“Din hest har slidskader på sine kindtænder og sår i kinderne lige ud for de to forreste kindtænder i overmunden. Det er biddet, der har slidt på dem, og jeg tænker at dit næsebånd er for stramt.”
Den her sætning hører jeg meget ofte mig selv sige til hesteejere, når jeg sidder og undersøger mundhulen på deres hest, som de har bestilt mig til.
Alle de fantastiske hesteejere, jeg kommer ud til, går meget op i, at deres heste har det godt. Ellers havde de jo ikke bestilt mig i første omgang. Og jeg er så begejstret for deres omsorg for deres heste. Det varmer altid mit dyrlægehjerte.
Jeg forstår også godt den undren, jeg møder, for måske virker næsebåndet slet ikke så stramt? Og du har måske prøvet en masse forskellige bid, men er det biddet eller næsebåndet, der er problemet? Det vil jeg gerne komme ind på i dagens blogindlæg.
I dette blogindlæg giver jeg dig blandt andet svar på spørgsmål som:
- Hvad er en bidskade i hestens mund?
- Hvad er symptomerne på bidskader (og hvordan opdager du det selv)?
- Hvorfor næsebåndet kan skabe store problemer i din hests mund?
- Myten om de to fingre på højkant mellem hestens næseryg og næsebåndet?
- Hvad du skal være særligt opmærksom på i forhold til næsebånd?
- Hvordan du finder det rigtige bid?
- Og hvordan jeg som din hests tandlæge behandler bidskader hos hesten?
Lad os komme i gang.
Og lov mig, at du kontakter mig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hest har en bidskade. Mange er bange for at blive opfattet som dårlige hesteejere, hvis der er bidskader – jeg bliver altid glad, når hesteejere beder om hjælp til sådan noget.
Hvad er en bidskade eller en slidskade forårsaget af et bid?
En bidskade, eller en slidskade forårsaget af biddet, er som betegnelsen beskriver en skade i hestens mund, der er opstået på grund af biddets tilstedeværelse. Der er heldigvis mange heste, der fungerer fint med bid i munden uden nogensinde at få problemer. Alligevel lider mere end halvdelen af alle rideheste af bidskader, og i langt de fleste tilfælde skyldes det faktisk trensen og ikke biddet i sig selv.
Jeg oplever dog som hestetandlæge flere og flere problemer med dette – eller også er vi bare blevet bedre til at opdage det. Uanset hvad, så er det et problem for de hesteejere, hvis heste, der er ramt af det, da det kan være en meget smertefuld tilstand for hesten – og da langt de fleste rideheste har bid i munden næsten hver dag, er det også en smertefuld tilstand, der gentager sig. Derudover forårsager bidskader eller slidskader på hestens tænder og mundhule også andre meget alvorlige situationer som for eksempel:
- Sår i mundvigene
- Slidskader på de forreste kindtænder
- Slidskader på hingstetænder
- Slidskader på og ofte knækkede ulvetænder
- Sår i kinderne
- Huller i tænderne
Alt sammen meget smertefulde tilstande, som ingen hesteejere ønsker at udsætte deres hest for. Men det kan være meget svært at opdage problemet. Det er også derfor, jeg altid anbefaler, at du får tjekket din hests tænder hos en veluddannet dyrlæge med
særlig interesse og uddannelse i hestetandlægearbejdet, præcis som det er tilfældet med menneske tandlæger, der undersøger mundhulen grundigt med rigtigt godt lys, spejl og sonder, mens hesten er bedøvet. Du kan læse mere om, hvordan jeg undersøger hestens mundhule i min tandbehandling lige her.
Jeg holder ofte foredrag for rideklubber, foreninger eller andre grupper af hestefolk, der gerne vil lære mere om det her.
Kontakt mig her, hvis du er interesseret i et foredrag om bid og trenser.
Sådan opdager du symptomer på skader fra bidet eller slidskader på hestens tænder
Det er først og fremmest vigtigt, at du – som jeg netop skrev – får foretaget en grundig mundhuleundersøgelse af din hest årligt. På den måde kan du nå at fange mange problematikker, før de bliver til store problemer for din hest. Men bidskader kan opstå meget hurtigt, desværre, og da heste er flugtdyr og verdensmestre i at skjule smerte (jeg ville heller ikke vise, at jeg var sårbar, hvis der lå en sulten sabeltiger på lur i krattet bag ridebanen). Derfor kan det være rigtigt svært at opdage disse skader på din hest i hverdagen. Sår i mundvigene er selvfølgelig meget tydelige og noget, du med det samme bør reagere på. Men derudover skal du generelt holde øje med din hests trivsel.
Du kender din hest bedst og ved, hvordan den normalt opfører sig. Hvis du registrerer nogle af disse ændringer i dens adfærd, er det altid en god ide at få hestens tænder tjekket:
- Begynder hesten at stå uroligt eller se sur ud, når du lægger trensen eller sadlen på?
- Er hesten pludselig stiv på den ene volte?
- Skyder hesten skulder?
- Bøvler hesten med sidebevægelser?
- Slår hesten fra i overgange?
- Har hesten svært ved galopanspring på den ene volte?
- Bliver hesten “hård i munden”, når du rider?
- Går hesten uroligt med hovedet?
- Vil hesten ikke drikke koldt vand?
Og hvad er årsagen så til bidskader? Næsebåndet kan være en af dem.
Næsebåndet kan skabe store problemer i din hests mund
Når jeg kommer ud til en tandbehandling, starter jeg altid med at bedøve hesten, så vi får absolut arbejdsro (det kræver en ordentlig mundhuleundersøgelse).
Jeg undersøger hver enkelt tand for skader, fissurer, huller, åbne rodkanaler, fejlstilling og meget mere. Jeg kigger alle slimhinder nøje efter for sår, betændelse og andre problematikker. Og så undersøger jeg blandt andet også alt tandkødet ned omkring hver tand for sår, lommer, parodontose, larver og andre problemer.
Har hesten huller i tænderne (eller caries), laver vi en ny tid til at få lavet fyldninger i dem, og er der for eksempel foderlommer, renser jeg dem op, ligesom jeg også renser eventuel paradontose op, sætter hesten i medicinsk behandling og udarbejder foderplan sammen dig som hesteejer, hvis det er nødvendigt. Er der ubalance i tandstillingen, rasper jeg de punkter, der er nødvendige for at hesten kan få et godt tyggemønster og optimal bevægelse i sit kæbeled. Læs i øvrigt her, hvorfor jeg ikke anbefaler for meget tandrasp, da det kan resultere i meget alvorlige problemer, hvis vi rasper vores hestes tænder for meget.
Når jeg har behandlet og undersøgt alle de tilstande i hestens mund, som kan give hesten smerter eller nedsat bevægelse i kæbeleddet, tilbyder jeg ofte at lægge trensen på, mens hesten stadig er godt bedøvet.
Når vi lægger trensen på, og jeg beder ejeren om at spænde alle remmene, som han eller hun plejer, hører jeg ikke sjældent ejeren udbryde: “Det var da mærkeligt, det sidder slet ikke som det plejer, det virker næsten for lille til min hest i dag” – og ja, det virker nemlig stramt nu, især næsebåndet sidder alt for stramt. Og det er lige præcis næsebåndet, der ofte er roden til rideproblemer og fysiske problemer i hele hestens bevægelsesapparat.
Det der sker er, at når hesten er bedøvet, så slapper alle musklerne helt af og alt bindevævet i hestens ansigt er også afspændt og hovedet hænger ned og er helt stille, og hesten får varmen, bedøvelsen forstyrrer nemlig hestens termoregulering, og de kan begynde at svede rigtig meget. Dette får blodkarrene til at hæve op, idet de fyldes mere, præcis ligesom når du er ude at ride og hestens puls stiger i takt med, at den bliver varm.
Risiko for en alt for stram trense på en vågen hest
Når hesten ikke er bedøvet, spænder særligt de heste, som har sår og ømme tænder mere op, de spidser gerne mule og står ofte lidt uroligt med hovedet, flytter det måske til den ene eller anden side og op og ned, imens trensen monteres. Blodkarrene er ikke tydelige, da hesten endnu ikke har været ude at få pulsen op.
Det tilsammen gør, at trensen virker løs på hestens hoved, og næsebåndet strammes meget ofte mere, end hvad der er godt for hesten.
Når nu hesten kommer ud og ride med dig og pulsen stiger, så øges blodcirkulationen, blodkarrene fyldes og “hæver”/bliver mere synlige, og nu “fylder” muskler, væv og blodkar mere, og trensen kommer til at stramme.
Udover at det kan være svært at vurdere trensens indstillinger på en ikke-bedøvet hest (som jo er den tilstand vores heste er i hver dag… heldigvis), er der en anden meget vigtig faktor for, hvorfor næsebåndet ofte er strammere, end ejeren mener, det er. Og det har noget at gøre med reglen, vi alle kender, men ofte misforstår.
Der skal være plads til to fingre på højkant mellem hestens næseryg og næsebåndet
Langt de fleste af os hesteejere har hørt denne rigtigt mange gange. Altså, at vi skal kunne have to fingre under næsebåndet. Men jeg ser desværre mange steder, at denne regel bliver fortolket på mange og (desværre for hestene) forkerte måder.
For langt de fleste måler stadig på siden af hestens hoved eller under hagen, og her kan der altså altid være plads til to fingre under – næsten uanset hvor stramt næsebåndet er.
Der skal måles oppe ovenpå næseryggen, og det skal med lethed være muligt at få to fingre på højkant ovenpå hinanden ind under næsebåndet der.
Jeg holder ofte foredrag for rideklubber, foreninger eller andre grupper af hestefolk, der gerne vil lære mere om det her.
Kontakt mig her, hvis du er interesseret i et foredrag om bid og trenser.
Derfor giver et for stramt næsebånd bidskader og slidskader på hestens tænder (og mange andre problemer i resten af hestekroppen)
Som du sikkert har forstået, så anbefaler jeg, hvis du skal ride med næsebånd, at du får det tilpasset og justeret (sammen med resten af trensen), når hesten er bedøvet næste gang. For først her får vi et korrekt billede af, hvordan det hele skal sidde. Det skal nemlig gerne være sådan, at der er god plads under næsebåndet, når hesten er ude at ride, hvor blodkarrene udvides, og vævet derfor fylder mere, præcis som når hesten er bedøvet.
Når næsebåndet er for stramt, nedsættes bevægeligheden i hestens kæbeled, og det går ud over hestens mobilitet i hele kroppen. Det bliver for eksempel sværere for den at holde balancen, at være smidig og have let ved at dreje og stille/bøje sig til begge sider.
Heste, der går med et for stramt næsebånd, tager typisk biddet op og ind imellem de forreste kindtænder, og holder det der under træningen for at skabe mere plads i sine kæbeled. Og her ser jeg den primære årsag til bidskader eller slidskader på tænderne.
Slidskader på hestens tænder, gør tænderne hyperfølsomme, og jeg forestiller mig, at heste oplever isninger i tænderne præcis, som mennesker, der har været lidt for flittige med tandbørsten, kan få det.
Men næsebåndet er ikke det eneste, der kan forårsage slidskader på tænderne. Biddet er jo den del, der ligger inde i hestens mund, og derfor kan det forvolde rigtigt mange skader, hvis du ikke er opmærksom.
Biddet skal passe til din hest: Gode råd til selv at tjekke dit bid
Og så er der alt det med biddet, og faktisk oplever jeg rigtig mange hesteejere have mange bid i sadelrummet, og meget ofte finder jeg et af dem, der passer ganske fint – så hav gerne hele bidsamlingen klar, når jeg kommer ud for at tjekke tænderne på din hest.
Det vigtigste med biddet er sådan set, at det ikke er for langt, ikke er for tykt og så simpelt som muligt, så det ikke fylder meget i hestens mund, og det ligger stille. Og så skal det være korrekt monteret i trensen.
Ridemærkebøgernes anvisning om 2 rynker i hver side er forkert: Der må aldrig være 2 rynker i hver side
Jeg forstår virkelig godt, at der er så mange hesteejere, der bruger denne tommelfingerregel med, at der skal være 2 rynker i side af hestens mundvig. For det har vi alle sammen lært, da vi i sin tid tog ridemærkerne og læste ridemærkebøgerne. Det er bare forkert.
Jeg må desværre sige det igen og igen: Der må aldrig være 2 rynker i hver side, det er simpelthen forkert. Selv i den tyske ridelærebog fra 1940 til beriderne i Tyskland står der udtrykkeligt, at biddet ikke må krænge mundvigene opad, men kun lige have kontakt med mundvigene.
Når mundvigen trækkes op i de 2 rynker i hver side, sker der flere ting:
- Huden strækkes ud, hvilket betyder, at den også lettere saves over af biddet. Det betyder, at du altså lettere vil påføre hesten skader i dens mundvige.
- Biddet trækkes meget tæt på de forreste kindtænder, og slidskader på tænderne opstår dermed meget let – også ved et kun let tøjletræk.
- Når du skal rose hesten og vise den, at noget, den har gjort rigtigt, bliver dårligt, vil hesten ikke rigtigt mærke, at du giver efter og løsner tøjlen, når der ligger et konstant pres på mundvigene (uanset hvor stort et tryk du har på tøjlen).
Så hvor højt, biddet sidder, har også en afgørende betydning for, om din hest får slidskader på sine tænder, og på hvor godt den kan præstere i træningen.
Giv hesten en bidløs periode, hvis skaden er sket
Har hesten allerede fået slidskader på sine tænder, anbefaler jeg altid en kort eller en længere periode uden bid, hvis det er svære slidskader. Herudover giver jeg hesten en fluorbehandling, der tager meget af følsomheden i de tænder, og så forebygger en fluorbehandling caries i op til 3 måneder. Ofte får heste nemlig huller i tænderne i lige netop de tænder, der er skadet af biddet.
Derefter, eller hvis hesten kun har mindre slidskader, anbefaler jeg, at du bruger et plasticbid, og her er det vigtigt, at du vælger plastic og ikke gummibid. Da gummi ofte er lidt “sticky” i overfladen og let hænger i slimhinden, og dermed kan trække denne i stykker og altså lave grimme læsioner i hestens kinder.
Plastik er mere glat, og jeg er stor fan af HS DUO biddet, da dette bid er af plastic og ikke så tykt. Der er også en stålwire i midten, hvilket gør det godkendt til stævnebrug.
Så helt generelt siger jeg, at et bid ikke må være for tykt, for langt for kort og med store buer eller dippedutter i midten, der kan dreje, rulle og lave andet postyr i hestens mund.
Vil du læse mere om det med bid, så har jeg en artikel om bidtilpas og valg af trense lige her og et blogindlæg om bidtilvænning lige her.
Hvordan behandler jeg som hestetandlæge bidskader og slidskader hos din hest?
Først og fremmest skal du vide, at jeg er meget beæret over den åbenhed og nogle gange også sårbarhed, hesteejere viser mig, når jeg kommer ud til deres heste, og de frygter en bidskade. For ingen hesteejere ønsker at gøre deres heste ondt. Så kontakt mig endelig, hvis du er bekymret for, om din hest lider af bidskader – jeg vil hellere end gerne hjælpe dig.
Når jeg får en hest ind, hvor der er en mistanke om bidskade, så gennemgår jeg hestens mundhule, som jeg plejer i et tandeftersyn for at være sikker på, at jeg stiller den korrekte diagnose.
Afhængigt af hvilke specifikke problematikker, jeg finder – det kan for eksempel være slidskader på de forreste kindtænder, caries, sår eller andre ting, behandler jeg dem. Herefter prøver vi både trense og bid på din hest, mens den er behøvet.
Min tandvogn er en fast del af mit arbejde. Måske har du lagt mærke til magneterne på vognen? Der er mange, der spørger, hvor jeg har fået dem fra. De er fra Skiltdirect, der er et skilt- og etiketfirma, der fremstiller skræddersyede skilte.
