Sådan forbereder du bedst unghesten til et langt liv som atlet

Når vi arbejder med ungheste, har vi et kæmpe ansvar for at bringe dem godt på vej. Jeg har selv en unghest i skrivende stund og ved, hvor svært det kan være fra tid til anden. Til gengæld er det det hele værd. Sådan har du sikkert også.

Det her blogindlæg er skrevet primært til dig, der har en ung hest lige nu. Men står du med en voksen hest, kan du også sagtens finde inspiration i dette blogindlæg også. Fordi oplever du problemer i din træning, kan det oftes relateres til den tidlige uddannelse og træning af din hest, da den var unghest. Det er aldrig for sent at tage tøjlen i den anden hånd og gå et par skridt tilbage for at få fundamentet i orden.

Så unghesteejere eller ejer af den voksne hest, her er en grundig gennemgang af, hvordan du bedst forbereder unghesten til at langt liv som atlet.

Vejledning: Det er et meget langt blogindlæg, men du kan klikke på de enkelte punkter lige her under og hoppe til afsnittet længere nede via linket og altid komme tilbage ved at bruge “tilbage til toppen” nede i højre hjørne.

De rette fagfolk er det bedste udgangspunkt for en stærk unghest

Du kan gøre meget selv for at forberede din hest på livet som ridehest eller kørehest eller hvilken type atlet, du ønsker dig, din hest skal være.

Men inden jeg går videre i teksten, er det vigtigt for mig som fagperson at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at du tager fat i de rette fagfolk og holder fast i dem hestens liv igennem. Det er med vilje, at jeg starter ud med at give dig grundig viden om unghestens mund og unghestens hove lige om lidt. Det er præcist også de områder, du per automatik bør indgå et fast samarbejde med dygtige fagfolk om. De to første og vigtige fagfolk, du skal have fat i er hestens tandlæge- og kiropraktor og en god beslagsmed, så er du allerede langt, læs med her under, hvor jeg forklarer hvorfor.
 
 

Det her sker i unghestens mund

Tandpleje, helt fra føllet kommer til verden, er afgørende for gode præstationer senere i hestens liv.
(Husk jeg tjekker føl gratis, ved behandling af moderdyret)

Når føllet kommer til verden, skal du holde øje med dens mund. Og når den er 1 år gammel, anbefaler jeg, at hesten bedøves, og tænderne inspiceres, og tandspidserne raspes. Fordelen ved at sætte ind så tidligt er, at du undgår mange problemer senere i hestens liv.

Herefter bør din unghest få kigget sine tænder hvert halve år. Hestens tænder bryder nemlig dobbelt så hurtigt frem, som tænderne hos udvoksede heste og danner derfor meget skarpe spidser, som hæmmer hestens tyggefunktion, koordination og balance. Vil du vide mere om, hvordan det hænger sammen, så tjek mit blogindlæg om emnet hestens tænder.

Med et velplejet tandsæt optimerer du hele hestens krop og dermed hestens evne til at balancere og koordinere sine bevægelser. Ligesom du sænker stress hos din hest, idet smerte og problemer med balancen er store stressfaktorer for alle heste.
 
 

Unghestenykker eller smerter?

Alt, hvad der foregår i unghestens mund, påvirker din unghests adfærd. Derfor skal du også tænke over, hvordan du monterer grimen, trensen eller kapsunen og i det hele taget håndterer din unghest med ro og tålmodighed. Fordi som med alt andet, foregår der en kolossal udvikling i unghestens mund helt frem til 5-års alderen.

Tænderne sidder lige der under næsebåndet, grimen og kapsunen. Og hos de unge heste er de sylespidse (det gør kodylt ondt i hestens mund, hvis noget strammer omkring de skarpe tænder, der borer sig direkte ind i hestens følsomme kinder).

Der sker som sagt noget i hestens mund helt indtil den er 5 år. Efter 5-års alderen sker der også noget, men knap så voldsomt og med knap så mange frustrationer for hesten til følge, hvis altså du får dem tjekket hvert år.

Jeg tror på, at mange unghestenykker i virkeligheden skyldes smerter, for se nu lige her, hvad der sker i hestens mund fra den er føl, til den er ca 5 år gammel (de angivne aldre er cirka aldre – det varierer lidt fra hest til hest).

Hestens mund fra den er føl, til den er ca 5 år gammel:

• Det nyfødte føl: Føl fødes som regel med de 3 forreste kindtænder både i overmunden og i undermunden, samt de inderste fortænder- i nogle tilfælde går der lige et par dage inden de bryder frem.
• 6-8 uger: De midterste fortænder bryder frem
• 6-8 mdr: De yderste fortænder bryder frem
• ½-1 år: Hos nogle heste bryder ulvetænder frem
• 1 år: Den fjerde kindtand bryder frem
• 2 år: Den femte kindtand bryder frem
• 2,5 år: Skiftes den forreste kindtand og hos nogle skubbes ulvetanden med ud.
• 3 år: Den anden forreste kindtand skiftes
• 3,5 år: Den midterste fortand og den tredje kindtand skiftes
• 4 år: Den sjette og sidste kindtand bryder frem
• 4,5 år: Den yderste fortand skiftes og hingstetænder kan bryde frem

De blivende tænder kommer løbende i slid og først, når hesten er 5 år, er alle tænderne brudt så langt frem, at de alle er kommet i slid, og der er nu ”ro” på hestens tænder. ”Ro på”, skriver jeg, og ja på alt det vilde med tandskifte og frembrud igennem gummerne. Det der virkelig ømme og hos mange heste meget smertefulde forløb i de unge år. Men faktisk sker der altid noget med hestens tænder, da de bryder frem hele livet.

Hestetænder har en meget lang krone, som ligger gemt inde i kæbeknoglerne, og herfra bryder den frem med 2-3mm hvert år, indtil der ikke er mere tand, og den sidste stump falder ud. I hestens unge år bryder tænderne endda dobbelt så hurtigt frem, og derfor danner de også meget hurtigere skarpe spidser end ældre heste.

Så mange voldsomme ting foregår i hestens mund, og det er især i de unge år, lige der hvor vi typisk også tilrider vores heste og præsenterer dem for alle mulige nye ting, som sadel, bid og rytter.

Tænk lige over det næste gang, du hidser dig op over unghestens ”irriterende” opførsel. Få undersøgt og raspet unghestens tænder før tilridning og gerne helt fra hesten er 1 år gammelt og hvert halve år herefter. På den måde undgår du mange unødige frustrationer i din håndtering og træning af unghesten.

Træn derfor ikke med en stram grime eller kapsun og rid hesten til med et veltilpasset trense og bid, uden næsebånd eller med en meget løstsiddende næserem, der ikke trykker på hestens kinder.
 
 

Hestens hove er hele dens fundament – især vigtigt for unghesteejeren at have fokus på

Hesten hove er hele hestens fundament for at kunne bære sin krop korrekt. Det er især vigtigt at have fokus på, når vi arbejder med vores ungheste, da det er her, vi påvirker hestens fremtidige liv som atlet. Hesten skal kunne fordele sin vægt ligeligt alle 4 hove imellem. Det kan den kun, hvis der er 4 parvis lige store og velbalancerede hove at hvile på.

Det med at beskære hestens hove er en svær kunst. En ældre og meget erfaren beslagsmed, jeg kender, giver sine nye lærlinge en træstol med 4 ben. Lærlingene skal nu skære lige meget af hvert ben, så stolen stadig står godt uden at vippe. Prøv selv, det er ikke let, siger jeg bare.

Og så er heste så komplekse. Men det kommer ikke bag på dig. De er så komplekse, at de bare kompenserer, hvis ikke der beskæres helt korrekt. De kompenserer med deres krop, så nogle muskler og sener strækkes mere end andre, og det går ud  over leddene, som nu bringes i yderpositioner og risiko for betændelse og senere slitage af både led og sener er stor.

Opgaven med heste hovene kompliceres yderligere af, at de i stor grad påvirkes af alt det der er oven over og under hovene:

• Tænder
• Foder
• Udstyr
• Rytter
• Fold forhold
• Fold kammerater
• Miljø
• Fri bevægelse
• Underlag hesten går eller opstaldes på

Tænderne betyder meget. Og måske kan du huske fra indlægget omkring hestens tænder, at hvis ikke hestens tænder er balancerede, tygger og slider hesten ikke sine tænder ens i højre og venstre side af dens mund. Dette afspejles i hovene, når det har stået på over længere tid.

Derfor inspicerer jeg altid nøje hestens hove, når jeg får en hest ind til behandling. De andre punkter betyder også noget for hestens evne til at oprette en god kropsholdning og balancere sig.
 
 
Tænk på et gammeldags spisebord
En hest i balance står som et gammeldags spisebord med 4 ben, hvor der er lige meget vægt på alle 4 ben, så det står lige og ikke vipper. Det samme skal din hest. Altså hvile sin krop ligeligt ned på alle 4 ben. Når den hviler sådan, er der ikke mere træk i nogle muskler og sener end andre, men hestekroppen kan nu hvile ned på sine 4 ben og dens muskler, led og sener belastes ens uden at blive overbelastet (medmindre hesten er meget overvægtig).
 
 

Hvad du selv kan gøre i forhold til unghestens hove

Sammen med smeden kan du give hesten et godt fundament. Smeden sørger for selve beskæringen og beslag, og hvad der nu er nødvendigt for at få din hest til at balancere korrekt.

Selv skal du sørge for hver dag at rense hovene og tjekke dem for surstråle, smuldrende horn, røde mærker osv.

Derudover kan du optimere det underlag, din hest går på. Få drænet de områder, der altid er mudrede på din fold. Mudder ødelægger hovenes styrke, og strålerne bliver sure. Sørg for hestens boks altid er med tørt strøelse. Et fugtigt og klamt underlag æder hovene op.

Foderet er også vigtigt for hovene, ligesom det er vigtigt for resten af hestekroppen at få gode næringstoffer, så alle celler i hestens krop næres godt nok.
 
 

Udstyret kan tage livet af din hest

Ingen af os ønsker en hest, der konstant skal holde træningspauser på grund af skader. Udstyret kan være en overset faktor. Det kan det, når det har givet hesten så mange gener, at hele dens krop er spændt og stiv og nu ikke længere kan præstere. Og vi kan som hestejere gøre en masse for at undgå dette skrækscenarium.

Du kan give din hest kiropraktik, kranio-sakralterapi, fysioterapi, osv, men er dit udstyr ikke tilpasset til din hest, virker behandlinger kun meget kortvarigt og problemerne vil langsomt blusse op igen og forværres.
 
 
Trensen
For at få ro på unghesten med trense på, kræver det et bid, der ligger stabilt i munden. På min egen unghest rider jeg med et bid, der hedder “Rockin s snaffle”. Det ligger roligt og stabilt i munden. Desuden rider jeg uden næsebånd. Derved åbner jeg for fuld bevægelse i hestens kæbeled, hvilket giver hesten bedst muligehed for at balancere, og der er desuden ikke noget, der kan trykke på tandspidserne. Jeg oplever en tilpas unghest på denne måde uden nykker som følge af smerter eller ubehag i sin mund.
 
 
Sadlen
Sadeljunglen er stor, men værd at gå igennem. Med en veltilpasset sadel kan din hest bruge sin ryg korrekt, og de gode bevægelser bliver let for din hest. Husk, at du bør få din sadel tjekket og stoppet 4 gange om året, da din hest hele tiden ændrer sig. Mange heste bliver rundere om sommeren og smallere om vinteren. Og i de perioder, hvor du træner meget, bliver musklerne større. Din sadel skal følge med denne udvikling, ellers opstår spændinger og smerter hos din hest.

Du kender det fra dig selv. Hvor tit har du ikke selv stået foran spejlet i dine yndlingsbukser, og de sidder bare ikke helt, som de gjorde sidst, du skulle i dem? Du trækker maven ind eller tager noget andet på. Sidder tøjet for stramt, hopper du i noget mere behageligt. Det valg har hesten ikke.
 
 
Dækkenet
Dækkenet kan skave din hest. Det gør, at din hest spænder op og prøver at vige for det. Du opdager det sikkert ikke, for hesten går jo stadig for dig, og det er først, når generne er rigtig store, at din hest begynder at sige fra.

Dette ses hver vinter hos heste, der går med dækken, og dækkenet ikke passer godt nok. Hesten får ofte slidt hårene af over en eller begge skuldre. Det låser skulderleddene, og din hest fører nu sine forben mere besværet frem og med kortere skridt. Dette kan løsnes med kiropraktik. men skal det være holdbart, skal du have fat i et dækken, der passer til din hest.
 
 
Bandager og gamacher
Bandager og gamacher kan hæmme hestens bevægelser meget. Hestens hud er meget sensitiv for tryk, så sørg for at dine bandager og gamacher hverken strammer eller rutsjer rundt.

Så tænk bare på dig selv, og hvordan du vil reagere på noget, der strammer eller skaver. Fjern  irritationen, og dit humør stiger. Hos heste er det præcist det samme. Din hest skal ikke se misfornøjet eller sur ud, når du sadler op, spænder for, osv.
 
 

Unghestens mentale tilstand, balance, koordination og kondition er vigtigst først, hvis din hest skal holde længe

Inden du starter den egentlige træning af din unghest, er det vigtigt, at du har fokus på hestens mentale tilstand, dens balance og koordination samt kondition.
 
 
Konditionstræningen giver din hest et stærkt udgangspunkt
Når tænderne, hovene, foderet og udstyret er optimalt plejet, beskåret, afstemt og tilpasset er din hest godt forberedt på konditionstræning. Kondition er et mål for, hvor effektivt musklerne får tilført ilt fra blodet, og hvor effektivt musklerne udnytter ilten til energiproduktion (ATP). Bedre kondition indebærer således forandringer både i lungerne, hjertet, blodkarrene og selvfølgelig i musklerne. Samtidig og allermest væsentligt er det vigtigt, at du har en hest med et stærkt core – altså en god styrke i de stabiliserende muskler. Det vil jeg fortælle mere om her under.

Foldtid er gratis styrketræning
Har din hest været udehest med mulighed for fri bevægelse på store kuperede område 24/7- hele dens unge liv, er den allerede godt forberedt. Fri bevægelse er GRATIS træning- husk det og luk din hest på fold så meget som overhovedet muligt (og gerne lidt mere). Sørg nu for, at det også er en fold, hesten gider være aktiv på. Et lille firkantet mudderhul er ingen fest for en hest. Men har den gode muligheder for udfoldelse med en eller flere gode hestevenner, får du kvit og frit trænet hestens muskler, led og sener i styrke og stabilitet, og så er hesten endnu bedre forberedt.

Hele hestekroppen skal altså forberedes og styrkes før egentlig træning påbegyndes. Og dette uanset om dit mål er dressur, spring, kørsel, distance, osv. Springer du dette vigtige trin over, kan du risikere at få en stresset hest.
 
 

Tjekliste for om din hest mentalt er klar træning;

Mentalt skal du forberede din hest før træning, da mentalt stres, stresser musklerne og giver anledning til ømme, stive muskler. Det er det allerførste sted jeg starter med mine heste. Men hvordan tjekker du, om din hest er mentalt klar til at gå videre i træningen og intensivere træningsmængden? Her er min tjekliste, du kan gennemgå med din egen unghest:

1. Berøring- er din hest helt tryg ved berøring over hele kroppen, står den og hviler og sænker sit  hoved, når du stryger dine hænder over hele dens krop?
2. Kan du løfte ben på din hest, uden den viger fra dig, slår med benene eller hiver dem til sig?
3. Tryg ved det udstyr, du ønsker, den skal have på i træningen, som sadel, hovedtøj eller lignende? Ser hesten altid glad og tilpas ud, når du kommer med udstyret, eller når du lægger det på?
4. Kan du trække med din hest? Forstår den, at når du tager et træk i tovet, betyder det, at den skal gå frem? Eller skal du ofte hive i den mange gange, inden den går frem og måske bakker den nogen gange, selvom du vil frem?
5. Kan du trække din hest rundt på ridebanen i et roligt tempo, uden den hopper, bakker eller gør modstand?

Kan du svare nej til et eller flere af ovenstående, er hesten ikke forberedt godt nok mentalt på træning. Der er noget helt basalt, du skal have på plads med din hest, inden du går videre med hesten.

Her er to korte videoer til illustration af, hvordan jeg selv blandt andet tjekker min unghests mentale tilstand i forhold til min håndtering og vores udstyr.

 
Kan du sige ja til alle punkterne, kan du begynde at tilvænne din hest nye ting. Her bruger jeg ProPrio-Udstyret, da det er lige ved hånden, og hesten skal bruge dette i den videre træning alligevel. Du kunne også bruge plastic, en paraply eller noget helt andet til at udfordre din hest mentalt. Det er vigtigt at hesten lærer, at være tryg ved nye ting, da de fleste heste, der ender i træning, præsenteres for nye omgivelser, nye øvelser osv. fremadrettet. Ved at træne dette helt fra start, vil din hest ikke stresse voldsomt over nye ting senere i livet.

Mette Raimondi, der er professionel dressurrytter, fortæller selv, hvor stor en mental effekt, ProPrio-træningen har på hendes hest i stævnesituationerne og dermed også resultaterne:

“Efter jeg begyndte med ProPrio-Træning har jeg fået en skønnere hest på stævnebanerne, nu kigger den ikke efter alting mere og kan nu koncentrere sig og bruge alt sin energi på at præstere.”
 

Når din hest er mentalt klar, er du klar til at starte konditionstræningen, hvor du skal fokusere på at øge hestens koordination og balance. Dette er helt små og stille øvelser, hvor du styrker hestens stabiliserende muskulatur. Altså de muskler, du ikke kan se,og som sidder helt inde ved skelettet og stabiliserer dette. Med et stabilt skelet fungerer nervesystemet optimalt og din hest kan balancere sin ryg, som er afgørende for at alt andet fungerer. Sat på spidsen: ingen ryg – ingen hest.
 
 

3 øvelser der forbedrer unghestens koordination og balance

(Der findes mange flere, og alle øvelser er vist og beskrevet i ProPrio bogen ligesom, der er videoklip af alle øvelser)

1. Lære hesten at stå helt stille, sænke hovedet mod jorden, mulen lidt frem og hvile her
2. Lave de kendte gulerodsøvelser, imens en hjælper løfter en af hestens ben ad gangen, hele  vejen rundt
3. Vippe hesten fra side til side og forpart og bagpart imellem, små vip, ganske langsomt.

Disse øvelser styrker hestens ”core” eller balancepunkt. Samtidig øger de hestens kropsbevidsthed, hvilket hjælper hesten til at koordinere sine lemmer og få styr på sine bevægelser, hvilket kan være meget svært for en ung, ubalanceret eller stresset hest.
 
 

Øvelser i bevægelse

Når de øvelser er nemme eller også sideløbende med de øvelser, kan du gå videre med øvelser i bevægelse. Alle med fokus på at rette din hest ligeud. De fleste unge eller ubalancerede heste er lidt skæve til den ene eller anden side. Det kan du træne ved at trække hesten på lige strækninger, hvor du skiftevis går på den ene side af hesten og på den anden side af hesten og give hesten så meget line, at den kan strække halsen frem og ligeud, og samtidig gerne sænke halsen, så den går afslappet.

Når hesten kan trækkes for hånd fra begge sider, kan du øve overgange til stop. Hesten skal lære at stoppe med halsen strakt afslapper frem og gerne lidt sænket, og benene skal lande på lige spor. Det er meget svært i starten, da hesten ofte vil lande skævt. Ros den meget hver gang, den forsøger at lande lige. Dernæst kan du begynde at lære hesten et par skridt baglæns, igen med fokus på at bakke på lige spor og med straks, afslappet og sænket hals.

Når alle de øvelser virker, gør du de samme øvelser henover en skummadras og skumbomme. Det er vigtigt, det er bløde bomme, så hesten ikke slår sig og forbinder denne helt spæde begyndelse på livet som atlet med noget træls.
 
 

Longetræning af unghesten

Du er langt nu og kan begynde så småt at tilvænne din hest at blive longeret (hesten skal være  minimum 2 år og mindst 3 før egentlig longetræning, da dette er hårdt for alle led og især kodeled at gå på volte).

Til start går jeg baglæns med hestene rundt på volten, og lærer den, hvor dens krop er ligeudrette, og hovedet følger sporet rundt, så hesten hverken bøjer halsen ind eller ud af volten. Her opfordrer jeg samtidig hesten til at sænke sin hals. Dette kan være meget svært for hesten, så væbn dig med tålmodighed og gerne en dygtig træner. Selv har jeg haft stor glæde af Stine Joy Langkilde, som min personlige hestetræner. Læs mere om Stine her. Selvom du er dygtig og har mange års erfaring, tilegner de fleste sig nogle vaner med årene, og netop de vaner har Stine hjulpet mig af med (nogen af dem i hvert fald).

Nu kan din hest trækkes for hånd i et roligt tempo ligeud med sænket hals, og du kan longere den i skridt og trav i et roligt tempo med sænket hals og ligeudrettet i sin krop. Kan den ikke det nu, er der nogle af de foregående punkter, der skal trænes igen, ind til de virker, og så prøver du igen. Hjælper det ikke, bør din hest tjekkes af hestekiropraktoren. Der kan være flere årsager til, at nogle af tingene ikke virker. Hos unge heste kan det være tandskifte, som gør dem meget ømme i munden (læs øverst i dette blogindlæg), og måske har hesten alene af den grund brug for en pause.

Har hesten svært ved eller viger fra nogen af øvelserne, skal du straks stoppe og aldrig tvinge hesten. Den har højst sandsynligt en låsning eller noget andet, der generer den, og du bør få hesten tjekket igennem før videre træning.

Når alt dette virker og din hest kan longere i god balancere, spadserende smukt på sine 2 spor, er du klar til ryttertilvænning.
 
 

Ryttertilvænning

Uh, dette er et stort skridt og noget, de fleste ryttere ser frem til meget længe. Inden du springer på nakken af hesten, og jeg slipper dig og din unghest i denne omgang, skal du huske at tjekke, at hesten er mentalt klar på opgaven.Gå tilbage til min mentale tjekliste og gennemgå dem med din unghest en sidste gang.

Lær hesten, at du stiger op fra en skammel
Lær i øvrigt din hest at stå ved en skammel eller anden platform, der er høj nok til, at du let kan stige op på hesten. Dette er for at skåne hestens ryg. Træder du op fra jorden, kommer der et massivt træk i hestens ryghvirvler, og det kan give din hest rygskader. Så lær hesten helt fra starten, at du stiger op fra en skammel eller lignende.

Med eller uden sadel
Du kan tilvænne hesten rytter med eller uden sadel. Når du starter med sadel, skal du have fat i endnu en dygtig fagmand, og det er sadelmageren. Det er så helt helt og aldeles vigtigt, at din sadel passer hestens ryg, når du rider på din hest – især i tilridningen. Hvor ville det være ærgerligt at starte med at give den unge hest en ubehagelig oplevelse helt fra starten på grund af en gammel og stiv sadel. Så vil du ikke ofre pengene fra starten af, må du tilvænne hesten rytter uden sadel.

Unghesten smadrer ikke din lækre sadel
Unghesten smadrer ikke din lækre sadel, hvis du har forberedt den godt nok både mentalt og fysisk. Mine egne heste har end aldrig lavet et bukkespring med rytter på, og jeg tror på, at det er fordi, de er så godt forberedt.

Men sender du din hest til berider uden at have lavet alt det forberedende arbejde med din hest, så sker det (og jeg kan godt forstå, berideren ikke bruger sin lækreste sadel til din hest). Beridere har sjældent tid til alt det vigtige forberedende arbejde, da du betaler ham eller hende for at tilride den, og ofte er det også det, du ønsker, ikke? Det forberedende arbejde tager nemlig rigtig lang tid. Til gengæld tager det ikke berideren mange svedperler at få din hest godt tilredet, hvis du får det gjort godt fra starten af.
 
 

Hvordan jeg selv gik frem med min nuværende unghest

Min egen unghest Kaizer startede træning fra jorden allerede, da han var 1 år gammel. Han blev vant til at kunne trækkes med, berøres overalt og blev tryg ved plastic, nye ting osv. Og vi gik igang med ProPrio-Træningen.

Da han var 2 år, blev han så småt introduceret til longering (ganske kort tid af gangen, da så unge heste ikke har godt af at gå meget rundt på en lille volte).

Da han var 2 år, blev han også vænnet til sadel og hovedtøj.

Som 3 års blev longetræningen intensiveret, og vi gik mange ture ud i terrænnet, og hans balance blev hurtigt rigtig god og ryggen stærk.

Han blev tilredet med bid og uden næsebånd, og sådan rides han stadig (han bliver 5 år nu), da har kæben fri bevægelighed, og det øger hans evne til at holde balancen.

Du kan læse mere om mine heste her, og så vil jeg bare ønske dig rigtig god fornøjelse med din unghest.