Om du har en dressurhest, springhest, turhest eller islænder, så er dit fokus i den daglige træning afgørende. Det kan være de helt små ting som for eksempel at opnå ro og gensidige gode oplevelser for dig og hesten. Det kan være ambitiøse øvelser og resultater på konkurrenceplan.

Jeg har selv fem heste – mine fem røde hestevenner. De er vidt forskellige og giver mig hver dag fantastiske oplevelser på hver deres egen og meget unikke måde.

I dette blogindlæg vil præsentere mine fem røde hestevenner for dig og give dig et indblik i, hvad jeg selv har fokus på i 2016 i min træning med mine heste.

Velkommen på dyrlægens egen mark.

Sådan træner jeg min dressurhest MonakMonak

Monak er min min garvede dressur hest på nu 14 år. Han er oldenborg og tidligere været noget sløv og doven i det. Men med en omlægning i træningen og positiv forstærkning, har jeg nu en hest, der er motiveret i træningen. Det betyder helt konkret for mig som rytter, at vi har nået nye højder i dressuren.

Vi er startet op med piaffe, passage og indlæring af changementer.

ProPrio-Træning har givet ham styrken til nu at kunne bære sig i de høje øvelser med lethed og uden at blive tung fortil. Han ”tager” mig med rundt nu, hvor jeg tidligere har haft rigtig svært ved at ride nedsidning uden at føle, jeg blev kastet rundt i sadlen.

1-2 gange i ugen træner vi stadig i longen, og det giver så meget styrke i hans krop.

Mål for Monak i 2016:
Blive stærk i de høje øvelser og starte nogle stævner.
 
 
 

Sådan træner jeg min unghest KaizerKaizer

Min unge frederiksborg vallak på nu 4 år.

I december måned 2015 fik jeg min første trav på Kaizer, og nu kan han så rides i alle 3 gangarter og ud på ture.

Han har et fantastisk temperament og kan sagtens fint holde dage og ugers pause imellem træningen uden at ændre holdning og karakter.

ProPrio-Træning i longe er en del af Kaizers træningsprogram de fleste uger 1-2 gange om ugen.

Mål for Kaizer i 2016:
Påbegynde form i ridningen og sidebevægelser.
 
 
 

Sådan træner jeg min islænder prinzPrinz

Min islænder på 9 år har udviklet sig rigtig meget, siden han kom til mig i januar 2015.

Han var meget stresset og kunne ikke finde ro andre steder end på marken. På staldgangen trippede han rundt og med rytter løb han af sted og stak ofte af udover markerne.

Hans mund var urolig, når der blev taget i tøjlerne, og han klaprede nervøst med sine tænder. I longe og under rytter kunne han kun gå pas og tølt, ingen skridt eller trav.

ProPrio-Træningen har givet ham så meget og i dag nyder han at stå på staldgangen og blive striglet og nusset om. Han kan longeres og rides i rolig skridt, trav og galop. Og bedst af alt er hans mund nu helt rolig omkring biddet også med tøjle kontakt.

Mål for Prinz i 2016:
Begynde at bære lidt mere vægt på bagparten uden uro fortil og spændt ryg, således at den fine skridt og trav forbliver afspændt og taktfast. Går dette efter planen skal vi muligvis til at arbejde på lidt tølt.
 
 
 

Sådan træner jeg min shetlænder 01Pyrus og Pondus

Mine 2 mini shetlandsponyer på nu 8 år. Deres største opgave er at se rigtig søde ud, give børn en dejlig ridetur og gå pænt for vognen en sjælden gang imellem. Og de løser opgaven til topkarakter.

Begge ponyer er kørt til, men Pondus er præmiehesten på den front. Han har været med ude til lidt kørestævne og julemandsræs.

Pyrus er mere markbumsen, der elsker at hygge sig.

Mål for 2016:
Forblive nøjagtig som de er nu.

sådan træner jeg min shetlænder pyrus