Jeg får meget ofte spørgsmål til brugen af hønet. Og jeg forstår det godt – der er virkelig mange holdninger til det derude og utroligt mange måder at bruge hønet på. Nogle af de spørgsmål, jeg oftest får, lyder sådan her:
- Er det ok at bruge hønet?
- Hvor højt skal et hønet hænge optimalt?
- Skader det hestens tænder, når de æder fra hønet?
- Får de ikke hold i nakken, ømme nakke- og halsmuskler, når de æder fra hønet?
Så jeg tænkte, at jeg i dag vil svare på disse spørgsmål i blogindlægget her. For at give dig mit svar på spørgsmålene – både som dyrlæge, kiropraktor, tandlæge og ikke mindst hesteejer selv.
Længere nede i blogindlægget kan se et videoklip af min egen løsning med brug af hønet hos mine egne heste.
Men først er vi nødt til lige at tage fat på, hvorfor vi overhovedet skal tale om hønet. Det er jo ikke et emne, vilde heste har drøftet i flokken, før de blev fanget og gjort tamme …
Den naturlige æde adfærd og vores påvirkning af hestens liv
For at heste skal fungere 100 % optimalt både fysisk og mentalt, bør de selv plukke deres føde og have mulighed for store arealer, hvor de kan vandre rundt og finde og plukke det plantemateriale, de kan lide at æde. Det er deres naturlige æde adfærd.
Problemet for mange af vores heste holdt i fangenskab er overvægt og astma samt mange andre lidelser og følgesygdomme, der skabes af det miljø, vi tilbyder vores heste.
Æv.
Heldigvis kan vi gøre rigtig meget for at skabe et sundt miljø og give vores heste nogle fornuftige vilkår.
Men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på dette. For vi begrænser hestene i deres mulighed for fysisk udfoldelse og fri bevægelse, vi begrænser dem i deres behov for at være en del af en flok og udleve de helt basale behov, en hest har brug for, som at knytte venskaber, udføre gnubbeadfærd, leg og reproduktion. Hvis hesten ikke har adgang til disse helt basale vilkår, påvirker vi den negativt både fysisk og mentalt.
Med det i baghovedet bør vi derfor som hesteejere stræbe efter at give hesten det bedst mulige liv, vi overhovedet kan. Og samtidig glæde os over, at vi kan beskytte vores heste imod rovdyr og sygdomme og hjælpe dem, når de er skadet, og i øvrigt fri dem fra unødig smerte.
Det er jo en interessant snak, det her med heste, der lever vildt kontra heste, der lever i fangenskab. Og husk på, at jeg selv holder heste, men forsøger at skabe et miljø, der giver dem de bedste betingelser.
Tilbage til hønettet, som dette blogindlæg jo skal omhandle …
Ødelægger hesten sine tænder, når den æder fra et hønet?
Det her er et spørgsmål, jeg ofte får. Altså, om hesten kan skade sine tænder, når den æder fra et hønet.
Og mit korte svar er: Ja, hesten kan godt ødelægge sine tænder. Men det er ikke altid et stort problem. Det kræver en forklaring …
Når hestens tænder fungerer korrekt
For at hestens tænder kan fungere og slides korrekt, skal tænder være i fuld okklusion (når overmundens rækker af kindtænder og undermundens rækker af kindtænder er linet op lige overfor hinanden). Dette er de, når hesten har hovedet nede ved jorden. Det er genialt, da heste er designet til at gå og græsse 16-20 timer i døgnet.
Når der er optimal okklusion, kan hesten meget effektivt klippe stråene over i passende størrelser/partikler. Det er tandspidsernes opgave. Tandspidser er de skarpe punkter, der kommer på kindtændernes kanter både på ydersiden af overmundens kindtænder og på indersiden/ind mod tungen på hestens tænder i undermunden. Tandspidser er så at sige ”saksen”, der klipper stråfoderet over. Herefter maler tyggefladerne det og kværner foderet til endnu mindre partikler, der føres ned i maven. Jo mindre partikler, der føres ned i hestens mave-tarmsystem, jo mere kan hesten udnytte de næringsstoffer, som foderet indeholder.
Læs mere om hestens tænder, tandspidser, og om hvorfor vi ikke bare skal raspe tandspidser ukritisk her.
Hønettets påvirkning af hestens tænder
Når vi udfordrer hø i hønet, hænger vi typisk hønettet op på boksvæggen, op i et træ eller et andet praktisk sted. Og herved påvirkes okklusionen – altså den tandstilling, hvor over- og undermundens kindtænder er linet lige op over hinanden – og hesten vil slide sine tænder anderledes, end hvad den er skabt til.
Samtidig skal den bruge kræfter på at få fat i høet med sine fortænder – især når vi bruger de småmaskede hønet. Dette kan give et stort slid på fortænderne, og hos nogle heste giver det slidskader på fortænderne. Bliver slidet på fortænder så slemt, at tandmaterialet ødelægges/ slides væk, får hesten isninger i sine tænder, og afhængigt af graden kan den få meget ondt.
Nogle lægger hønettet på gulvet eller på jorden for at give hesten optimal ædehøjde. Dette skal du være meget varsom med, og bærer hesten sko, er det helt og aldeles no go. Hesteskoene kan nemlig kile sig fast i hønettets masker, og du kan selv forestille dig følgerne af dette.
Har hestene ikke sko på, kan det være en ok løsning at lægge hønettet på gulvet eller jorden, men vær opmærksom på, at hesten stadigvæk kan få benene viklet ind i maskerne, hvis der er tale om et net med større masker eller blot i i hønettets åbning og det reb, hønettet lukkes med.
Derfor er hønettets højde ikke afgørende for tandstillingen
Om du hænger nettet op eller lægger det på jorden, betyder ikke noget for hestens tandstilling, okklusionen. Så længe der er tale om stråfoder og ikke almindelig græsning, vil hesten uanset hønettets højde ikke have den optimale okklusion.
Faktisk hjælper det heller ikke at lægge høet direkte på jorden uden net. Prøv at observere din hest, når den græsser, versus når den får tildelt hø, om det er i net eller ej.
Når heste græsser, tygger de typisk græsset med hovedet ved jorden og klar til at plukke en ny mundfuld græs.
Når vi klipper/høster græsset for hesten og presser det til hø eller wrap og derefter udfodrer det, foregår det på en lidt anden måde. Her tager hesten en mundfuld, løfter hovedet og tygger det med hovedet løftet. Så lige her betyder ædehøjden af hø ikke så meget for hestens fysiske bedste, når det gælder god tyggefunktion og bedst mulige slid på tænderne.
Hønet kombineret med naturlig græsning er min opskrift
Mine heste får alt deres hø og wrap tildelt i småmasket hønet og halm ad libitum hele året uden net omkring, da jeg har meget nøjsomme heste. Jeg ser ingen skader som følge af slitage på mine hestes fortænder. Måske det skyldes det, at jeg så vidt muligt lader dem græsse, når det er mest sikkert for dem i forhold til at undgå overvægt.
Jeg har fået marken lagt om i en lavfruktanholdig græsblanding, og samtidig har jeg byttet rundt på sommer og vinter. Mine heste går derfor på meget græsfattige arealer om sommeren og får i stedet tildelt hø og halm efter behov. Om vinteren går de på græsarealerne og kan udleve optimal græsseadfærd, og de har i de måneder bedst mulighed for at slide deres tænder optimalt. Om vinteren får de i øvrigt også tildelt hø, halm og wrap efter behov.
Dette leder mig over til, hvorfor hønettet er en god ide i forhold til nøjsomme heste eller heste med decideret overvægt.
Hønettet er oplagt til nøjsomme heste eller heste med tendens til overvægt
Når en hest spiser stråfoder, vil det aldrig være det samme, som når den græsser. Vi har gjort føden langt mere tilgængelig og placerer det ofte på samme lokation, hvilket ikke kræver større bevægelse.
En hest vil derfor kunne spise rigtig meget hø, hvis det blot er frit tilgængeligt for den.
Det kan give overvægtige heste.
Derudover har vi så rigeligt og høj kulhydratrigt græs på markerne nu – det er faktisk alt for godt til vores nøjsomme heste, der ikke yder meget fysisk arbejde.
Derfor er det altid en god ide at forlænge den tid, som hesten bruger på at spise. Og det kan vi gøre med et hønet. Med udfodring af stråfoder i hønet kan vi begrænse hestens foderindtag med helt op til 20 %, når der bruges hønet med små masker i forhold til at fodre uden net omkring stråfoderet. 20 % er meget.
Det er klart, at har du ikke en nøjsom hest eller måske en hest, der har udfordringer med at holde vægten oppe, så har du andre udfordringer.
Hvis du har problemer med, at din hest er overvægtig, så vil jeg anbefale dig at læse mit blogindlæg om, hvorfor din hest ikke bør være overvægtig her.
Skader det ikke hestens nakke og giver spændinger i hestekroppen, når de spiser fra et hønet?
Det her spørgsmål får jeg ofte. Og jeg forstår det godt. Hønettet vil nemlig altid hænge højere end almindelig græshøjde.
Og jo, det kan godt give hesten spændinger og problemer i nakke og krop. Især hos heste, der ikke har fri adgang til høet døgnet rundt. De vil ofte gå meget aggressivt og grådigt til værks, når nettet hænges op til dem, fordi de er sultne – husk på, at heste er skabt til konstant at gå og græsse 16-20 timer i døgnet.
Eller hvis du hænger nettet ind i et hjørne, kan det give en for ensformig bevægelse – fordi hesten altid vil stå og trække hø ud med den samme bevægelse. Du kender sikkert selv spændingsfølgerne af ensformige arbejdsstillinger.
Mange hesteejere er bekymrede for, om hønettet skader hestens nakke og tænder. Og jeg forstår det godt, for det kan være et problem … Hvis du er i tvivl om, om din hest har problemer med spændinger i kroppen på grund af hønet, så tager jeg gerne et kig på den. Hvis du booker en tandbehandling hos mig, afslutter jeg altid en behandling med at løsne nakkehvirvlerne på din hest. Der er selvfølgelig ikke tale om en større kiropraktisk behandling, men jeg sørger for, at din hest forlader min praksis uden spændinger i nakken.
Du skal dog være opmærksom på, at din hests nakkeskader i langt de fleste tilfælde ikke skyldes brugen af hønettet. Alt for mange heste slås med nakkespændinger af en helt anden grund. Nemlig på grund af en fejlmontering ved brug af bid og trense. Hvis biddet er spændt for højt op og danner rynker i mundvigene, så strammes trensens nakkestykke ned i hestens nakke. Du kan booke en tandbehandling her, hvor vi sammen kan få tilpasset dit bid og din trense, så det skåner din hests nakke.
Fri adgang til halm, masser af plads og varieret træning er min opskrift
Mine heste har en rundballe med net omkring til rådighed, og jeg har ikke oplevet spændinger i deres nakke og øvrige krop som følge af den måde at æde grovfoder på.
Se her, hvordan jeg bruger hønet i min løsdrift:
Jeg sørger så også for, at mine heste aldrig opholder sig i en lille boks ret mange timer ad gangen – faktisk er nytårsaften den dag, de står længst tid i deres boks, og i år blev dette til 9 timer. Til daglig er de maksimalt i boksen en halv til hel time, imens de får tildelt deres fuldfoder. Læs mere om, hvorfor jeg altid anbefaler hesteejere at lukke deres heste ud her.
Derudover forsøger jeg at variere deres træning så meget som muligt og lægger også ProPrio-Træning ind flere gange i ugen. ProPrio-Træning består i øvrigt af afspænding-, stræk-, balance- og koordinationsøvelser. Læs mere om ProPrio-Træning her.
Hønettet begrænser desuden hestens optag af støvpartikler
Udover at jeg altid anbefaler et småmasket hønet til nøjsomme og overvægtige heste alene for at nedsætte indtaget, er der endnu en god grund til at bruge hønet. Og det er, at du begrænser hestens optag af støvpartikler.
Det kræver også lige en forklaring….
Forklaringen er, at hesten ikke kan stikke mulen helt ned i høet, som de ofte ynder at gøre. Maskerne hindrer dem i dette, og på den måde udsættes deres luftveje for mindre støv. Hønettet må dog ikke hænge for højt, da støvpartikler så vil blive rystet ud af høet og ned i hestens hoved og dermed luftveje, hver gang den piller strå ud af nettet. Men hænger du hønettet lavt vil du undgå dette. Det betyder dog ikke, at du kan fodre din astmahest med hø, bare fordi det er i net. Men blot se det som en bonus for hesten uden astma, at dens lunger nu beskyttes bedre imod støv.
Hvis ikke du læser andet om brug af hønet, så læs dette
Alt i alt er der rigtig mange faktorer, der spiller ind i forhold til at undgå slitage og spændinger i hestekroppen, når du anvender hønet. Jeg anbefaler gerne hønet, specielt de småmaskede, når vi snakker om at begrænse foderindtaget og undgå følgelidelser af overvægt.
Men som altid med hestehold og fremme af hestes fysiske og mentale sundhed er der mange faktorer, der spiller ind.
Som en opsummering får du her en liste med nogle af de vigtigste punkter, hvis din hest skal trives med fodring i hønet:
- Hesten skal have ad libitum adgang til stråfoder for at undgå, at den går for aggressivt til værks, når den spiser fra hønettet – jo mere sulten og desperat, jo større ryk.
- Hesten bør have mindst mulig tid på boks – jo mere tid på boks, jo flere spændinger opstår der i hesten. Læs her, hvorfor foldtiden er så vigtig.
- Pas på med hønet og heste, der bruger sko – de kan hænge fast i nettet.
- Hæng hønettet på en større flade, så den kan æde fra flere vinkler og dermed undgå ensformige ”arbejdsstillinger” – skift gerne væg hver anden dag.
- Sørg for, at hesten også får mulighed for at græsse på arealer, den kan tåle.
- Sidst, men ikke mindst: Vær meget kritisk med din dyrlæge, hestetandlæge, tandplejer etc, der ordner tænder. Sørg for, at tandspidserne ikke raspes væk. Det er ikke tandspidsernes skyld, hvis der kommer sår i hestens kinder – det er smerte andet sted fra, som gør, at hesten suger kinderne ind, og da kan spidserne kradse i kinderne. Diagnosebaseret mundhuleundersøgelse er vejen frem, og så skal raspen kun punktraspe lige præcis der, hvor der er for meget, ellers ødelægger vi tænderne, og hesten må lide med isninger i tænderne(lyder dette som volapyk for dig, så tøv ikke med at kontakte mig – så skal jeg gerne fortælle dig mere om det og årsagen til dette ”nye” syn på hestemundens funktion).
Rigtig god fornøjelse med din hest og med hønettet.
