Når hesten skummer under træning og hvorvidt det er et godt tegn eller ej

Har du prøvet at løbe en rigtig lang tur eller presset dig selv i noget hård sport eller lignende?

Jeg løb med den lokale løbeklub for nylig, plejer altid at løbe selv med min hund eller en hest som løbemakker, men ønskede lidt mere udfordring.

Jeg lod mærke til, at mange spyttede meget undervejs, og nogle havde også besværet vejrtrækning undervejs. Jeg er ikke sådan en, der presser mig selv meget hårdt i træning, løber gerne langt men i langsomt tempo. For nylig løb jeg en halvmarathon og grebet af den gode stemning på dagen, gav jeg den ekstra gas. Nu måtte jeg også spytte lidt undervejs og tørre lidt fråde væk fra mundvigen indimellem (faktisk lidt klamt).
 
 

Studier på Københavns Universitet viser noget interessant om spytproduktionen under træning

Studier udført på Institut for Idræt på Københavns Universitet viser ikke nogen ændring i selve spytproduktionen, når man træner. Mennesker spytter altså mere under fysisk aktivitet, alene fordi vi på grund af den øgede ventilation ikke har tid- og luft- til at synke spyt og slim. I stedet skiller vi os af med det ad anden vej. (Lars Nybo, professor på institut for idræt ved Københavns Universitet).
 
 

Hvad har det med heste at gøre?

Så hvad har disse studier fra Københavns Universitet foretaget på mennesker med heste at gøre, tænker du sikkert nu. Godt tænkt. Vi kan sagtens drage parralleller til vores heste i træning. Når den anstrengte og/eller pressede løber spytter under hård træning, er det som sagt ikke på grund af en øget spytproduktion, men fordi der ikke er ressourcer til at synke spyttet. Det samme gør sig gældende for hesten – den har dog ikke mulighed eller evnerne til lige at spytte over skulderen ned ad langsiden. Den eneste vej, spyttet kan komme, når hesten ikke har tid til at synke, er ud ad munden. Og derfor skummer hesten.
 
 

Biddet har også en væsentlig rolle

Selvom studiet fra Institut for Idræt viser, at en idrætsudøver (i vores tilfælde hesten) ikke har en øget spytproduktion, men blot mangler tid til at synke, så er der en faktor mere i spil for os hestefolk. Nemlig biddet (rider du bidløst, kan du jo så se bort fra denne faktor). Når vi lægger et bid i munden på vores hest, vil vi automatisk også aktivere hestens fordøjelsessystem, der blandt andet aktiverer spytproduktionen. Når hesten “tygger” på biddet, vil den producere spyt. Spyt i hestens mund er ikke noget, vi skal eller bør undgå. Det er en naturlig del af hestens parasympatiske nervesystem.

Det er helt ok, at hesten ”smager” på biddet, sådan forstået at der gerne må være lidt aktivitet i hestens mund omkring biddet. Husk på, at den bevægelse, der kommer fra dine arme/ hænder og ikke mindst din krop, forplanter sig til hestens mund via tøjlen og biddet. Du beder hesten om at indtage en bestemt form, et bestemt tempo, samt retning. Og for at hesten kan balancere med dig på ryggen og efterkomme dine anvisninger, må den indimellem åbne munden lidt og på den måde bruge sine kæbeled, hvor der findes rigtig mange proprioceptorer (sanseceller), som er så afgørende for at hesten kan holde balancen. Men det er når, hesten ikke kan komme af med spyttet ved at synke og derfor skummer op, at vi som ryttere og trænere skal være opmærksomme på, at der er noget galt.
 
 

En fin læbestift i mundvige og læber

Når jeg selv rider, giver jeg gerne min hest godbidder, når jeg vil forstærke noget, den gjorde rigtigt. Godbidderne er også med til at øge spytproduktionen, da den jo nu også spiser undervejs i træningen. Det giver min hest lidt skum i mundvigen og en fin læbestift på læberne når vi ridetræner.

Hvis hesten producerer så meget spyt, at det ligefrem skummer op, har hesten problemer med at synke.
 
 

Når hesten ikke kan synke sit spyt, kan følgende være årsag dertil:

Oplever du, at din hest skummer meget op under jeres træning, har du her en liste af årsager, du kan gennemgå.

• Et stramt næsebånd. Et stramt næsebånd vil hindre hestens mulighed for at åbne munden (“smage” på biddet), og hesten får svært ved at holde balancen. Det resulterer i, at hesten spænder op og skal bruge ekstra mange kræfter og energi på at balancere. Nu er hestens synkerefleks eller evne til at synke påvirket og spyttet vil i stedet skumme op og ses som hvidt skum omkring hestens mund i større eller mindre grad, afhængigt af hestens spændingsgrad.

 

• Meget stram tøjleføring. Meget stram tøjleføring fra rytteren trækker hestens hoved i en position, hvor hestens svælg trykkes sammen og hestens evne til at synke hæmmes.

 

• Hårde træningsintervaller. Ved meget hårde træningsintervaller, bliver hesten for presset fysisk til at kunne synke alt sit spyt, præcis som når vi presser os selv i sport. Heste kan bare ikke spytte, så i stedet vil heste typisk arbejde voldsomt med tungen, så spyttet skummer op og ses som hvidt skum omkring hestens mund.

 

• Forkert bid. Ved for stort et bid eller et bid, der ikke passer til hesten, vil hesten arbejde imod biddet, og der opstår spændinger, så hesten ikke kan synke optimalt. Igen vil tungen arbejde hårdt for at undgå biddet og piske det spyt, hesten nu ikke kan synke, til hvidt skum.

 

• Nervøs eller anspændt hest. Er hesten meget nervøs og anspændt under rytter, vil dens evne til at synke sit spyt være hæmmet.

Er flere af punkterne tilstede på samme tid, som for eksempel en hest i hård træning med stramme næsebånd, stort bid eller flere bid (som ved ridning med kandar) og en hård rytterhånd, kan du forestille dig skummet sprøjte omkring hesten i hvide kaskader af pisket spyt.
 
 

En helt naturlig del af min hverdag som hestens tandlæge

Det her er som sagt noget, jeg bliver spurgt ofte om. Altså spørgsmålet: “hvor meget heste må skumme omkring deres mund?“. Nogle fortæller mig også stolt, at deres hest skummer rigtig godt under ridning. Det forstår jeg godt. Fordi det er blevet en ting, vi ubevidst har vedtaget som ryttere for læææænge siden.

I dette blogindlæg har jeg givet dig de svar og forklaringer, jeg altid fortæller, når jeg er ude og behandle tænder og snakken falder på det her med, hvor meget skum, og om hesten overhovedet bør skumme.

Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at understrege, at hesten også skal have en sund mund med et godt og velplejet tandsæt. Som hestens tandlæge fokuserer jeg meget på at balancere hestens tandrækker og altså ikke kun på at raspe spidserne. Husk på, at alt hvad der foregår i hestens mund har både direkte og indirekte indflydelse på hestens evne til at balancere.
 
 

En sidste ting: en helt død hestemund er heller ikke optimalt

En helt ”død” hestemund er altså heller ikke sagen. Der skal gerne være kontakt hestemund og rytterkrop imellem. Så når hesten påvirkes blidt fra rytterens krop/ hånd via tøjlen og biddet, må hesten altså gerne ”smage” på biddet og på den måde ”tygge” lidt på de informationer, den får fra rytteren, således at den kan lære at reagere og honorere rytterens krav. Når dette lykkes, får hesten gerne en fin læbestift på sine læber, og det får biddet til at ligge godt i hestens mundvige og kommunikationen hest og rytter imellem lettes.