fys jasmin

Afspænding lyder rart, men hvordan får jeg hesten til det?

En spændt hest holder ikke længe og dens bevægelser og  præstationer vil være påvirket uhensigtsmæssigt og mikro traumer vil opstå. Mikro traumer er små forkerte stræk og tryk på sener og led der skader vævet/ små overbelastninger, der opstår når hestens biomekanik ikke fungerer optimalt. Fysioterapi udført af dig imellem behandlinger er din mulighed for, at hjælpe din hest til bedre bevægelser.

Fysioterapi udført på spændte muskler kan gøre ondt værre!

Laver du fysioterapi på spændte muskler, får du ikke nok ud af din træning- faktisk kan du gøre ondt værre. Da Fysioterapi udført på spændte og ømme muskler blot får hesten til at spænde yderligere!
Fysioterapi skulle gerne løsne hestens muskelspændinger, gøre senerne mere elastiske og holdbare og styrke din hest. Men dette kræver, at din hest kan spænde af i sine muskler, når du udfører strækøvelser og lignende.
De fleste ryttere kan se når en hest er anspændt, men at få den til at slippe sine spændinger kan være en udfordring og ikke mindst en tålmodighedstest dig og hesten imellem. (jeg lover dig, at den mest vedholdende og tålmodige vinder, den der bliver irriteret og begynder at bruge tvang, vil stå tilbage med endnu flere spændinger i sin krop;o)

Hvordan ved jeg om min hest er afspændt?

Heste kan ikke spænde meget i deres overlinje når de står og hviler med sænket hals og øjnene under skulderniveau. Første trin er derfor at lære hesten dette. (Vigtigt at du ikke bruger tvang, godbidder eller andre lokkemidler til dette)

Næste trin er, at få denne afspænding med i bevægelse… (igen uden hjælpemidler)

Alexanderteknikker kan hjælpe dig med at få din hest til at slippe sine muskelspændinger

Med Alexanderteknikker er dette ikke noget der kræver meget andet end din opmærksomhed og rette intention. Samtidig anvender jeg bestemte akupunkturpunkter og reflekspunkter, der hjælper hesten til at spænde af i sin krop. Dette lærer jeg dig ved mine besøg.

Hvis ikke det lykkes, har din hest højst sandsynligt låsninger i et eller flere led, som bør løsnes af en kiropraktor inden du fortsætter træningen.
I min gennemgang af din hest, gennemgår jeg alle led og låste led behandles, hvorefter jeg  ser  på hvorfor hesten låser i sine led. Når vi kan finde årsagen, er det lettere at komme frem til en holdbar løsning, så du kan opnå succes i din træning og få en holdbar hest uden skadespauser.

Læs mere om Alexanderteknik her på min hjemmeside. se mere her

Jeg underviser også i fysioterapi hvor du lærer afspænding, strækøvelser og ProPrio-Træning, som er styrkende øvelser for hele kroppen. Du kan booke en time med mig hvor du er på og får vist alle øvelserne med 1:1 vejledning. Eller i kan være op til 6 på et hold:o) se mere her