Ryttere har det med at betragte deres daglige træning som konkurrence, hver gang de er ude at ride. Der arbejdes på at få hesten i holdning. Udstyret er præcist det samme, der skal på under konkurrencen for at have det samme udgangspunkt som til konkurrencen. Måske en mere slidt trense og et andet sadelunderlag, så det rigtig flotte med bling bling står helt skarpt på konkurrencedagen. Men biddet og trensetypen er meget ofte den samme udgave. Det virker en smule ensidigt. Og måske slet ikke så hensigtsmæssigt alligevel.

Med så stort et fokus på at efterligne konkurrencens vilkår (udstyr, øvelser, omgivelser, underlag og så videre) vil træningen af din hest i sidste ende med at dræne i stedet for at træne din hest.

De færreste humane atleter træner konkurrencen til daglig eller laver de samme ensidige øvelser hver dag

Jeg tror, ryttere skal kigge lidt mere ind i den humane sport. Jeg tror ikke, jeg kender nogle humane atleter, der til den daglige træning, træner i det udstyr og med de redskaber, som de skal bruge til konkurrencer hver eneste gang, de træner. Tværtimod træner humane atleter netop alsidigt og med andre redskaber for at styrke krop, sind og balance bedst muligt. Det bør ryttere også gøre, og rigtig mange gør det allerede.

Lad os starte med at kigge på stævneudstyret …

Stævneudstyr er ikke nødvendigvis noget, du bør bruge i din daglige træning for at kunne præstere bedre til konkurrencen

Næsebånd er udstyr, der til mange stævner er obligatoriske, men ikke noget, du behøver at bruge derhjemme. Derfor anbefaler jeg altid, at du tager næsebåndet af, og hvis du bruger kandar til stævner, får byttet kandaren ud med et mere simpelt bid (nogle vælger endda at ride helt uden bid ) for at forfine træningen hele tiden og opdage de små ubalancer, der er i hesten og i dig selv. På den måde kan du blive mere opmærksom og hjælpe hestekroppen og rytterkroppen i bedre balance og øge styrken. Når du så tager næsebånd og kandar på igen, har du en stærkere og mere afbalanceret hest.

Når der altid rides med (stramt og begrænsende) stævneudstyr og i stævneholdningen, bunder det sandsynligvis i en frygt for, at hesten måske ikke kan præstere godt nok til selve konkurrencen. Måske oplever du endda en mere stabil hest, når du rider med et stramt næsebånd for eksempel, men det er kun, fordi du har låst hestens kæbeled. I sidste ende ser jeg rigtigt mange heste “gå i stykker”, fordi de har været fikseret på denne måde.

Husk på, at når din hest åbner munden og måske bliver urolig fortil, så er det tegn på ubehag, og ubehag bør aldrig løses med en rem mere eller noget, der strammes mere til. Gør du det, skjuler du blot årsagen og behandler symptomet for en stund og får måske en mere stabil hest i øjeblikket, men gør mere skade på hesten. Og igen: Dræner din hest i stedet for at træne din hest.

Husk på, at en hest med unoder ofte er en hest, der siger fra eller har fået fejlindlært noget. Det skal vi tage meget alvorligt, da det kan være svært at skelne – så lad altid tvivlen komme din hest til gode og få den undersøgt af dyrlæge, tandlæge, kiropraktor og sadelmager, før du konkluderer noget.

Udstyret er én ting. Noget andet afgørende er: Rytteren …

Træning af hest fra jorden: Stig af minimum hveranden dag, så undgår du at dræne din hest derhjemme

Hver eneste gang, du sidder oppe på din hest, styrketræner den. Og lige som med mennesker, har din hest også brug for mindst 1 døgns restitution efter hver styrke trænings session. Mennesker, der styrketræner, træner enten hver anden dag, eller tilrettelægger træning sådan, at de ikke træner de samme muskelgrupper hver dag.

Russel Guire, som er en dygtig forsker, der har lavet mange spændende studier på heste, opfordrer ligesom mange andre eksperter også til, at vi kun rider på vores heste hver anden dag, for at hestene kan restituere. Når vi rider, svarer det til, når vi mennesker styrketræner og løfter tungt.

Vi kan kun sidde et sted på hesten og træner derfor hestens ryg, hver gang vi rider. Og husk i øvrigt på, at din vægtbelastning på hestens ryg fordobles, når du traver, og tredobles, når du galopperer. Du behøver slet ikke at veje særligt meget, førend at det er mange kilo for hesten at bære rundt på.

Den helt simple løsning er for eksempel

  • at longere din hest hver anden dag uden hjælpetøjler
  • gå en tur i skoven
  • lave ProPrio-Træning eller lignende.

… Så holder din hest længere.

Faktisk har særligt mange skovtursheste det svært, da deres rytter ofte sidder ned i lang tid ad gangen. Når rytteren sidder ned i lang tid, trykkes hestens rygmuskler i lang tid og får ikke ilt nok, idet blodkarrene i hestens ryg klemmes, hvilket får hesteryggen til at begynde at sove. En muskel, der sover, kan ikke trænes og gør ondt.

Så sid aldrig ned på hesten i mere end 15-20 minutter ad gangen, men op i let sæde eller frem i letridning, så rygmusklerne iltes og arbejder korrekt.

Udover udstyr og rytterens rolle i den daglige træning, så kan et ensidigt fokus i træningen også dræne din hest i stedet for at træne den (og i værste fald ende med smertefulde seneskader) …

Ensidigt konkurrencefokus i den daglige træning kan give seneskader (og lange skadespauser)

Jeg ser desværre mange konkurrenceheste få seneskader. Og selvom vi aldrig helt kan undgå seneskader, så kan vi gøre rigtig meget for at forebygge det (og på den måske også slippe for de lange skadespauser og genoptræningsperioder).

Læs mere om gaffelbåndsskader og om, hvordan du og din hest kommer bedst muligt igennem dette lige her.

For at undgå seneskader, er det vigtigt at have fokus på og at undgå mikrotraumer = de helt små skader på senerne hver dag. Mikrotraumerne er de helt små overbelastninger, som hesten ikke viser dig, før der er så mange, at det begynder at smerte den. Og så er skaden desværre allerede sket.

De helt små mikroskader sker, når hesten for eksempel ikke er i god nok balance i kroppen. Måske sporer den ikke lige under rytter, og på den måde belaster hesten sig skævt på et eller flere ben, når den går.

Det sker også hos heste, der opholder sig mange timer i boks, idet deres blodcirkulation ikke er optimal. Husk på, at den plads heste har i en boks, svarer til, at du opholdte dig i din brusekabine.

Her er nogle af de fokusomårder, du som hesteejer kan forbedre for at undgå mikrotraimer og herved forebygge, at din hest får en seneskade.

  • Foldtid: Heste, der går på fold hele døgnet, eventuelt kun med få timer i boks hver dag, kan bevæge sig lidt hele tiden og træner på den måde helt selv og sørger for, at blodcirkulationen er god og leddene, musklerne og senerne styrkes og holdes igang hele døgnet. Læs mere om vigtigheden af meget foldtid her.
  • Ridebanens underlag: Også ridebanens tilstand og de lag, den er bygget af, betyder noget for, hvor godt hestens sener kan holde til arbejdet.
  • Variation i træningen betyder også noget. Heste, der også kommer på ture ud i terrænet, får styrket sener og muskler bedre, end heste, der kun går i cirkler på ridebaner.
  • Longetræning uden indspændingstøjler, andre hjælpeliner og tøjler 1-2 gange i ugen styrker også hesten effektivt.
  • Holdning: Endelig betyder det også noget, hvilken holdning heste bliver redet i.
    Heste, der bliver holdt i en form bag lod, overbelaster deres krop, hver gang de tager et skridt. Da den lange rygsmuskel svækkes og underhalsens muskler trænes så stærke, at forbenene løftes uhensigtsmæssigt mere eller højere og på den måde laver mikrotraumer i hestens ryg, lænd og ben.
  • Rytterens egen krops symmetri og balance spiller en stor rolle for hesten. Hvis rytteren er asymmetrisk i kroppen eller være ude af balance, vil hesten kompensere for det og anstrenge sig mere for at bære rytteren.
  • Derudover er det min erfaring, at det også betyder noget for hestes almene velbefindende, at de har gode hestevenner, som de gnubber med, leger med og hviler sammen med. Mental balance skaber også fysisk velvære og balance oplever jeg både som dyrlæge, men bestemt også hos mine egne heste.

Forbedrer du på disse punkter, har du gjort meget for at forebygge seneskader hos din hest (og undgår derfor også at holde de lange trælse skadespauser).

“Betragt tiden mellem konkurrencerne som en mulighed for at styrke din hest ved at variere træningen og bruge mindre udstyr i stedet for at dræne din hest med et ensidigt konkurrencefokus”

At have en hest og træne den til et bestemt niveau, fordi den skal præstere noget bestemt, er et kæmpe ansvar. Det skal altid foregå på hestens præmisser, og på intet tidspunkt bør den daglige træning eller konkurrenceaktiviteter skade heste. Derfor bør du være meget opmærksom på, om du i træningen derhjemme dræner eller træner din hest.

Her er de områder, som jeg her i blogindlægget har gennemgået, og som du som minimum bør have fokus på for at undgå at dræne din konkurrencehest mellem stævner:

  • Stævneudstyr er ikke nødvendigvist noget, du bør bruge i din daglige træning for at kunne præstere bedre til konkurrencen – tag næsebåndet af, og skift til et mere simpelt bid derhjemme for at styrke din hests balance og bevægelsesfrihed.
  • Stig af minimum hveranden dag, og lad din hests rygmuskulatur restituere, så undgår du at dræne din hest derhjemme.
  • Variér din træning, underlag og sørg for, at din hest bevæger sig frit døgnet rundt for at undgå seneskader (og lange skadespauser).

Vær altid opmærksom på din hests velbefindende, og husk på, at det ikke skal være belastende for hesten, at du går op i at opnå bestemte resultater.