Kastration-stående eller liggende
Jeg vil i dette blogindlæg beskrive hvilke fordele og ulemper stående kastration versus liggende kastration kan have, med fokus på risikoen for sædstrengsadhærence. Læs hvorfor jeg valgte at kastrere min unge frederiksborg hingst stående og hvorfor jeg valgte den liggende metode til mine to shetlandspnyer.

Jeg kommer også ind på hvordan den kastrerede hest bør plejes i ugerne efter kastration, for at undgå problemer i dens videre liv som ridehest.

 

Stående kastration.

Ved stående kastration, beroliges hesten med medicin, ligesom ved en almindelig tandbehandling og den bliver altså stående på alle 4 ben og har sin følesans intakt. Der anlægges lokal bedøvelse i hver testikel og i den muskel som trækker testiklerne op, så testiklerne kan fjernes smertefrit og højt oppe, men hesten kan sagtens mærke berøring på resten af kroppen og i området omkring testiklerne.

Jeg valgte at kastrere min hingst-Kaj stående, da han er en stor, langbenet hest, hvor begge testikler var faldet fint ned i pungen og begge ca. lige store og korrekt placerede. Jeg havde på forhånd vænnet ham til berøring af testiklerne og området omkring, så han ikke blev irriteret og urolig ved berøring i området under operationen.

Dette er vigtigt ved stående kastration, for hvis ikke hesten kan acceptere berøring i området, og derfor ikke vil stå stille og holde begge bagben solidt plantet på jorden, kan hygiejnen under operationen ikke opfyldes tilfredsstillende og risikoen for infektion vil være stor.

Ligesom det vil vanskeliggøre at få kastreret ”højt nok” oppe, så det stykke sædstreng der efterlades ikke bliver for langt/ for meget. Den del af sædstrengen der efterlades når testiklen er opereret væk vil, hvis det er for langt, kunne vokse fast i pungen eller til penis og danne mere eller mindre arvæv efterfølgende (dette kaldes en sædstrengs adhærence).

 

Kastration på liggende hest

Ved denne metode indgives hesten først beroligende medicin, som ved stående kastration. Derefter får hesten stærk bedøvelse i blodet også, så den vælter ned på siden og er nu i fuld narkose. Hestens bagben fikseres oppe med reb omkring halsen, så der er god arbejdsplads for dyrlægen. Selve operationen foretages på samme vis som under stående kastration ved, at der skæres et hul i huden over begge testikler og disse presses ud igennem hullet. Før testiklerne skæres/ klippes af knuses sædstrengen og blodkarrene med en speciel tang, så hesten ikke forbløder, da det er nogle store blodkar der skæres over.

Sædstrengsadhærencer kan også opstå ved liggende kastration, hvis ikke denne foretages ”højt nok”.

Arbejdsforholdene er dog langt bedre når hesten ligger på siden/ ryggen og benene trukket op, da der er et stort og frit arbejdsområde til rådighed. På den måde kan hygiejnen holdes i top og pladsen gør, at der kan skabes et godt overblik og syn for sagen når sædstrengene m.m. fikseres, knuses og derefter skæres af.

Til gengæld er der altid en større risiko ved bedøvelse i fuld narkose. Risikoen for skader som, forstrækninger eller i værste fald brækkede lemmer både ved selve kastning (der hvor hesten vælter efter indgivelse af narkosen) og igen under opvågningen, hvor hesten ofte skal bruge flere forsøg på at rejse sig er langt større.

Jeg valgte at kastrere begge mine shetlandsponyer liggende, da de er så små at arbejdsforholdende er dårlige på stående pony. Har man som opererende dyrlæge ikke optimale arbejdsforhold under en operation, går det udover hygiejnen og resultatet.

 

Sædstrengs adhærence

Sædstrengs adhærencer kan skabe store problemer for hesten efterfølgende. Heste med denne lidelse præsenteres ofte for mig med problemer i bagparten, som besværet fremføring af et eller begge bagben.

Dette skyldes, at når hesten bevæger bagbenene, trækker huden i pungen eller penis hvorpå sædstrengen er vokset fast, hvilket udløser en refleks i den muskel som normalt trækker testiklerne op. Dette træk, trækker i huden, men også i alt det bindevæv som resten af sædstrengen løber i hele vejen igennem lyskekanalen og op i bughulen. Dette er meget smertefuldt og heste med problemet vil ofte være sure og irriterede under træning, ligesom deres kropsholdning vil være stærkt påvirket.

Har man en hest med problemer i bagparten, som halthed eller andet og man har mistanke om en sædstrengsadhærance er det meget vigtigt at hesten undersøges grundigt i begge bagben, med blokader m.m. for at udelukke andre årsager inden evt. operation. Da operation altid er forbundet med visse ricisi og jo heller ikke klarer alle problemerne, hvis der fx også er aktivt spat i en eller begge haser eller andet smertefremkaldende.

 

Sædstrengs fistel

Flere af de hestemennesker jeg møder på min vej, tror at sædstrengsadhærence og sædstrengsfistel er det samme, men en fistel er en ”kanal” og en adhærence er noget der er vokset fast på noget andet. Når en hest har en sædstrengsfistel er såret typisk ikke helet korrekt op og der vil være betændelse i såret, længe efter selve operationen. Der er typisk sket en bakteriel infektion under eller efter kastrationen og dette finder en udgang/ kanal i huden og du vil bemærke at kastrationsområdet er fugtigt længe efter kastrationen.

Denne tilstand er forholdsvis sjælden og ses oftest kun i den ene side. Desværre kan der gå år inden tilstanden opdages, så hold øje med hestens kastrationssår også flere måneder efter.

Mange flere komplikationer kan støde til efter en kastration, uanset om den er foretaget liggende eller stående, da der ved en kastration åbnes op til bughulen via lyskekanalen. Heldigvis er det sjældent der sker noget alvorligt efter kastration og jeg har derfor valgt, at have fokus på sædstrengsadhærencer, som er et varmt emne blandt hestefolk og dyrlæger i øjeblikket.

 

Smertebehandling efter kastration, hvor vigtigt er det og hvor længe?

MEGET vigtigt og skal gives LÆNGE nok!! Kastration er et stort indgreb, hvor der laves to store sår og meget væv fjernes og mange blodkar klemmes m.m. Alle der har fået foretaget en større operation vil nok være enige i at de ikke ønsker at løbe meget rundt i dagene efter.

Netop bevægelse efter en kastration er afgørende for en god heling og minimering af arvævsdannelse, samt tab af muskulatur af hestens bagpart især.

I et døgn efter kastrationen skal hesten holdes i ro, for at undgå blødninger, brok m.m. Men så skal den ellers holdes i gang. Hos mennesker er der i dag stor fokus på fysioterapi umiddelbart efter enhver operation, netop for at holde kredsløbet og kroppen i gang, så der ikke mistes muskelmasse/ styrke. Jeg mener dette er ligeså vigtigt hos dyr og i særdeleshed hos heste, som vi jo gerne vil ride på, og de er derfor afhængige af en stærk og holdbar krop.

For at få hesten til at bevæge sig efter operationen, trods det store væskende kastrationssår lige imellem bagbenene, må den smertestilles effektivt og længe nok. Kaj fik smertestillende i 15 dage efter operationen! Jeg gik lange ture med ham hver dag og havde ham også løs på ridebanen, hvor jeg sørgede for han fik bevæget sig korrekt og nok. Bevægelsen gør, at den tilbageværende rest af sædstrengen forsvinder op i lyskekanalen og ikke nær så let adhærerer til pungen eller penis. Ligesom hævelser i selve såret mindskes og huden bliver tilført masser af blod som øger helingen. Samtidig forebygges tab af muskulatur over bagparten, som det ofte ses når hesten ikke bevæger sig nok pga. smerter.

Smertestilles hesten ikke længe nok efter kastration påvirkes hele dens kropsholdning og hvis ikke der sættes ind med genopretning af god kropsholdning kan det give hesten store udfordringer i dens kommende liv som ridehest.

Mennesker eller dyr der har smerter prøver at undgå smerterne typisk ved at krumme sig sammen og undgå bevægelse i de områder hvor det gør ondt. Står dette på over længere tid vænner kroppen sig til denne holdning, musklerne udvikles ikke lige godt og kropsholdningen er nu ikke god for optimal bevægelse i alle led.

Kommer vallakken kun på fold er det ikke sikkert han bevæger sig ret meget i dagene efter, derfor er det vigtigt at du aktivt motionerer ham og laver fysioterapi med ham. Jeg havde stor glæde af træningen med min unghest efter operationen, da det gav os mange timer sammen, hvor vi kunne lære hinanden endnu bedre at kende og den helt basale lydighedstræning blev leget ind på gåturene, samtidig med at han fik oplevet lidt mere af verden :o)