samarbejde med Jan Krogh uden billedeSom noget helt nyt inviterer jeg og beslagsmed Jan Krogh til åben stald, hvor du er velkommen til at møde op og se, hvordan vi arbejder sammen – det er ganske gratis. Se nederst i dette blogindlæg, hvordan du tilmelder dig.

Vi taler om alle aspekter af det at have heste og i samråd med dig som hesteejer spotte, hvor vi kan optimere, for at I kan opnå succes i jeres træning. Vi har hver vores faglige baggrund, som tilsammen er helt unik.

 

Hvordan jeg mødte beslagsmeden fra Aabenraa

Min store interesse for netop Jan Kroghs arbejde opstod på et kursus, som han havde arrangeret for beslagsmede. Underviserne på kurset var dyrlæge og beslagsmed Hans Castelijn sammen med berider og beslagsmed Rob Renirie. Det er to meget fagstærke personer, og der var på kurset fokus på hele hesten, klinisk såvel som fysisk og praktisk.

Vi så “casehesten” blive redet før og efter beskæring og beslag, ligesom der blev taget røntgenbilleder både før og efter skoning. Hans Castelijn, med sin dyrlægebaggrund, gennemgik hesten klinisk og berideren havde rytteren under kyndig vejledning og guidede hende i hendes ridning, hvorefter de sammen fandt den allerbedste løsning til netop den hest.

Jeg samarbejder med beslagsmed Jan Krogh, da han har mange års erfaring i beskæring og beslag, ligesom mange af vores andre smede her på egnen også har. Jan og jeg har det tilfælles, at vi rejser rundt på kurser i hele danmark for at inspirere hesteejere til at have fokus på den hele hest.

 

En formidabel formidler

Jeg lod mærke til Jan Kroghs store indlevelse i måden at se hestene på. Jan krogh besidder en kæmpe passion og viden om hestens biomekanik i hele hestekroppen, og han har en formidabel evne til at dele ud af denne viden – en viden, han har tillært sig over mange år efter mange rejser verden rundt.

Samtidig har Jan Krogh en evne til at formidle tingene på en letforståelig måde, og han forstår at gøre tingene logiske og finde simple løsninger, som gør en forskel.

Da jeg i mit arbejde som dyrlæge netop har den kliniske tilgang til heste og samtidig som kiropraktor det overordnede billede, var det for mig helt rigtigt at indlede et samarbejde med så dygtig og videbegærlig en smed som Jan.

 

Behold din nuværende beslagsmed

Jeg inviterer ikke Jan til Skive for, at du skal skifte beslagsmed. Tværtimod, Jan kommer aldrig til at køre rundt som beslagsmed her i området, der er alt for langt. Men vi er heldige, at han indimellem gerne vil komme og dele ud af sin viden, så du kan få en større forståelse for din hests bevægemønster og få tips til, hvor du kan optimere, hvis der er ting, der ikke helt fungerer, som det skal i jeres træning. Har du allerede et godt samarbejde med din beslagsmed, vil vi opfordre dig til at fortsætte dette og blot betragte vores arrangement som en inspiration til dit arbejde med din hest.

 

Praktiske oplysninger


Vores næste samarbejdsdag bliver den 1. oktober her hos mig på Trevadvej 15, 7800 Skive.

 

Gennemgang af din hest


Du kan få genemgået din hests krop og bevægelsesmønster, hvor vi bl.a. optager din hest med kamera, så vi kan se på det i slowmotion.
Prisen for dette er 600 kr.

 

Behandling, beskæring og/eller skoning


Vi vil også gerne behandle, beskære og/eller sko din hest denne dag.
Priserne kan du se under mine priser her og under Jan Kroghs priser her

 

Åben stald


Der vil være åben stald fra kl 15, hvor du er velkommen til at møde op og se hvordan vi arbejder.
Det er gratis.

 

Sådan tilmelder du dig


Send en mail med oplysning om, hvorvidt du vil have din hest gennemgået, behandlet eller bare ønsker at kigge forbi til Åben stald til post@heidi-nielsen.dk eller ring på telefonnummer: 22321877.