Fysioterapeutiske træningsvideoer til hunde og ejere (baseret på ProPrio-Træning)
Giv din hund et stærkt udgangspunkt og træn den mere afbalanceret, smidig og kropsbevidst
Hvis du er en hundeejer, der:
- ønsker en hund, der er afbalanceret og stærk i dagligdagen uanset om det er i forbindelse med jagt, til agility eller bare på den daglige gåtur.
- ikke har tid til at træne flere timer hver dag eller sætte dig ind i alt omkring hundens neurofysiologi, bevægeapparat eller adfærd, men bare vil have de rigtige øvelser vist.
- drømmer om at have en hund, der springer lige så adræt op ad kurven og i det hele taget bevæger sig frit og sikkert lige som hundetrænerens eller dyrlægens pragteksemplar af en hund.
- bare gerne vil have en sund og stærk hund, der har det godt i sin krop og er god til at håndtere forskellige omgivelser og udfordringer
stræber efter at vide alle de ting, der er nødvendige for at træne din hund i balance. - Gerne vil igang med det samme og arbejde i dit og din hunds helt eget tempo… du kan faktisk være i gang om 2 minutter).
Så kan jeg hjælpe dig. Med mit helt nye øvelsesbibliotek af træningsvideoer til hunde baseret på ProPrio-Træning.
Få adgang til over 30 videoer fordelt på 7 trin
Din pris: 300 kr.
Få blandt andet adgang til:
- Du får adgang til mere end 30 videoer fordelt på 7 trin. På hvert trin får du adgang til en række øvelser, der hjælper dig med at træne din hund stærkere og mere afbalanceret. Du kan bruge lige så meget tid, du og din hund har brug for, på hvert trin. Nogle hunde har let ved øvelserne på det ene trin, men sværere ved et andet. Det er vigtigt, at du bruger den tid, I har brug for.
- Videoerne er opdelt efter disse 7 trin:
- Basisøvelser, hvor du lærer. hvordan du korrigerer din hund, så den står, sidder, ligger og giver pote på en korrekt og hensigtsmæssig måde.
- Den gode kropsholdning med gennemgang af, hvordan du selv spotter, om din hund har en god kropsholdning.
- Mobiliseringsøvelser med vejledning i, hvordan du mobiliserer din hunds skuldre, knæ- og haser.
- Strækøvelser, hvor du får vist præcist, hvordan du laver et korrekt stræk af blandt andet din hunds ryg og side.
- Balance- og koordinationsøvelserne er simple, men absolut effektive øvelser, hvor du blandt andet foretager vippeøvelser og forskellige koordinationsøvelser.
- Styrketræningsøvelserne, hvor du får vist, hvordan du hjælper din hund med at styrke dens stabiliserende muskulatur og få en bedre chore stability.
- Udfordringsøvelserne er de øvelser, hvor det bliver lidt mere avanceret, og hvor du kan begynde at bruge andre underlag og på den måde stimulere din hunds proprioception ved hjælp af for eksempel en madras, en trampolin eller balancebræt.
De bedste resultater opnår jeg altid i samarbejde med dig som hundejer….
Som dyrlæge og hundens kiropraktor behandler jeg ofte hunde med skævheder og skadede led og senere. De bedste resultater opnår jeg altid i et samarbejde med hundeejeren. Det vil sige dig. Jeg giver hundeejere øvelser med hjem for at genoprette balance og smidighed i den lille hundekrop mellem behandlingerne. For at skabe bedre resultater og stærkere hunde.
Disse øvelser har jeg nu filmet og samlet i dette øvelsesbibliotek af træningsvideoer baseret på ProPrio-Træningen….
“ProPrio-Træning er nøglen til en stærkere og mere afbalanceret hundekrop”
ProPrio-Træning er baseret på øvelser, der stimulerer bevidstheden om kroppens bevægelser. Øvelser, der udfordrer balancen og styrker den dynamiske ledstabilitet og muskulatur. Det er neurofysiologiske øvelser, der styrker de helt små multifidimuskler, der er med til at stabilisere hele hvirvelsøjlen og derfor giver en stærkere og mere afbalanceret hundekrop. Jo stærkere de helt små og stabiliserende muskler helt tæt på rygsøjlen er, jo stærkere og mere stabil vil hunden også være.
En hyggelig, effektiv og sjov måde at træne din hund stærkere og mere afbalanceret
Går du mange ture i skoven og i kuperet terræn, har din hund højst sandsynlig allerede en god proprioception. Den kan sagtens trænes endnu stærkere. Men du har et godt udgangspunkt.
Går du mest på lige vej og på et meget ensartet underlag, hvor sener og muskler ikke udfordres meget, er styrken i disse sener og muskler nedsat. Sener og muskler udgør 80% af stabiliteten omkring hundens led, men de skal styrkes for at være effektive.
Hundekroppen balancerer på et skelet af knogler, som en hængebro balancerer på piller. Dette design tillader mange kilo at balancere på de forholdsvis små ben og poter og holder kroppen oppe imod tyngdekraften. Biomekanikken i hundes led, muskler og sener er derfor vigtig for, at hunden kan bevæge sig og opretholde en god kropsholdning.
De stabiliserende muskler er i høj grad styret af reflekser, men vi kan påvirke dem med ProPrio-træning som også er balancetræning.
Både til den raske hund og hunden i genoptræning
Øvelserne her er øvelser, jeg selv udfører på mine egne hunde. Og de er sunde og raske. Grunden til at jeg laver disse øvelser med mine egne hunde er for at bevare deres stærke center og opretholde deres gode kropsholdning. Det gør dem bedre i stand til at passe på dem selv i alle deres bevægelser og derved undgå skader.
Hunden i genoptræning kan ligeledes have god gavn af disse øvelser, da den hurtigere vil kunne genoprette en stærk krop ved at få et stærkt center. Det er hos mennesker målt en nedsat muskelstyrke i de stabiliserende muskler (multifidusmusklerne) hos mennesker med lændesmerter. Der er god grund til at drage lighed med hunde i dette tilfælde, hvilket blot understreger væsentligheden af at træne disse muskler (og det vi ved blandt andet balanceøvelser, træning af hundens chore stability, koordinationsøvelser og strækøvelser).
OBS: Det er naturligvis vigtigt, at du får grønt lys fra din dyrlæge eller hundekiropraktor, inden du går i gang med øvelserne, hvis din hund er skadet eller for nyligt har været skadet.
Også muligt i en travl hverdag uden en masse udstyr og nye besværlige øvelser
Dette er ment som en øvelsesbibliotek, hvor du med det samme får adgang til alle øvelserne. Har din hund ingen særlige problemer, kan proprio-træningen med fordel trænes som forebyggende træning flere gange i ugen for eksempel i haven eller hjemme i stuen. Jeg anbefaler dig at starte med de første øvelser og i dit og hundens tempo fortsætte. Det er vigtigt, at vi gør det let for hunden – derfor tager alle øvelserne udgangspunkt i de øvelser, din hund sandsynligvis allerede har indøvet, nemlig: sit, dæk, stå og gi’pote.