Hesten der fulgte mig i 24 år, fra føl til pensioneret ridehest.
I dette blogindlæg vil jeg invitere dig ind i min stald og præsentere dig for mine heste. Jeg vil fortælle dig om hvordan jeg tog beslutning om, at aflive min bedste hesteven gennem 24 år. Jeg kommer også ind på de forskellige aflivningsmetoder og hvorfor jeg valgte at aflive min hest som jeg gjorde.
På min private hestefront har der været mange glæder og desværre også en’ stor sorg i året der gik. Jeg måtte sige farvel til Goliath, min gamle ridehest på 24 år. Goliath var min første hest, en smuk rød trakehner blanding, og for mig en fantastisk læremester. Det var med ham jeg fik interessen for dressur og lærte med ham, de dressurøvelser jeg syntes er rigtig sjove.
Den svære beslutning
Goliath førte mig også igennem en hel verden af forskellige former for horsemanship og ad samme vej fik vi snust til springning, agility og terrænridning, som altid har været til stor glæde for alle mine heste og jeg lige siden :o)
Goliath har måttet lægge krop og øre til meget sammen med mig på både godt og ondt. Jeg valgte, at sende ham på sin sidste rejse, mens han stadig så rigtig godt ud. Han var ved godt huld, havde en flot muskuløs overlinje og pelsen var til det sidste smuk, glat og blank.
Han var over de sidste par år blevet mere ømbenet og havde efterhånden svært ved at stå afslappet når hans hove skulle beskæres. Efter mange svære overvejelser valgte jeg, at sende ham til de evige græsmarker før vinteren satte ind, kun med en god veninde af mig og jeg selv ved sin side. Det blev en trist men meget rolig dag, og lige som han sov ind skinnede solen fra en skyfri himmel på en ellers meget våd og mørk efterårsdag.
Hvornår er rette tid?
Dette findes der nok ikke noget entydigt svar på. For mig betød det meget, at min gamle hest tog herfra inden han så rigtig dårlig ud i sin krop, og stadig virkede alment vel og i godt humør. Og hvordan vurderer man så det? I mine øjne skal tænderne og tyggefunktionen være så god, at foderet bliver tygget godt nok, til at det kan optages i tarmen og udnyttes. På den måde taber hesten ikke sin muskulatur og overlinjen kan bevares selvom hesten er pensioneret. Ligeledes vil hestens immunsystem fungere godt når hesten kan optage de vigtige vitaminer og mineraler den skal, og derved være i stand til at hele op hvis den udsættes for små læsioner m.m. Alment velbefindende og humør hos dyr, kan være rigtig svært at vurdere.
For mig var det vigtigt, at Goliath stadig havde sin placering i flokken, som her var chefen. Med dette sagt mener jeg ikke det er en skam at blive gammel. Og når en hest med alderen bliver mere stiv i kroppen og må pensioneres som ridehest, mener jeg fint den kan have nogle gode år som ”foldbums”/ selskabshest. Goliath fik 3 år som pensionist og foldbums, med tiltagende smerter i sine ben, hvilket kom tydeligst til udtryk når hovene skulle beskæres hver 6 uge. Og i sidste ende var det, det der fortalte mig at han havde kroniske smerter også til hverdag.
Hvilken aflivningsmetode skal jeg vælge?
Boltpistol versus aflivningsvæske-? Jeg har i min tid som praktiserende dyrlæge foretaget aflivninger både med boltpistol og med aflivnings væske.
Boltpistolen har en ca. 10- 15 cm lang og 0,5mm tyk, massiv jernstav, som skydes gennem kraniet og ind i hestens hjerne, så hesten straks mister bevidstheden (hvis der rammes korrekt) derefter afblødes hesten ved, at begge halspulsårer skæres over og døden indtræffer ved afblødning og ikke af selve skuddet, som blot er en bedøvelse.
Ved aflivning med væske injiceres et kraftigt bedøvelsesmedicin/ sovemiddel i en halsvene, hvorefter hesten tager et par dybe vejrtrækninger og typisk sætter sig på halen og vælter ned på siden. Jeg giver altid hesten en beroligende sprøjte før selve aflivningen med sovemidlet. Til heste med nåleskræk bruger jeg en pasta i munden, som virker beroligende efter en lille halv time. På den måde kan jeg altid foretage aflivningen uden uro og angst fra hesten, selv til heste med stor dyrlæge/ nåleskræk.
Jeg vil til enhver tid foretrække at aflive dyret i rolige- og hvis muligt i dets vante omgivelser, for at undgå unødig stress. Ligesom jeg foretrækker at aflive med aflivnings væske fremfor boltpistol.
Sådan foretog jeg aflivningen af min gamle hest
Goliath aflivede jeg selv hjemme i hans vante omgivelser. Han fik masser af gulerødder og mash den dag som var hans livret. Goliath var panisk angst for nåle, og fik derfor en beroligende pasta i munden, da jeg havde samlet mig sammen til at foretage aflivningen. Efter en halv time var han så rolig, at jeg kunne give ham lidt mere beroligende i en halsvene.
Jeg gav ham så meget beroligende at han slet ikke ænsede, den noget større kanyle jeg anvender til at indgive den aflivende væske med. Det var en meget udramatisk aflivning, hvor hans vejrtrækning blev tungere, lige før han satte sig bagover og derefter væltede ned på siden. Indenfor 30sek. var hans hjerte gået i stå.
Heste kan godt tage en eller to vejrtrækninger, efter hjertet er gået i stå, det er en refleks når hjernen fortæller at der ikke er ilt nok. Dette kan virke meget ubehageligt, ligesom når nogle heste bevæger benene efter de er væltet, men hesten er ikke ved bevidsthed og oplever derfor ikke noget. Langt de fleste aflivninger jeg har foretaget har været på denne helt udramatiske vis.
Jeg oplever at ejerne først bliver meget kede af det når hesten ligger på siden og er helt død. Det er helt normalt og vigtigt tror jeg, da der er mange følelser involveret i forholdet til vores kæledyr.
Påvirkes flokmedlemmerne, når en i flokken aflives?
Jeg bliver ofte stillet spørgsmålet: ”skal jeg lade de andre heste se den døde hest/ “sige farvel”.
Indtil jeg aflivede min egen gamle hest har jeg altid været lidt i tvivl om dette, for hvordan ved vi hvad heste tænker og føler? Da gamle Goliath var død gik jeg i første omgang en tur med min hund og gode veninde for lige at fordøje tabet af en god hesteven. Men da Monak min nuværende ridehest og Goliaths foldkammerat igennem mange år, havde gået hvileløst rundt på marken og vrinsket med jævne mellemrum i et par timer, besluttede jeg mig for at trække ham over til Goliath. Den presenning jeg havde lagt over Goliath, trak Monak af og gav sig til at snuse og efterfølgende skubbe lidt til Goliath. Hvorefter han stillede sig ved siden af ham og græssede roligt. Efter et lille stykke tid, lagde jeg presenningen tilbage og trak Monak tilbage på folden, som var stille efter dette.
Så i dag er jeg ikke i tvivl om besvarelsen af det spørgsmål:o)
