roll-kurJeg sidder og læser den seneste offentliggjorte undersøgelse i Hestemagasinet omkring hovedholdningens effekt på de øvre luftveje, og hvor stort et tøjletryk, ryttere benytter i de forskellige holdninger: Stævneholdning, Hyperflexion eller Roll Kur, LDR (Low Deep and Round) og den frie holdning.

Min allerførste tanke var: Hvad er der blevet af helt almindelig sund fornuft?

Hvorfor har vi brug for sådan en undersøgelse? Og min bekymring får allermest på, hvordan sådan et undersøgelsesresultat nu bliver modtaget og anvendt i praksis ude på ridebanerne.

Resultatet fra undersøgelsen påviser nemlig, at der ikke er forskel på stævneholdning og hyperflexion i forhold til forandringer i de øvre luftveje (dog havde hyperflexion og stævneholdning et højere antal luftvejsforandringer end LDR og den frie holdning).

Jeg er virkelig berørt af denne artikel, og derfor er jeg nødt til at komme med min faglige vurdering af artiklens fremstilling af undersøgelsens resultater. Fordi jeg bliver ked af det, og fordi jeg mener, vi kan komme langt og meget længere med almindelig sund fornuft.
 
 

Definition på de fire typer af holdning fra undersøgelsen

Inden jeg går videre og fortæller, hvorfor denne artikel berører mig så meget som dyrlæge, vil jeg meget kort lige ridse de fire forskellige holdninger op. Vær opmærksom på, at det ikke er mine egne definitioner, men mere den generelle definition (inspireret af FEI – Det Internationale Rideforbund).

Roll Kur/ Hyperflexion: rytteren presser under tvang hestens nakke tilbage i en så ekstrem bøjning, at halsens led presses langt ud over det normale leje.

Low, Deep and Round (LDR): rytteren presser hestens nakke i en dyb bøjning uden tvang.

Stævneholdning:  her bærer hesten sit hoved i eller lige foran det lodrette plan.

Fri holdning: her bestemmer hesten selv hvor den vil holde sit hoved og rytter har givet hesten helt løse tøjler.
 
 

Hvorfor det for mig er helt almindelig sund fornuft, at ridning bag lod ikke er godt for hesten

Nu ved jeg ikke, om det er journalisten eller dyrlægerne bag undersøgelsen, der udtaler følgende: ”Er man af den holdning, at hyperflexion er en tvungen holdning, så bør man have den samme holdning mening om stævneholdning. Omvendt bør man, hvis man accepterer stævneholdning som en utvungen holdning, have samme indstilling til hyperflexion” (Hestemagasinet Nr 12, 2016).

Jeg bliver så ked af det, når jeg læser den slags udtalelser.

Fordi det for mig er helt almindelig sund fornuft, at heste ikke har det godt, når deres hoved er tvunget langt bag lod, eller at de selv vælger at putte sig langt bagved lod. Det sker nemlig også (at hesten selv vælger at putte sig langt bagved lod) og er et udtryk for manglende styrke i hestekroppen til at bære rytteren i en god kropsholdning. Det sker typisk for unge heste, der er ved at lære det med tøjlekontakten, og det er noget, jeg gør meget ud af at træne mig ud af – både ved hjælp af ProPrio øvelser og rideøvelser.

Hvis ikke vi gør meget ud at træne os væk fra denne kedelige tendens (altså at hesten enten bliver tvunget ind bag lod eller selv vælger denne holdning på grund af manglende styrke), ender vi ud med en hest, der er fastlåst i et uhensigtsmæssigt bevægemønster, og øget risiko for blandt andet Kissing Spine og slidgigt er stor senere i dens liv.
 
 

Hvorfor artiklen på ingen måder må ses som en blåstempling af ridning bag lod

Selve undersøgelsen bag artiklen fokuserer på en meget lille del af spørgsmålet om, hvorvidt den ene eller den anden holdning er skadelig for hesten – nemlig luftindtag og tøjletryk. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at Roll Kur  stadig er forbudt som træningsmetode af FEI.

Ja, det er skønt, at en hest redet i Roll Kur kan få luft (gud ske tak og lov for det), men der er så mange andre problemer ved at ride en hest så dybt bag lod.

Rent biomekanisk sker der ting med hestens knogler, led, sener, muskler og bindevæv, når heste holder sit hoved bag ved lod. Og dette er ikke undersøgt i artiklen – hvilket i sidste ende bør være grund til stadig at advare mod ridning bag lod.

Alene hestens syn er svært påvirket, når den ikke har mulighed for at løfte sit hoved og holde øjnene ligefrem. Heste kan ikke bevæge deres øjne op og ned, som vi kan. De kan kun føre øjnene fra side til side, og det betyder, at de er nødt til at have øjnene oppe i en position, hvor de kan orientere sig – ellers mister de balancen. Når hesten så skal bruge så mange ekstra kræfter på at holde balancen, slider det på hele dens krop, og den syrer til i musklerne.

Også hestens øre, med det store balanceorgan indeni, påvirkes negativt, når hestens hoved er bagved lod. Og netop øret og synet hænger tæt sammen. De to store sanseorganer er afgørende for, at vi kan opretholde en god og sund kropsholdning.

I denne artikel fortæller jeg om hvorfor hestens sanser er så vigtige for dens kropsholdning. 

 

Kæbens bevægelighed er også tydeligt begrænset. I artiklen vises der billeder af de fire hovedholdinger (Stævneholdning, Hyperflexion eller roll kur, LDR og den frie holdning), som undersøgelsen er foretaget på. Det gør i sær ondt på mig tydeligt at kunne se på billedet med stævneholdninger en hest, der forsøger at åbne munden op, men det bremses af et stramt næsebånd. Generelt for alle billeder i artiklen ser det ud som om trensen er monteret for stramt på alle billeder – noget jeg mener også bør undersøges nærmere. I denne artikel forklarer jeg, hvorfor bevægelighed i kæbeleddet er så vigtigt.
 
 

De biomekaniske konsekvenser af ridning bag lod er ikke undersøgt i denne artikel

Forskerne slutter i artiklen af med at sige, at der skal udføres mange flere studier, som fokuserer på, hvordan forskellige  hovedholdninger indvirker på hestens muskulatur, skeletsystem og mentale tilstand. Og det gør mit dyrlægehjerte glad. Det er jeg begejstret for. For der er netop rigtig mange brikker i hele det puslespil, heste og træning er. Og det er så vigtigt, at vi holder os dette for øje og sørger for at optimere hele vejen rundt om hesten.

Mit opråb her er blot et ønske om, at alle vil være kildekritiske og altid kigge nærmere på, hvad en given undersøgelse er baseret på. Denne undersøgelse er udelukkende koncentreret omkring at se på, om luftindtaget i hestens luftveje er påvirket. Det er den ikke, og det er da rigtig godt, men hvad med alt det andet?

 

Spørgsmål jeg rigtig gerne så besvaret i direkte forbindelse af undersøgelsen:

  1. Hvad med biddet (type, variation og størrelse i forhold til den enkelte hest)?
  2. Hvad med den måde trensen er monteret og spændt på?
  3. Hvordan er hestens grundtræning?
  4. Hvad med sadlen?
  5. Hvor meget er den påvirket af det endoskop, der sidder i dens luftveje?
  6. Hvordan er rytteren i denne testsituation?
  7. Er hestene på hjemmebane og trygge?

Disse spørgsmål får jeg ikke svar på i artiklen, desværre. Men selvom jeg fik svar på dette er det vigtigt at påpege, at resultatet på ingen måde gør Roll Kur eller LDR til en anbefalet holdning at ride i – på trods af, at hesten kan få luft her.
 
 

Det er et kæmpe puslespil og derfor nødvendigt at inddrage sund fornuft og flere faktorer

Netop det, at der er så mange brikker i det at have heste og træne heste, er også det, jeg syntes er virkelig spændende at beskæftige mig med, og jeg mener altid, at vi skal hele vejen rundt og se på hver enkelt brik, førend vi kan få hestene til at være sunde og præstere for os – uden at de slides op både fysisk og psykisk.

Og ja, dette er en udokumenteret påstand. Fremsagt af en dyrlæge. Det er ærgerligt, at alting skal undersøges og der hældes kæmpe summer i den slags undersøgelser, som jeg i virkeligheden syntes er helt almindelig sund fornuft.