Genopretter kropsholdningen og øger holdbarheden.
Jeg oplever, at både fysiske og mentale tilstande påvirker hestens kropsholdning meget, præcis som det ses hos mennesker.
Ved at blive bevidste om, hvornår hesten har en god kropsholdning, opdager vi hurtigere, hvornår der er problemer under opsejling. Da kan skader opdages på et langt tidligere stadie, og vi kan gribe ind og hjælpe hesten med det, med ro eller behandling, alt efter hvad det enkelte tilfælde kræver.
Hestens kropsholdning
I det følgende vil jeg forsøge at tydeligøre hvorfor hestens kropsholdning og genopretningen af denne betyder så meget.
De fleste heste står stille eller går stille rundt 20 til 22 timer om dagen, når de hviler, sover eller indtager føde. Det kræver, at de har en god kropsholdning, hvor der ikke bruges meget muskelkraft, for at holde sig oprejst i så mange timer.
Rigtig mange heste har kroniske problemer med deres kropsholdning og det ser vi bedst, når hesten står stille. Det kan være på staldgangen, mens vi strigler den, i boksen, eller når den hviler på folden.
Har hesten god kropsholdning, når den står stille, er den i balance og bruger minimal muskelkraft. Da vil alle gangarter som oftest fungere. Hestens kropsholdning er vigtig at holde øje med, da det er det første, der ændrer sig, hvis hesten har ubehag eller smerte.
En hest i god balance med god kropsholdning har et ben placeret i hvert hjørne i lod, parvist udfor hinanden, med lige meget vægt på alle fire ben.
Jeg sammenligner heste i denne sammenhæng med et spisebord.
Det hviler også bedst på fire ben, med lige meget vægt på hvert ben som står symmetrisk udfor hinanden.
Der kan være mange årsager til dårlig kropsholdning hos heste. Oftest skyldes det udefra kommende påvirkninger, som mennesker pådrager hesten. Det kan være det udstyr, vi lægger på hesten f.eks. grime, hovedtøj, sadel, dækkener m.m. men også avlen giver genetiske udfordringer. Måden vores staldsystemer er sat op på, f.eks. krybbehøjden kan også påvirke hestens naturlige kropsholdning.
Når heste står stille og hviler i neutral stilling, er kroppen i stand til at prioritere og udføre de helt essentielle kropsfunktioner, som at fordøje føden, trække vejret, sove og hele op fra skader, alt sammen for at vedligeholde og restituere kroppen. Her er det primært det parasympatiske nervesystem, der er i spil.
Når hesten står i balance i neutral stilstand, kræver det meget lidt muskelarbejde og hesten kan nu balancere omkring sit center – dens balancepunkt. Hos hesten er centeret eller dens balancepunkt rundt om hjertet, til sammenligning er menneskets center “center of mass” i et område, som ligger ca en håndsbredde under navlen.
Når heste såvel som vi mennesker har et stærkt center, er vi bedre i stand til at balancere. Bringer noget os ud af balance, vil et stærkt center hurtigt bringe os tilbage i neutral og på den måde minimere brugen af muskelkraft, træk og belastning af sener og led. Kroppen kan derved bedre økonomisere med sine muskelressourcer.
Hesten er et flugtdyr og dens flugtinstinkt er derfor meget stærkt, derfor vil mild til moderat smertepåvirkning ikke prioriteres særlig højt, da den så vil være udsat for rovdyr.
Smerte og spændinger bygger sig derfor op i det skjulte. Selvom hesten har pådraget sig en skade, vil den kæmpe videre hvis rytteren beder den om det – uanset om den har smerter eller ej.
Derfor opdages skader hos hesten ofte først, når den virkelig siger fra og udviser ændret adfærd. Eksempelvis når den ikke vil stå stille, bliver mere ”doven”, bliver uvillig under ridning eller viser surhed og aggressivitet.
