Når jeg har været ude og behandle en hest, gør jeg altid meget ud af én bestemt ting.

Noget, der gør hele forskellen for resultatet…..

Og også den ting, der gør, at jeg som dyrlæge og kiropraktor kan forlade dig og din hest med ro i sindet.

Jeg vejleder i genoptræning og giver dig nogle øvelser til at sikre, at din hest kommer hurtigt tilbage i topform uden at få ondt igen.

Men jeg har fået øjnene op for endnu en ting, der for alvor kan forbedre effekten af mine behandlinger af din hest.

Det fortæller jeg om i dette blogindlæg.

back on track dyrlæge heidi nielsen

Gør genoptræningen endnu mere skånsom og effektiv med Back on Track produkterne

Når jeg har heste i behandling med for eksempel overbelastede led og sener eller betændelsestilstande, behandler jeg dette på stedet. Men det er alfa og omega for resultatet, at du som ejer fortsætter den gode behandling for, at din hest kommer sig hurtigere og ikke bliver skadet igen.

Det var derfor en åbenbaring for mig, da jeg opdagede, hvor effektive Back on Track produkterne var.

Og er.

Og jeg anbefaler dem oftest som efterbehandling eller mellem mine behandlinger for at gøre genoptræningen endnu mere skånsom og effektiv.

I forhold til overbelastede led og sener hos heste, som typisk er nakke, ryg, lænd, bækken, knæ, skuldre og haser, har jeg altid et udvalg af Back on Track produkter netop til de områder. På den måde kan jeg sikre mig, at du som hesteejer selv kan hjælpe din hest efter min behandling.

Helt unikke og effektive egenskaber ved disse produkter

Back on Track er tekstiler lavet af polyester og polypropylen fibre, hvori der er indstøbt keramisk ler. De keramiske lerpartikler absorberer varmestrålingen fra kroppen og reflekterer varme af en bestemt bølgelængde, som er baseret på det langbølgede infrarøde område af varmestrålingens spektrum.

Det varmer kroppen rigtig effektivt op og øger blodcirkulationen. Det er velkendt, at langbølge infrarød varmestråling har en smertestillende effekt. Jeg anbefaler ofte back on Track til heste og hunde efter behandling af ømme eller inflammerede led. Med det kan du opnå endnu større og længerevarende effekt af min behandling.

Ikke kun til skadede heste, men også bare god til at holde varmen med

Selv har jeg stor glæde af Back on Track produkterne til mennesker og kan slet ikke undvære min rullekravebluse og lange underhylere i denne kolde tid. Stoffet er behageligt, det kradser ikke, hvilket jeg ellers kan være noget hysterisk med. Og så er jeg vild med stoffets evne til at absorbere sved, og være åndbart, så jeg ikke bliver kold, når jeg har fået sved på panden og en meget varm krop.

Denne åndbare og tørrende effekt Back on Track produkterne har, blev jeg for nyligt overrasket over endnu engang. Læs her, hvorfor jeg anbefaler dig dels at sørge for at varme din hest langsomt ned efter træningen og tørrer den helt her om vinteren, og hvorfor Back on Track er så genialt og effektivt til dette – specielt i vinterkulden.