætter lys på, så de kan kigge ind, fordi hestens kindtænder strækker sig helt op til dens øjne.

Vejledning: Det er et meget langt blogindlæg, men du kan klikke på de enkelte punkter lige her under og hoppe til afsnittet længere nede via linket og altid komme tilbage ved at bruge “tilbage til toppen” nede i højre hjørne.

Kæbeleddet

Kæbeleddet sidder cirka nedenfor øret og sørger for, at kæberne kan bevæge sig, så hesten kan tygge sit foder. Tændernes sundhed, stilling og højde er af afgørende betydning for bevægelsen i kæbeleddet.

En god tyggefunktion er også vigtig for god bevægelse i kæbeleddet, som igen er af stor betydning for hestens balance.

En god tyggefunktion er naturligvis også basis for, at hesten kan udnytte foderet optimalt og på den måde optage de vigtige byggesten, der er i foderet til vedligeholdelse af et sundt nervesystem.
 
 

Kæbeleddets betydning for hestens balance og præstation

Hesten har brug for at kunne skyde sine kæber frem og tilbage i forhold til hinanden, når den løfter hovedet op eller ned eller til siden.

Kæbeleddets bevægelighed har derfor stor betydning for hesten, når den går rundt på folden, men også og ikke mindst under ridning. Hesten skal i samlet holdning kunne skyde sin underkæbe frem. Og når hesten for eksempel bøjes mod venstre, skydes underkæben mod højre og omvendt.Kan hesten ikke det mister den balancen og spænder op i kroppen for at kompensere.

Tandproblemer, der fysisk forhindrer underkæbens bevægelighed i forhold til overkæben, vil påvirke kæbeleddet i høj grad. Trykket på kæbeleddet vil øges, og det kan blive meget ømt. Stramme næsebånd, grimer, kapsun eller tilsvarende vil også fysisk nedsætte bevægeligheden i kæbeleddet. Det kan påvirke hestens balance og præstation generelt.

Hos mennesker er det vist, at spændinger i kæbeleddet og ændringer i hovedets holdning går ud over balancen og dermed hele kropsholdningen. Det kan derfor føre til mange lidelser i hele kroppen, hvis ikke kæbeleddet er afspændt og har optimal grad af bevægelse.Det samme gør sig gældende for heste.

En dårlig tyggefunktion påvirker derfor ikke kun hestens udnyttelse af foderet, men også kæbeleddets funktion påvirkes. Hvilket i sidste ende går ud over hestens balance og præstation.
 
 

Tændernes frembrud og deres naturlige funktion

Hestens blivende tænder bryder frem med 2-3 mm om året hele hestens liv. I hestens unge år sker frembruddet lidt hurtigere med op til 4 mm om året.

Tænderne hos en 8 årig hest er cirka 10 cm lange og slides, hver gang hesten tygger. Hestens 4 tandrækker fungerer som hele enheder under tygningen, og hesten tygger fra side til side med cirkulære, malende bevægelser. Tænderne fungerer på den måde som “møllesten”, der maler foderet, når tænderne glider hen over hinanden.

Hestetænder slides korrekt når hesten har hovedet ved jorden, da over- og undermundens tænder kun er placeret lige over hinanden, når hesten har hovedet i græssehøjde. Når hesten har hovedet ved jorden og nipper græs, vil tænderne i over- og undermunden være placeret lige over hinanden, medmindre hesten har et medfødt over- eller underbid.Hestens underkæbe er smallere end overkæben og derfor slides tænderne når hesten tygger, sådan at der dannes tandspidser på ydersiden af tænderne i overmunden og på indersiden af tænderne i undermunden. Og dette uanset om hesten holder hovedet højt eller lavt og dette er helt naturligt for heste. Tandspidser er slyngninger af det tandmateriale, der hedder emalje, det stærkeste tandmateriale og tandspidser er således meget skarpe og kan effektivt klippe græs, hø og andet stråfoder over i mindre stykker, så det lettere kan males, synkes og fordøjes.
 
 

Hvorfor tandspidserne kun er toppen af isbjerget

Tandspidser kan være generende for hesten, de kan lave sår i hestens kinder, hvis der er smertefulde tilstande i hestens mund eller krop og nedsætte bevægeligheden i kæbeleddet, og dette forstyrrer hestens balance.

Tandspidser er dog kun toppen af isbjerget, for der er så meget andet at kigge efter og behandle i hestens mund.

Flækkede tænder, løse tænder, manglende tænder, kroge, ramper, foderpakninger, tandkødsbetændelse, tandsygdomme, tandbylder, ”huller”, parasitter, flænger i tungen, kinderne eller tandkødet, fremmedlegemer (ikke sjældent finder jeg en større eller mindre pind der har kilet sig fast i hestens mund). Det er alt sammen til stor gene for hestens sundhed, velvære og præstationer.

Selve tyggefladen skal grundigt inspiceres og balanceres. Er tyggefladen over hele tandrækken ikke ens i højden, og er der såkaldte forhøjede tværriller, bølgebid med mere, vil kæben begrænses i sin bevægelighed frem og tilbage. Det giver hesten store nakkespændinger under træning, men også når blot den går rundt uden rytter.

Det betyder ikke, at tyggefladen bare skal raspes godt ned. Hvis tyggefladen slibes helt jævn og glat, kan hesten ikke længere male foderet optimalt. Så det handler om at balancere tandrækkerne, så hver tandrække kan fungere som kværne, der fint maler foderet. Ligeledes kan du sige, at jo mere der raspes af tyggefladen jo før mister hesten sine tænder og dør, medmindre du selvfølgelig vil lave søbemad til den. Det tror jeg nu ikke, og det er slet ikke sundt for hesten. Heste har jo kun den tand, der er, og når den er slidt op, falder den sidste del af roden ud og hesten kræver særlig management og fodring for at holde huld og leve.

Så vi skal passe rigtig godt på hestens tænder og det uanset om hesten bliver brugt til noget eller ej.

Det er vigtigt at forstå, at din hest er et flugtdyr. Det betyder, at den først viser tegn på smerte, når det er rigtig slemt. Når først hesten viser symptomer på, at der er noget galt, har det været under vejs længe og er nu et stort problem. Så hjælp din hest og få tænderne efterset mindst 1 gang om året.
 
 

Hvorfor de fleste tandproblemer opstår

Når hesten tygger normalt, og har et sundt og godt tandsæt vil tænderne slides perfekt.

Forhøjede tværriller (låsninger), kroge, ramper, trapper, diagonalbid og bølgebid, syge eller skadede tænder kan forstyrre hestens tyggemønster og påføre den store smerter og udfordinger i hele sit bevægeapparat.

Allerede som helt unge heste kan tandproblemer opstå for eksempel hvis tandskiftet ikke foregår, som det skal. Hvis for eksempel en mælketand – også kaldet ‘kappe’ – i overmunden ikke falder ud samtidig med den modstående i undermunden, vil tanden i undermunden slides forholdsvis mere, og der kan opstå en såkaldt “trappe”. En “trappe” er, når én tand er højere end de andre. Sker det ved flere tænder kan et bølgebid dannes.

Jeg anbefaler altid, at du får tjekket din unge hests tænder, når den er 1 år gammel. Læs mere om, hvordan mine tandbehandlinger foregår her.
 
 

Hovene og tænderne sladrer om hinanden

Ved at se på hovene kan du faktisk få en fornemmelse for, hvad der foregår i hestens mund.

Jeg ved, det kan lyde skørt. Men jeg kigger altid på hestens hove, når jeg tjekker hestens tænder. Faktisk kan mange problemer i hestens hove ses i hestens mund og omvendt.

Hvis din hests højre forhov for eksempel er større end dens venstre forhov, vil hesten typisk have længere og skarpere tandspidser i sin venstre side af munden. Årsagen er, at den tygger mest i sin højre side og slider tænderne mest der, ligesom den lægger mest vægt i sin højre forhov. Jeg viser dig det ved mine besøg. Ofte vil mange andre ting med hesten også give stor mening for dig i forhold til dette.

Derfor kigger jeg også altid på hestens hove, når jeg udfører mine tandbehandlinger.

Derfor bør hestens tandlæge og hovsmed kommunikere. Sjældent ved vi, om problemet er startet i hestens mund eller i hovene. Det gør ikke noget. Vi fikser blot begge dele, og så skal vi se hesten ændre sig til det bedre. Det er derfor alfa og omega med god kommunikation hestens tandlæge og hovsmed imellem for, at din hest balanceres i hele sin krop og derved er i stand til at præstere bedre.
 
 

Tandeftersyn

Et tandeftersyn er en rigtig fornuftig forebyggende handling. Ved at holde hestens mund sund og være på forkant med eventuelle problemer vil du som ejer kunne spare en masse frustrationer og ufoklarelige problemer med hesten. Ofte oplever jeg, at rigtig mange problemer i den daglige træning pludselig giver mening, når jeg kigger ind i hestens mund og fortæller, hvad jeg ser og mærker.
 
 

Professionelt udstyr er nødvendigt, og det er ikke tilstrækkeligt blot selv at åbne hestens mund lidt og kigge ind

Hestens munden skal nemlig spærres helt op, så alle tænderne kan inspiceres grundigt, det er ubehageligt for hesten, og derfor er bedøvelse nødvendigt, så slapper hesten af og dyrlægen kan få ro til at udføre arbejdet grundigt, med brug af lys, spejl og andre specialdesignede tandlæge instrumenter.

Der skal bruges en god lyskilde, så alle 4 tandrækker/funktionelle enheder, kan inspiceres og vurderes i symmetri og højde. Er de ikke lige høje, eller finder hestetandlægen en asymmetri, skal det behandles, da det kan påvirke tyggefunktionen og ikke mindst kæbeleddets bevægelse.

Derudover inspiceres hver enkelt tand for karies og ubalancer, parodontose mm. med et godt tandspejl, ligesom der mærkes efter om en eller flere tænder sidder løse m.m.

Tjekkes kindtænderne uden mundspærre og god lyskilde overses løse tænder, parodontose, karies, frakturer, foderlommer og evt. foderpakninger, samt tandkødsbetændelse eller bylder let, og det kan have store konsekvenser for hestens sundhed og præstation.
 
 

Et balanceret tandsæt giver en god kropsholdning

Med et funktionelt tandsæt, kan heste opretholde en god balance og dermed god kropsholdning og den kan honorere de krav du stiller til den.

Læs mere om, hvordan mine tandbehandlinger foregår her.