I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig om, hvorfor jeg valgte at kastrere min ellers lovende unge hingst og hvorfor det blev gjort stående, til trods for de mange skrækhistorier om sædstrengsadhærencer m.m.
I November 2012 blev jeg den stolte ejer af Slot´s Kaizer (kaldet Kaj).
Kaj er en smuk Frederiksborg hingst (indtil for nylig- nu vallak) fra 2012. Han er rød med 4 hvide sokker og med et sind, der passer lige til mig. Kaj har nogle rigtig gode bevægelser og er eksteriørmæssigt meget fin.
Da jeg fik Kaj drømte jeg om at prøve hestelivet som hingsteejer, da Kaj var en lovende hingst indenfor Frederiksborg verdenen.
MEN efter mange overvejelser besluttede jeg at kastrere Kaj som knap 2 års – og det var der flere grunde til:
Han var meget sød og nem at arbejde med herhjemme, men når fremmede heste kom på besøg blev han voldsom, og jeg var ikke tryg ved at omgås ham. Ligesom han havde svært ved at koncentrere sig om den helt basale lydighedstræning, når fremmede heste var i nærheden. Samtidig gik det op for mig, hvor meget uro der ville blive i min hesteflok og stald når der skulle komme hopper til ham, i hans fremtidige liv som hingst.
I min verden skal intakte handyr have lov at bedække og give sine gener videre. Jeg oplever at mange af de hingste, som ikke bruges i avlen, bliver frustrerede i deres iver efter at reproducere sig selv, som jo er handyrs vigtigste formål i livet.
Kaj kom under kniven, da jeg efter mange overvejelser ikke ønskede den uro det ville give i min flok og i min stald, samtidig med at jeg ikke altid var tryg ved ham som hingst.
Hvordan jeg tog beslutning at foretage kastrationen stående på min unge hingst
Jeg opvejede fordele og ulemper ved de to kastrationsmuligheder mange gange, da det at få sin hest kastreret er et stort indgreb, der kan ende med alvorlige komplikationer i værste instans.
Jeg valgte at kastrere Kaj stående, da han var vant til håndtering og til at stå stille på staldgangen, samtidig var han helt tryg ved berøring overalt også under maven og i lysken. Hans testikler var normale af størrelse, begge var faldet korrekt ned i pungen og der var heller ingen anatomiske udfordringer i øvrigt at finde. Så alle anatomiske og adfærdsmæssige forhold var perfekte i forhold til, at stående operation ville være et godt valg. Risikoen for komplikationer som sædstrengsadhærencer, tarmfremfald m.m. vurderede jeg ville meget lille ud fra dette.
Begge mine shetlandsponyer kastrerede jeg derimod liggende i fuld narkose. Det gjorde jeg, da de er så små, at arbejdsforholdene her er alt for dårlige til at hygiejnen og selve operationen kan foretages forsvarligt.
Kaj blev blid som et lam og jeg glæder mig nu meget til at uddanne ham i klassisk dressur, uden mange frustrationer os begge to imellem :o)
