Der er et specielt problem, der optager mig meget som hestens kiropraktor.

Og det er, når hesten ikke er ligeudrettet og derfor går på tre eller fire spor i stedet for to spor.

Altså, når hesten er skæv i kroppen.

Ofte opdager du problemet, når du rider ligeud og din hest:

  • går på tre eller fire spor
  • træder skævt på sporet
  • føles skæv i kroppen.

Det er et problem, jeg ofte møder og ofte taler med mine kunder om og ikke mindst holder foredrag om, når jeg kommer ud i staldene rundt omkring i landet.

 

Eksempel: Anton træder over i det modsatte spor med det højre bagben og har en skæv haleføring. Hvad kan jeg gøre ved det?

Det her spørgsmål dumpede ind i min indbakke for et par dage siden.

Det er et spørgsmål, jeg ofte møder i en eller anden afart ude i staldene.

Og det er et emne, jeg holder foredrag om rundt omkring i staldene.

Ida skrev til mig med dette spørgsmål:

“Min store dreng Anton og jeg arbejde rigtig meget med at være afspændte og få en flydende og taktfast gang. Han bliver redet efter kunstens regler – hvor jeg forsøger så godt som muligt at opfange alle de signaler, han sender.

Vores udfordring er, at han har været skæv i hele kroppen, før jeg købte ham og været det i mange år inden. Han har fået mange kiropraktorbehandlinger, men nu er der kun tilbage, at han træder med det højre bagben over i det modsatte spor, og han har en skæv haleføring. Hvad kan der gøres ved det? “

 

Ligesom et tog, der kører på skinner

Når hesten træder skævt på sporet og i tilfældet med Idas hest, træder med et bagben indenom samme forbens spor, går hesten på 3 spor.

Heste, der går korrekt, går på 2 spor.

De har to par ben, der skal følge hinanden. Ligesom et tog,  der kører på skinner. Hesten skal kun gå på 3 og 4 spor, når du forlanger sidebevægelser, som versader, traversader, renvers og schenkelvigninger.

Nogle af de heste, der går på flere spor, selvom de er ligeudrettede, fører typisk halen mere til den ene side end til den anden. Altså skæv haleføring. Det gælder dog ikke altid, det med halen. Det vil altså sige, at en lige haleføring ikke er en garanti for en korrekt ligeudrettet hest.

 

Brug hjernegymnastik, kropsbevidsthed og fokus på at ændre vaner

Er din hest løsnet op i sin krop med for eksempel kiropraktik eller osteopati, og problemet stadig er der, skal der ProPrio-Træning til.

ProPrio-Træning er træning af bevægelsessansen.  Eller sagt på en anden måde: træning af hestens kropsbevidsthed.

ProPrio-Træning er hjernegymnastik. Og da hjernen er computeren, der styrer alle bevægelser, skal vi have fat i den og kodet lidt om på nogle ting. I det her tilfælde, er det et bevægemønster, der er blevet en vane for hesten.

Vi ved alle, hvor svært det kan være at ændre på en vane eller slippe af med en vane. Nogle mener, at arbejder vi med en vane hver dag, tager det 21 dage at ændre den. Det tænker jeg, er helt rigtigt. Prøv selv med en af dine vaner (jeg ved du har en. Jeg har for eksempel den vane altid  at spænde mere i min højre hånd end min venstre hånd, når jeg rider og trække opad, når jeg rider).

 

Hvordan griber vi så denne vane med at gå på 3 spor an?

Du skal selvfølgelig sikre dig, at hesten er løsnet op i sin krop først, og her går kiropraktisk behandling dybest.

Er der styr på den del, kan du påbegynde træningen.

fys jasmin
Her er fire ting, du kan foretage dig.

Det er fire ud af rigtigt mange trænings- og behandlingsredskaber, du kan bruge.

  1. Gør noget andet end du plejer.
    Det kunne være så lidt som  at begynde at trække hesten fra modsatte side end, hvad du plejer. Typisk trækker ryttere deres hest fra venstre side af hesten, og det giver hesten et drej i kroppen mod venstre. Nu er du allerede i gang med at ændre hestens vane og bevægemønster
  2.  

  3. Afspændingsøvelser.
    Inden du går i gang med decideret træning af hestens svage muskler, skal din hest være afspændt. Dette foregår uden brug af godbidder, men i stedet med din rolige intention og guidning af hesten. Første og virkelig effektive afspændingsøvelse er at lære hesten roligt at sænke sit hoved til under skulderniveau, samtidig med at den strækker mulen let frem og kunne hvile her (uden brug af godbidder, men blot med din bløde hånd hvilende over dens nakke, uden pres eller tryg)

    Dette er virkelig en tålmodighedsøvelse for hest og rytter, men så fantastisk,  når det virker, og alt bliver nemmere fremadrettet. Der er flere afspændingsøvelser, og de kan være svære hos heste med mange spændinger- jeg viser dig dem ved mine besøg.

  4.  

  5. Afspændingsøvelse med fokus på koordination (på skummadras).
    Afspændings øvelser er andet trin i ProPrio-Træning, der er bygget op over 7 trin, hvor trin 1 er tilvænning til udstyret. Udstyret er skummadrasser. Når hesten arbejder på en skummadras, trænes propriosansen effektivt. Heste har mange proprioceptorer= sanseceller for bevægelse og kropholdning i den bagerste del af hoven, som vi netop udnytter i denne træningsform.

    Nu har din hest lært at stå på en skummadras og være tryg ved det. Løft nu et ben af gangen og hold det til hesten finder hvile på de 3 andre. Øvelsen kan være svær for heste med balance og koordinationbesvær. Denne øvelse  øger hestens evne til at mærke og hvile på hvert enkelt ben. I ProPrio bogen finder du billeder med beskrivelse, samt videobeskrivelse af de mange afspændende og styrkende øvelser for din hest.

  6.  

  7. Brug også tid på at stryge din hest over hele kroppen og op og ned af alle 4 ben.
    Der sidder mange følereceptorer i hestens hud. Når du aktiverer dem, giver de besked til hestens hjerne om, hvor dens krop er, hvor lang og bred den er osv. Alt sammen med til at styrke din hests kropsbevidsthed, hvilket er vigtigt, for at hesten kan hvile ligeligt på alle 4 ben og i sin krop generelt.

 

Det her var fire ting, du kan arbejde med derhjemme, hvis du også – ligesom Ida med Anton, har en hest, der ikke går ligeudrettet på to spor.

OBS: Det er vigtigt for mig at påpege, at din hest skal være løsnet op i sin krop først, og at du skal være sikker på, at der ikke ligger skader eller andre problemer gemt i hestens krop. Det kan virke lidt uoverskueligt at stå med selv hjemme i stalden. Det ved jeg. Derfor viser jeg altid, hvordan du skal gøre, når jeg behandler din hest.

 


Jeg holder gerne et gratis foredrag i din stald, hvis du samler 8 heste udover din egen
Vidste du, at jeg også gerne kommer og holder et lille foredrag i din stald? Alt hvad du skal gøre er at samle mindst 8 heste udover din egen til kiropraktik- eller tandbehandlinger, så holder jeg gerne et lille foredrag med første hest som demohest. Udover foredraget behandler jeg også din hest gratis som tak for hjælpen med at stå for koordineringen.
Få alle informationer om samlingerne og hvad du mere får som tak for hjælpen.