Hestemunden er ikke designet til at have et bid i.Men bare rolig, vi kan godt lægge et bid i hestens mund. Bare vi tager os nogle forholdsregler og konstant er bevidste om, hvad hestens mund først og fremmest er designet til.
Hestens mund er først og fremmest designet til næring
Hestens mund er designet til at sikre hestekroppen næring. Hesten bruger sine fortænder til at samle foder op med. Og i det tandløse område mellem fortænder og kindtænder (kaldet laderne) har hesten mulighed for at sortere foderet (og ikke mindst sortere det fra, som den ikke kan lide).
Oppe i ganen finder du også hestens gaberefleks, der gør, at hesten gaber og kan spytte dét, som den ikke vil have, ud igen. Det er en afgørende refleks, for når først foderet kommer hen mellem kindtænderne, kan det ikke komme ud igen, men føres bagud, hvor det males i mindre partikler og skubbes videre ned i spiserøret. Tungen er en stor og stærk muskel, og den fylder hele rummet imellem tænderne.Der er ingen af disse funktioner, der på nogen måde hænger sammen med med et bid. Så hvordan vænner vi en hest til at have et bid liggende i munden og acceptere dette uden at blive frustreret eller endnu værre: Uden at blive generet eller få smerter af det?
Som at lære at bruge kontaktlinser
Når vi lægger et bid i hestens mund, er det helt naturligt for den at gabe – præcis som du lukker øjnene, hvis nogen stikker en finger i dit øje. Det er ren refleks.
Hvis du bruger kontaktlinser, kan du måske huske den første gang, du skulle have kontaktlinserne i. Det var ikke let, vel? For dine reflekser vil lukke dine øjne, når noget stikkes derind. Hvis du ikke bruger kontaktlinser, er jeg sikker på, at du sagtens kan forestille dig udfordringen alligevel.
Vi kan dog godt overvinde den refleks og lære at stikke en finger med en kontaktlinse på derind. Det kræver tilvænning, øvelse og masser af tålmodighed. Jeg kan godt huske, hvor frustreret jeg var dengang, jeg skulle lære at bruge kontaktlinser, for jeg ville ikke have briller (seriøst, det var så yt dengang, og i dag er det bare besværligt med briller i mit arbejde, de dugger og bliver så våde og beskidte i mit job, jeg bruger dem dog gerne om aftenen for at aflaste mine øjne).
Sammenligningen med at vænne sig til at putte kontaktlinser på dit øje og at vænne en hest til at have et bid liggende fungerer rigtig godt som eksempel. For hesten skal på præcis samme måde vænne sig til at have et bid liggende i munden uden konstant at gå og gabe og føle, at det er ubehageligt. På samme som jeg skulle lære at tage kontaktlinser på uden at blinke og føle ubehag. Jeg vil i det følgende fortælle dig, hvordan jeg nænsomt tilvænner hestens følsomme mund at have et bid i.
De 7 skridt til nænsom bidtilvænning
Inden du kaster dig ud i det, er det vigtigt, at du er opmærksom på ikke at haste noget igennem. Hesten har et langt hesteliv foran sig, og en nænsom og blid bidtilvænning vil gøre det hele så meget lettere. Så start hellere langsomt op, så du forebygger problemer med biddet senere i hestens liv.
Skridt #1: Basissignaler
Hesten skal have lært signalerne stop, frem, bak og drej i grimen, sådan at når du trækker i grimen, går den frem, når du stopper på grimen, stopper hesten osv. Det lærer de fleste heste helt fra føl. Det er velkendt for hesten, så det udnytter jeg i min træning af tilvænning til bid. Har du brug for hjælp til basissignalerne, anbefaler jeg dig at tilmelde dig onlineforløbet “Basistræning”, hvor rideinstruktør Stine Joy Langkilde og jeg underviser dig i dette (du finder onlineforløbet “Basistræning” lige her).
Skridt #2: Første møde med biddet
Har hesten lært basissignalerne fra første skridt, finder jeg et helt simpelt bid og lægger det forsigtigt ind i hestens mund. Det må meget gerne være et udelt bid og meget gerne i plastik, da plastik ikke skader tænderne, når hesten tygger på det, som heste oftest gør det, inden de har lært at acceptere biddet og overvinde gaberefleksen (Jeg bruger selv et Beris bid, med løse ringe eller et HS Duo bid, som jeg finder mest fleksibelt og også den tyndeste model på markedet pt.) Herefter lægger jeg grimen uden på trensen og sætter et træktov i grimen.
Hesten tygger og tygger og tygger rigtig meget på biddet i starten, og det er helt naturligt. Dens gaberefleks er aktiveret, og det er ubehageligt for den. Den første dag skal hesten bare stå på staldgangen eller på banen, eller hvor du nu kan stå uforstyrret og bare hygge om den, imens den tygger på biddet og øver sig i at overvinde sin gaberefleks. Hvis hesten indimellem lukker munden roligt omkring biddet, roser jeg den rigtig meget og kan også finde på at “klikke” den for at være rolig med biddet og give den en belønning/godbid. Har du brug for inspiration og viden om brugen af godbidder, forstærkning og belønning, så anbefaler jeg dig onlineforløbet “Basistræning”, hvor du får seks videoer om emnet med den erfarne rideinstruktør Stine Joy Langkilde.
Skridt #3: At finde roen med biddet i munden
De følgende dage sker der ikke så meget andet, end at jeg går rundt med hesten i grimen og roser den, hver gang den er rolig på biddet. For den utålmodige er det blandt andet her, problemerne kan opstå. Hvis hesten ikke får den tid, den har brug for til at vænne sig til biddet, kan du risikere at få en hest, der forbinder biddet med stress og jag. Så brug hellere et par dage ekstra, hvis det er, hvad der kræves. Din hest har ikke travlt.
Skridt #4: Hesten lærer at bevæge sig med et bid i munden
Når der er kommet lidt ro på munden med biddet i, begynder jeg at longere hesten, stadig med grimen eller en kapsun udover trensen, sådan at der ikke er kontakt direkte til biddet. Longesnoren er altså sat fast på grimen eller kapsunen (og IKKE biddet). Nu skal hesten lære at bevæge sig med biddet i munden i alle gangarter. Og når munden er rolig, roser jeg fortsat rigtig meget for det på samme måde, som jeg gjorde i de forrige skridt.
Skridt #5: Starter med 2 sæt tøjler
Når der er ro på munden, og når hesten er i bevægelse både i skridt og trav, finder jeg to sæt tøjler frem. Det ene sæt monteres i kapsunen, og det andet i biddet. Nu begynder jeg fra jorden at have fat i den tøjle, der er monteret på biddet, og lærer hesten at stoppe for et blidt pres fra biddet. Jeg lærer den at gå frem og dreje og bakke ved tryk på biddet.
Skridt #6: Ridning med to tøjler
Når hesten har forstået signalerne på biddet fra jorden, sætter jeg mig op og rider med to sæt tøjler. I starten har jeg mest kontakt på tøjlen, der sidder på kapsunen eller grimen, og gradvis begynder jeg at tage kontakt på biddet, når hesten finder ro i det.
Skridt #7: Ridning med bid
Hesten har typisk efter cirka 3 uger, afhængigt af hvor meget du får trænet, accepteret biddet. Jeg afmonterer kapsunen og den tøjle, der er monteret derpå. Og nu kan hesten rides med bid uden at tygge en masse på det og forsøge at spytte det ud. Gaberefleksen er også overvundet, og jeg kan ikke lade være med at forestille mig, at det er lige så fedt for hesten, som når jeg nu hver morgen sætter mine kontaktlinser ind i mine øjne.
Alle heste har brug for korrekt bidtilvænning
Disse syv skridt til nænsom bidtilvænning er naturligvis noget, jeg oftest bruger og anbefaler til ungheste. Men alle heste kan få brug for at starte forfra af den ene eller den anden grund. Er hesten tilredet for længe siden og har været tilvænnet biddet, men får problemer senere med biddet, kan det være en god ide at starte forfra.