Kender du det her med at gøre noget, mest fordi sådan har du altid gjort? Måske fordi du engang har set en toneangivende person gøre det, eller et betydningsfuldt menneske engang har fortalt dig, at sådan skal man gøre? Det har jeg.
Jeg støvsuger for eksempel altid først, når jeg skal gøre rent, fordi det, sagde min mor i tidernes morgen, var smartest at gøre.
Jeg letter heller aldrig låget til risene, før der er gået 20 minutter, fordi min mor sagde, at ris skal koge under låg i 20 min, og du må ikke lette låget undervejs.
Nu har jeg flere gange set mine venner lette låget på risene, og nogle af dem støvsuger åbenbart også til sidst. Jeg oplever helt overraskende nok, at risene smager præcis, som de skal, og deres huse er også rigtig pæne og rene. Måske var det faktisk smartere at støvsuge efter at have tørret alting af, hvis jeg tænker mere over det. Meeen jeg har altså ikke rigtig selv lyst til at lave om på mine overbevisninger og procedurer. For det er så simpelt med de vaner og tommelfingerregler. Kender du også det?
Jeg tror, du har fanget min pointe. Måske er du klar til at kigge lidt nærmere på nogle af dine overbevisninger og det, du er vant til at referere til, når det kommer til din hests bid og trense?
Jeg har her samlet 30 af de ting, jeg ofte hører ude i staldene, når jeg kommer ud som hestens tandlæge for at foretage en tandbehandling.
Hver eneste overbevisning kommer altid et sted fra: En ridelærer, en forælder, den løse snak i stalden eller fra en kilde, der bare ikke vidste bedre. Jeg vil gerne invitere dig til sænke paraderne og åbne op for muligheden om, at hver eneste myte ikke er vokset ud af fakta og viden (ligesom du sagtens kan støvsuge sidst, når du gør rent … åbenbart).
Det er okay ikke at have vidst bedre før. Jeg bliver selv klogere for hver dag, der går. Nu får du svaret på, hvorvidt der er tale om fup eller fakta.
Fup eller fakta: De 30 myter om hestens bid og trense
De her ting med at gøre ting af gammel overbevisning, det oplever jeg meget ofte hos ryttere, når jeg kommer rundt som hestetandlæge og justerer og tilpasser bid og trense efter en grundig mundhuleundersøgelse.
Myte 1: Næsebåndet er nødvendigt for, at jeg kan styre min hest
Denne er som den allerførste, for hvis jeg inviterer ryttere til at prøve at ride uden næsebånd, reagerer de fleste med at fortælle mig, at de så ikke vil kunne styre deres hest. Det er faktisk lidt interessant, for tøjlen sidder kun fast i biddet og ikke i næsebåndet. Næsebåndet giver jo ingen direkte kontrol. Jeg forstår dog godt, hvor det stammer fra. Det er nemlig sådan, at næsebåndet lukker munden på din hest, endda meget effektivt. Når munden er lukket i og holdes fikseret, fikseres kæbeleddet, og fordi kæbeleddet er koblet sammen med resten af hestens krop, betyder det, at bevægelsen i hele hesten bremses. Dette giver mindre rygsving og mindre afskub med mere i hestens bevægelser, når du rider. Læs mere om næsebåndets påvirkning i din ridning her.
Myte 2: Hvis ikke jeg rider med næsebånd, trækker jeg biddet gennem hestens mund, når den åbner munden
Ja, det har jeg helt sikkert se ske for mange ekvipager. Men den eneste grund til, at biddet bliver trukket gennem hestens mund, er, fordi rytteren har for hårdt fat i tøjlen. Ofte har rytteren for hårdt fat i tøjlen, fordi hesten ikke forstår basissignalerne. Det er altid en god idé at starte forfra (selv med den rutinerede konkurrencehest), hvis dette er tilfældet. Du kan få en grundig gennemgang af bidtilvænning i 7 nænsomme skridt lige her.
Vær også opmærksom på, at når din hest åbner munden, fortæller den dig, at der er for meget pres på biddet. Og er du nødt til at trække så hårdt i biddet, at det ryger igennem dens mund, når du vil dreje den, så er hesten enten øm i kroppen, eller den mangler at forstå basissignalerne. Du kan til hver en tid arbejde med din basistræning i dette online kursus (det gør jeg selv med mine garvede og erfarne heste).
Myte 3: Jeg bruger et tredelt bid, fordi det er blidest for hesten
Dengang det tredelte bid blev lanceret, blev det markedsført som et blidere bid for hesten. Tanken var muligvis, at vægtstangsprincippet fra hånden til biddet bliver brudt to gange i stedet for kun én gang på grund af de to delinger på biddet. Men det holder ikke vand, idet ryttere bare tager hårdere fat. Det handler altid hovedsagligt om ryttterens hånd. Samtidig er det sådan, at jo flere delinger, der er i et bid, jo mere plads optager det i hestens mund, og jo mere uroligt ligger det også i hestemunden.
Myte 4: Bid med tungefrihed er bedst, fordi heste ikke kan lide tryk på tungen
Det er sådan, at tungen er den eneste store muskel i munden. Hvis biddet ikke hviler på tungen, hviler det på knogler og en ganske tynd slimhinde. Jeg tror heller ikke, at heste bryder sig om tryk på tungen, men endnu mindre bryder de sig om tryk på knogler og tænder. Så når du leder efter bid, skal du kigge efter et slankt og simpelt bid, som kan hænge udstrakt i munden og med en lille afstand til kindtænderne. Læs mere om bidtilpasning og valg af trense her.
Myte 5: Der skal være 2 rynker i mundvigen, så sidder biddet korrekt
Denne her myte er sejlivet. For man vidste allerede i 1940, at det var helt forkert. Alligevel lever den desværre i bedste velgående herhjemme. Læs blogindlægget om bidskader her, hvor jeg også deler titlen på den virkelig gode bog, som mange tyske beridere uddannes udfra.
NB: Jo højere du trækker biddet op, jo mere pres får du også i hestens nakke fra nakkeremmen. Alt for mange heste er ømme i nakken og har spændinger i nakken. Det kan vi lette meget ved blot at spænde biddet ned, så det ikke trækker mundvige op og dermed nakkestykket ned.
Myte 6: Man måler under næsebåndet på siden af hestens hoved for at tjekke, om næsebåndet er for stramt
Når du gør det, vil du altid få spændt næsebåndet alt for stramt. Fordi hestens hoved har den form, som det har, vil næsebåndet kunne strammes så meget, at du stadig kan få fingrene ind under næsebåndet på siden af næseryggen og på undersiden af hestens hoved. For at måle korrekt skal du altid måle på toppen/oversiden af næseryggen.
Myte 7: Jo tykkere bid, jo blidere for hesten
Det er den tykkeste myte. Du kan sammenligne med, hvor fedt det er med et hold kæft-bolche i munden versus et spejderhagl. Hvad er rarest, tror du? Vi skal huske på, hvor lidt plads, eller ja faktisk, ingen plads, der er i hestemunde til bid, og derfor vælge det, som fylder mindst og med færrest dippedutter og dimser på munddelen. Og derfra er det alene rytterhånden, der afgør, hvor blidt biddet påvirker hestens mund.
Myte 8: Et tyndt bid er et skarpt bid
Jeg kan godt forstå, at nogle intuitivt har tænkt sådan på et tidspunkt. Det er dog ikke sandt. Kun hånden, der trækker i biddet, afgør biddets skarphed, medmindre det er formet helt tosset eller med ridser og skader i metallet eller plastikken.
Myte 9: Bidløs ridning er det bedste for heste
Ikke nødvendigvis, og det er blandt andet ikke, fordi en bidløs trense skal spændes ret meget til omkring hestens hoved for ikke at glide rundt. Da hindrer du kæbens frihed, og der kan opstå spændinger i hele hestekroppen.
Myte 10: Det er altid en rytterfejl, hvis hesten ikke drejer lige godt til begge sider
Der er helt klart mange problemer, der bliver skabt fra sadlen og op. Men det er ikke altid en rytterfejl, hvis din hest ikke drejer lige godt til begge sider. Det kan skyldes så meget andet. For nyligt mødte jeg en hest med netop de udfordringer, og det viste sig, at det var en knækket ulvetand i hestens højre side og en stor foderpakning, der gav hesten så mange smerter, at den vægrede sig for at dreje mod højre. Det kan også være, et stramt næsebånd vil hindre hesten i at dreje let. Læs mere om, hvilken betydning næsebåndet har på din ridning og din hests sundhed her.
Myte 11: Den går hårdt på biddet, så jeg er nødt til at prøve et skarpere bid
Den her gør mig desværre meget ked af det på hestenes vegne. Og den er uheldigvis meget udbredt. Du må love mig, at du aldrig tilfører din hest mere smertefuldt udstyr for at få den til at makke ret. Tværtimod bør du istedet gå lidt tilbage i jeres træning og få styr på dine basissignaler. Din hest kan også have ondt, og derfor er min anbefaling altid, at du starter med en grundig mundhuleundersøgelse som det første, når der opstår problemer.
Myte 12: Den går mest stabilt med det her næsebånd
Næsebåndet skal ikke være afgørende for, hvornår din hest kan holde balancen og gå stabilt. Den eneste funktion, et næsebånd har, er nemlig at lukke munden på hesten, og dette vil for det meste påvirke balancen i stedet for at øge stabiliteten. En hest har bedst mulighed for at opnå stabilitet og balance uden næsebånd.
Myte 13: Store bidringe skader ikke
Store bidringe kan ramme hestens kindtænder og derfor give anledning til ubehag og smerte. Jeg ville selv hade at skulle løbe med store bidringe mast ind mod min kind. Hvis du bruger store bidringe for at undgå, at biddet glider gennem hestens mund, bør du flytte fokus til dine rytterhænder og hestens basissignaler for biddet (det er aldrig for sent at starte forfra her – gå til blogindlægget om bidtilpasning her).
Myte 14: Der skal være 1 cm bid, der stikker ud i hver side, så det ikke niver hesten
Denne myte har godt nok overlevet mange år. Den er ældgammel. Faktum er, at bid skal ligge helt tæt ind til mundvigene i begge sider. Stikker biddet ud, er biddet for langt – og medmindre det er et udelt bid, så vil det hænge langt ned på tungen, og det bryder heste sig ikke om. Hænger biddet nede på tungen, opstår der uro fortil, hvilket desværre kan have den uheldige effekt, at rytteren eller træneren spænder biddet højere op i trensen. Resultatet er faktisk mere ro, men i stedet for at lægge på tungen, rammer biddet nu de forreste kindtænder. Det gør ondt. Det kan gøre rigtigt ondt, og derfor tager hesten typisk biddet imellem tænderne for at beskytte sig selv mod disse smerter, hvilket så let resulterer i bidskader. Kan du se den onde cirkel, og hvorfor det er så vigtigt at bruge et bid, der passer til hestens mund og ikke bare overholder en masse uvidenskabelige tommelfingerregler?
Myte 15: Det er bedst for hesten med tyk polstring under næsebånd og nakkestykke for at undgå sår og slid fra trensen
Det er en velpolstret myte, so to speak. Hvis din hest får sår af udstyret, så passer det ikke. Ofte er det spændt alt for stramt omkring hestens hoved. Når du så lægger polstring under, skjuler du godt nok sårene på hestens hud, måske forsvinder sårene også helt, men på indersiden vil der stadig være masser af sår, fordi udstyret bliver mast ind mod hestens knogler og tænder. Det kamouflerer så at sige de synlige symptomer på udstyr, der generer hesten, men afhjælper ikke problemet. Du behøver ikke at polstre udstyr, der passer til din hest.
Myte 16: Gummibid og plastikbid er unghestebid
Hvorfor kun til ungheste? Fordi det er blidt og skånsomt mod hestens mund og tænder? Det er det nemlig, og hvorfor ikke lade vores voksne heste have det godt med bid i munden også?
Myte 17: Heste kan godt lide at lege med biddet
Det her er altså en ret så vild teori. Hvilken hest har fortalt det? Jeg oplever, at heste helst vil være der, hvor der er ro – du har sikkert også prøvet det med, at din hest søger ind mod din ridelærer, når du får undervisning, der er nemlig ro. Eller at den næsten falder i søvn, når du strigler den blidt og længe og reder halen (staldterapi for alle involverede). Heste går efter der, hvor de får mest ro.
En rigtig god test i forhold til, om din hest kan lide biddet eller ej, er, hvis du har uro på et bid, så rid et par runder uden bid, i en grime, kapsun eller bidløs trense, og læg mærke til, om der stadig er uro på dens mund. Få eventuelt nogle til at filme hestens mund i et par runder med bid i og herefter et par runder uden bid og sammenlign herefter de to optagelser.
Myte 18: Min hest tygger på biddet, så jeg må prøve et andet bid
Det kan være så meget andet end biddets skyld. Faktisk er det meget ofte bidtilvænningen helt tilbage til dengang, din hest skulle rides til, der er fejlet. Og ja, har du en hest, der tygger meget på biddet under ridning, er det god idé at starte forfra med bidtilvæninningen. Jeg vil dog anbefale dig, at din hest får undersøgt sin mund og sine tænder rigtig grundigt for at sikre, at der ikke er andre problematikker, der kan være årsag til den store aktvitet omkring biddet.
Myte 19: Min hest skal have raspet tandspidser 1 gang om året, ellers får den sår i kinderne
Jeg hører desværre stadig denne myte udtalt fra selv dygtige fagfolk. Det er desværre ikke sådan, det hænger sammen. Det er ikke tandspidsernes skyld, når heste får sår i kinderne, men sårene opstår som følge af for stramt udstyr, fejl i tandstillingen, en syg tand eller som følge af spændinger et helt andet sted i hestens krop. Sågar forfangne heste kan få sår i kinderne eller det, der er værre endnu. Du kan læse mere om forfangenhed og de problematikker, det kan have for hestens tænder lige her. Præcis ligesom det ikke er kløernes skyld, at katte klør sig og får sår. Du kan fjerne kløerne på katten, og nu får katten ikke flere sår, men tro mig, det klør stadig. Læs mere om tandspidser her, og bliv klogere på, hvorfor de ikke partout skal raspes væk.
Myte 20: Jeg er nødt til at stramme næsebåndet, ellers stikker min hest tungen ud hele tiden
Måske har du hørt din ridelærer eller underviser fortælle dig dette. Det er en sejlivet myte, der virkelig gør mig ked af det som hestens tandlæge. Nej, bare nej. For vi skal aldrig nogensinde bare stramme noget mere til eller sætte flere stramme remme på, når hesten udviser negativ adfærd. Lov mig ikke at gøre det. Tværtimod, så ved vi så meget om hesteadfærd og måder at træne heste på i dag, at vi har så mange andre muligheder, som også holder bedre på den lange bane. Hvis din hest stikker tungen ud af munden under ridning, er det en rigtig god idé at konsultere en erfaren hestetandlæge og få hesten udredt for eventuelle sygdomme eller skader i hestemunden. Du er altid velkommen til at kontakte mig lige her.
Myte 21: Hvis jeg ikke rider med kombi næsebånd eller hannoveransk næsebånd, er min hest urolig på biddet
Hvis det er tilfældet, at din hest går uroligt på biddet, hvis du ikke bruger en helt speciel type næsebånd, vil jeg æde en gammel sommerhat på, at der er noget galt fra sadlen og op. Jeg er selv rytter og lover dig, at jeg ikke er fejlfri, så jeg forsøger ikke at dømme nogen. Vi er i samme båd, og vi ønsker kun, at vores heste har det godt. Nogle gange laver vi fejl som ryttere. Det vigtigste er at opdage dem og rette dem.
Lad mig forklare lidt: Heste, der er korrekt bidtilvænnet og har lært de helt grundlæggende basissignaler, kan rides helt uden næsebånd og forstå bidet og honorere rytterens lette anvisninger på tøjlen. Kan din hest ikke det, skal du tilbage i træningen og justere og indlære basissignaler igen. Jeg kan varmt anbefale dig at tjekke online forløbet Basistræning ud lige her.
Husk på, at hestens eneste sprog er kropssprog, og når den bliver urolig fortil og måske stikker tungen ud og så videre, så efterspørger den ikke et strammere næsebånd, men derimod på mere frihed og mindre pres. Det er et smertetegn, og du skal lytte til det. Lov mig, at du gør det fremover.
Myte 22: Jeg bruger altid anatomisk syet trense med masser af polstring i nakken, ellers får min hest spændinger i nakken
Jeg er så glad for, at du bekymrer dig om spændinger i din hests nakke. Denne myte kommer fra et varmt og godt sted hos hesteejere. Tak for jer. Men når heste får spændinger i nakken, er det dog meget ofte, fordi du har sat biddet for højt op i trensen, og du har dermed rynker i hestens mundvige. Når du har det, strammer du nakkeremmen ned i hestens nakke. Sæt istedet biddet ned, så du løsner presset i hestens nakke. Og på den måde passer du bedre på hestens nakke. Og husk: Med polstring skjuler du blot den reelle årsag til spændingerne. Hvis du oplever uro på biddet, når du spænder biddet ned, skyldes det typisk, at biddet er for langt eller har en dårlig munddel (læs myte 14).
Myte 23: Hvis ikke jeg sætter biddet højt nok op, stikker kindstykkerne på trensen ud, når jeg rider (og det ser dumt ud)
Ja, det ser fjollet ud, når kindstykkerne på trensen stikker ud under ridning. Men det er i virkeligheden en reminder til dig som rytter om, at du har en falsk holdning i hesten, du har for meget fat i tøjlerne, hesten er ikke fremme til biddet, og derfor går den imod dine hjælpere. Slip tøjlerne, rid en helt anden øvelse, måske ned i tempo også og hjælp hesten ind i en god bæring, så den kommer op og frem til tøjlen, så får du et ægte sug på tøjlen, og kindstykkerne vil blive på plads. Det afhjælper med andre ord ikke det egentlige problem at sætte biddet højere op. Det vil blot gøre det mindre sjovt for din hest at gå til ridning.
Myte 24: Jeg har det helt rigtige bid, fordi jeg fik hjælp af en bidekspert i butikken
Jeg er glad for, at du søgte hjælp hos en ekspert. Det er godt tænkt. Desværre er “ekspert” ikke en beskyttet titel, og medmindre bideksperten er uddannet dyrlæge, er efteruddannet i hestemunde, har erfaring med ridning og træning af heste selv og ikke mindst har lavet en grundig mundhuleundersøgelse på den hest, der skal bære det bid, du købte, så er det meget svært at være ekspert i bid. Fordi alt det her med bid og tilpasning af bid kræver, at du har set alle kindtænderne og ved, hvad du skal kigge efter.
Myte 25: Det er udvalgt og tilpasset af en bidekspert, så jeg ved biddet passer
Jeg er virkelig glad for, at du har søgt hjælp hos en ekspert, men medmindre bideksperten er dyrlæge og hestetandlæge-uddannet, så kan det meget vel være en falsk tryghed – prøv at læse den forrige myte om bideksperter i butikker.
Bid- og trensetilpasning foregår bedst, når hesten er bedøvet, fordi her kan alle tænder undersøges grundigt for sygdomme, skader og skæv tandstilling. Når hesten er bedøvet, er hestens blodkar også fyldt med blod og hele hestens ansigt “fylder” mere, præcis som, når du er ude at ride, og hesten får pulsen op. Derfor er det meget gavnligt at justere og tilpasse bid og trense, når hesten er bedøvet, så du kan føle dig tryg som rytter og hesteejer, når du lægger trensen på næste gang og rider en tur.
Myte 26: Der stod på beskrivelsen for det her bid, at det var godt til min hest med uro på biddet
Som hestens tandlæge er jeg rigtig glad for at høre, at du har undersøgt det. Men jeg må også desværre meddele, at det ser ud til, at der desværre sidder mange bidproducenter, der ved ligeså lidt om hestetænder og munde, som jeg ved om indstilling af 3D-printere og den slags hightech.
Myte 27: Tænder er ikke levende, så det er helt okay at raspe dem, så de passer til udstyret
Denne myte blev heldigvis aflivet for mange år siden. Men desværre har ikke alle hørt om det, eller også ønsker de ikke at høre om, hvorfor det er så langt fra sandheden, som du overhovedet kan komme. Ville du foretrække at få dine tænder raspet ned, så du bedre kunne passe en knallerthjelm? Inde i hver eneste tand, er der nerver og blodkar. Studier viser, at der i hestens fortænder kan være helt ned til kun 1 milimeter fra tandens overflade og ned til den levende del af tanden. Det er ikke meget råderum, før det kan gøre rigtigt naller, når dyrlægen har sin rasp fremme …
Myte 28: Min hest kan sagtens have mundspærre på og få raspet tænder uden bedøvelse
Vi bevæger os selvfølgelig væk fra myter direkte forbundet med biddet, og så alligevel … For som du ved, har jeg før sagt, at vi kun kan lave en korrekt bid- og trensetilpasning, hvis hesten er bedøvet. Og ja, det kræver også, at vi har foretaget en ordentlig og grundig mundhuleundersøgelse for at sikre, at der ikke er smertetilstande i hestens mund.
Mange heste kan godt have en mundspærre på uden bedøvelse. Det er korrekt. Men der findes ingen heste, der kan holde tungen stille uden at være bedøvet. Og netop det er smaddervigtigt for, at vi kan undersøge hver enkelt tand og tandkødet omkring med vores små tandspejle og sonder. Kun på den måde kan vi opdage de helt bittesmå prikker i forskellige farver, der indikerer, at hesten har for eksempel en tandbyld, karies, parodontose, fejlstillede tænder eller frakturer, der gør ondt og skal behandles.
Myte 29: Heste kan ikke få karies
Det er egentligt en underlig myte, som jeg ikke helt forstår, hvorfor er opstået. Heste kan sagtens få karies (huller i tænderne), og jeg behandler rigtig meget karies i min hestetandlæge praksis i dag. Og det er så vigtigt, da vi ved at fylde huller i hestens tænder kan forebygge, at de en dag får rodbetændelse eller flækker en tand. Og det praktiske ved en karriesbehandling er, at det er en skøn behandling, da du kan ride dagen efter og mærke forskellen med det samme. Læs mere om huller i tænderne og karies hos heste lige her.
Myte 30: Det er godt, når min hest skummer meget
Denne her er også en af de mere sejlivede myter. For rigtig mange ryttere ser det desværre som et positivt tegn, når deres hest skummer meget. Det er det ikke.
Når vi lægger et bid i munden på vores hest, vil vi automatisk også aktivere hestens fordøjelsessystem, der blandt andet aktiverer spytproduktionen. Når hesten “tygger” på biddet, vil den producere spyt. Spyt i hestens mund er ikke noget, vi skal eller bør undgå. Det er en naturlig del af hestens parasympatiske nervesystem. Hvis hesten producerer så meget spyt, at det ligefrem skummer op, har hesten problemer med at synke. Der kan være mange grunde til, at hesten har svært ved at synke, for eksempel et for stramt næsebånd, meget stram tøjleføring eller et forkert bid. Læs mere om, når hesten skummer under ridning her.
That’s it.
30 myter om bid og trenser.
Min opfordring til dig er at smide disse myter ud og begynde at nærtænke over, hvorfor du gør, som du gør, og hvad det gør ved din hest. Overvej for eksempel: Hvilken funktion næsebåndet egentligt har? Har du tøjlen sat i næsebåndet? Nej vel? Og derfor er næsebåndet heller ikke noget, der hjælper dig til at styre hesten direkte … Og gå så videre til biddet, nakkeremmen og så videre.
Som med alt andet er der også Fifty Shades Of Grey, når det kommer til trenser og bid
Ligesom med ris, hvor kogetiden afhænger af, hvilken slags ris du har valgt, skal de koges forskelligt og kan håndteres forskelligt. Ligeså mange nuancer skal der tages hensyn til, når vi skal vælge bid og trense til vores heste. Det afhænger af tændernes sundhed, tandstilling, tandskader, tandsygdomme og mange andre faktorer, og derudfra skal der vælges bid, og trensen justeres derefter. Kun en dygtig hestetandlæge med særlig interesse og uddannelse inden for tænder, bid og trenser kan klare den opgave til fulde.
Når vi tør at arbejde med vores indgroede overbevisninger og tør at udfordre de myter, der stadig i dag florerer blandt hestefolk, kan vores elskede heste ikke andet end at vinde …
Du har lige læst om mit yndlingsemne. Noget, jeg har studeret og interesseret mig for helt siden dengang, jeg startede til ridning som 8-årig. Som helt ung rytter blev jeg vældig meget til grin, fordi jeg nogle gange fik alt udstyret monteret helt skævt. Ja, jeg har sågar præsteret at entrere ridehallen med sadlen lagt omvendt på, fordi jeg ikke kunne lide, at den klemte hestens manke. Jeg er selvfølgelig blevet meget klogere siden, og i dag ville jeg slet ikke have lagt den elendige sadel på nogen hesteryg.
I min karriere som dyrlæge har alt det her fyldt rigtig meget og mit speciale på dyrlægeskolen gik da også på at undersøge, hvad der er årsagen til, at sår og skader opstår hos heste. Lige siden har min forkærlighed for at forebygge sår og skader fyldt mit arbejdsliv, og i det hele taget har jeg stor fokus på at lette heste for ubehag og smerter. Og så bliver jeg bare kæmpe glad, hver gang jeg ser seje professorer eller andre dygtige dyrlæger referere tilbage til mit specialestudie, som jeg knoklede med helt tilbage i 2008.
På mine egne heste afprøver jeg hele tiden forskellige bid og trenseløsninger og mærker efter, hvad det gør for mig som rytter, men i særdeleshed for min hests velvære. Og hver eneste dag studerer jeg hestemunde og ser det udstyr, de bruger og lytter til rytternes oplevelser og de følelser, de har i ridningen på deres heste. Det er meget, meget lærerigt.
Det gør mig varm om hjertet hver eneste gang, en hesteejer tør at udfordre de indgroede overbevisninger og det, de har lært på autopilot fra andre hestefolk tidligere i deres liv … for med den indstilling kan vores elskede heste bare ikke andet end at vinde.
…
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hest har det rigtige bid, og om trensen passer, så husk at jeg altid tilbyder bid-og trensetilpasning i forbindelse med mundhuleundersøgelse og tandbehandling hos mig, fordi det er så vigtigt for både dig og mig, at du har en glad og smertefri hest. Kontakt mig her for at få en tid i min klinik.bid her.
