Om gaffelbåndsskader og om hvordan du og jeg som hesteejere kommer bedst muligt igennem denne udfordring

Bonus til dig: Download en gratis PDF version af dette blogindlæg. PDF versionen indeholder alle råd, forklaringer og eksempler, som du finder her på siden…. plus min guide: 10 trin til bedre heling, når skaden er sket.

Hvad er gaffelbåndet?

Det er en rigtig god ide at kende til de forskellige sener i hestens ben. Ikke mindst, fordi du på den måde opnår en god forståelse for, hvorfor det er en god ide at træne fornuftigt for ikke at ødelægge de meget delikate strukturer i hestens ben. Det er jo ren pinocchio fra hestens midtben og ned – der er kun sener og ingen muskler. I dette blogindlæg har jeg fokus på gaffelbåndet.

Gaffelbåndet er en sene – et tykt fibrøst bånd – og for alle senerne i hestens ben gælder det, at de er elendige til at hele op. Det er de, fordi senevæv ikke har en særlig god blodgennemstrømning, og regenerering af nyt væv er derved svært. Der dannes i stedet arvæv, som er mindre elastisk end det gode senevæv, og en skadet sene vil derfor heller aldrig opnå 100% styrke igen. Men vi kan gøre noget, og det kommer jeg tilbage til.

Gaffelbåndenes øverste del udspringer dels på pibeknoglen lige under forknæet, dels på nogle af de helt små knogler i forknæet (hvilket forklarer, hvorfor hestens knæløft kan spille en rolle i årsagen til gaffelbåndsskader).

Cirka midt på piben deler gaffelbåndet sig i to omslyngende grene, der løber ned på henholdsvis indersiden og ydersiden af kodeleddet. Gaffelbåndets omslyngende grene har tilhæftning på kodesenebenene. En af gaffelbåndets opgaver er altså, sammen med kodesenebenene, at understøtte pibeknoglen, når hesten træder ned på det, idet det hæfter på kodesenebenene. Kodesenebenene er i øvrigt bevægelige, og de omslyngende grene får dermed en affjedrende effekt.

De omslyngende grene fortsætter skråt frem på forsiden af kodebenet, hvor de forenes med den store strækkesene, der løber foran på pibeknoglen, og sammen hæfter de nede på hovbenet.

Gaffelbåndet har grundet sit forløb og tilhæftninger til flere vigtige strukturer mange opgaver. Hestens forknæ, kodeseneben og hovben kan altså trække i gaffelbåndet, og gaffelbåndets opgaver er således at understøtte piben, holde kodeleddet stabilt og i korrekt position, så det ikke overbelastes.

Hvad er en gaffelbåndsskade, og hvorfor er det så problematisk?

Da min egen hest fik diagnosen, brast min verden lige for en stund sammen. Og ja, jeg græd en del over det. For jeg ved desværre alt for godt, at lige præcis de her gaffelbånd er så svære at få til at hele op og blive rigtig stærke igen. Det er de som sagt på grund af gaffelbåndsvævets opbygning og den meget ringe blodgennemstrømning. Den dårlige blodgennemstrømning begrænser dets evne til at regenerere, og der dannes i stedet uelastisk arvæv.

Arvæv er ikke så stærkt som det rigtige senevæv, og derfor kan sådan en skade let bryde op igen og igen. Vi kan heldigvis gøre noget for at undgå, at der dannes meget arvæv. Det er selvfølgelig ikke let, men det kan lade sig gøre, og jeg kommer ind på det senere.

Men hvorfor opstår sådan en seneskade? En seneskade opstår, når fibrene strækkes eller trækkes udover deres elastiske grænse eller anatomiske barriere, og vævet derved rives fra hinanden. De fibre, der overbelastes mest, ryger først. Når de første fibre er revet over, har senen nu et langt mindre tværsnit, og der sker nu et endnu større træk på de resterende fibre, som nu er i risiko for også at gå i stykker.

Når senefibre rives over, rives også små blodkar over, og blod og plasma siver ud i vævet i og omkring skaden, som fylder det skadede væv. Det tiltrækker andre celler, som skal nedbryde det skadede væv – dette kaldes inflammation, og området hæver op og bliver varm og ømt.

Typiske årsager til skader på gaffelbåndet

Seneskader og gaffelbåndsskader, som det handler mest om i dette blogindlæg, sker altså, når fibrene bliver strukket eller trukket ud over deres elastiske grænse eller anatomiske barriere. På den måde bliver vævet revet fra hinanden.

Og ja, der er mange situationer, der kan føre til skader på gaffelbåndet. Her er nogle af de typiske årsager til skader på hestens gaffelbånd (det er ikke en fuldstændig liste, men eksempler på hyppige årsager):

• En stejl hov vil give et øget træk på gaffelbåndet
• En lang tå og en lav dragt vil give et for stort træk og slid på den dybe bøjesene
• En forsat hov eller anden afvigende benstilling kan overbelaste hestens sener, hvis ikke vi lærer hesten at balancere lige på sine skæve ben
• En hov i ubalance vil give et skævt træk i en eller flere sener
• Når en hest træder en sko af, sker der let et så stort træk, at gaffelbåndets senefibre rives over
• Overvægt vil udsætte led og sener for overbelastning
• Unaturligt høje knæløft vil overstrække gaffelbåndet
• Låste led i forknæ
  Ja, det er rigtigt nok. Faktisk kan også en låst skulder give overbelastning af gaffelbåndet, da det hele hænger sammen her, og hoven blot er et spejl af alt det, der foregår ovenfor hoven.

Årsagen til gaffelbåndsskaden på min egen hest, og hvordan jeg opdagede det

Så hvorfor fik min egen hest, Kaizer, så gaffelbåndsskade? Det har jeg en god forklaring på, som jeg gerne vil fortælle dig – måske kan jeg på den måde forebygge, at du og din hest kommer i samme situation.

Da jeg skulle på en lille rideferie i Rold skov sammen med to hesteveninder, fik Kaizer og Monak, min anden dressurhest, sko på to uger, før vi skulle afsted. De går ellers fint uden sko, da jeg primært rider på ridebanens bløde bund til daglig, og når jeg rider tur hjemme, foregår det på bløde marker og i vejkantens bløde rabatter.

Men da der er mange grusveje i Rold skov, besluttede jeg mig for at lægge forsko på dem begge, så de ikke ville få ondt i hovene og kroppen og derved overbelaste sig.

Vi havde nogle fantastiske og dejlige rideture i den store, smukke Rold skov. Godt nok var vi noget overraskede over Kaizers meget høje forbensløft – det var noget, vi snakkede om flere gange på turen, og det var mest udtalt, når det gik op ad bakke. Vi tænkte ikke mere over det, da hestene ellers virkede til at have det godt. Kaizer blev træt indimellem, hvor vi stod af og trak.

Dag nummer to i Rold skov gik hele turen i skridt og med mange strækninger, hvor vi stod af og trak hestene. De fik lov til at græsse lidt og drikke vand undervejs, så de kunne slappe helt af indimellem. Så vi var afsted i lang tid på dag to, men i meget roligt tempo.

Alt i alt var vi afsted fra onsdag til fredag, og da jeg kom hjem med hestene om fredagen, fik de fri den weekend og blev blot lukket ud på deres store fold, hvor de går i løsdrift hele året rundt.

Efter et par dages ro var Kaizer pludselig ikke rengående

Om mandagen skulle begge hestene, altså Monak og Kaizer, agere elevheste i den lille hesteskole, der holder til på min ridebane hver mandag. Med det samme Kaizer skulle i trav, opdagede jeg, at noget var galt. Han var ikke rengående, og jeg fik en rigtig træls fornemmelse af, hvad der var galt. ….

Da jeg sadlede ham af, fik jeg mærket hans ben grundigt igennem, og han var tydeligt hævet og varm på begge forbens gaffelbånd – lige under knæet. Jeg lagde ikke mærke til det, da jeg sadlede ham op. Hans vinterpels er meget kraftig (også på benene), men ved berøring var det tydeligt.

Jeg fik ringet efter en dygtig kollega, som har stor erfaring i at scanne sener. Han kom 10 dage efter, jeg havde opdaget skaden. 10 dage er i øvrigt helt perfekt tidsmæssigt, da hævelsen var faldet, og scanningen så kan udføres uden, at en eventuel hævelse forstyrrer billedet.

Indtil min kollega kom, fik Kaizer helt fri, og jeg smurte begge de hævede områder med compagel (antiinflammatorisk salve, som altid er at finde i mit sadelkammer – det kan købes i håndkøb på apoteket) hver dag. Allerede efter 5 dage var han haltfri på folden, når de hver dag satte i trav ned til stalden, hvor de får deres daglige fuldfoder.

Den 9. november 2017 blev Kaizer scannet, og diagnosen var klar: ”middel seneskade på begge forbens gaffelbånd”.

Hvorfor opstod Kaizers skade lige dér under knæet på den øverste del af gaffelbåndet?

Så hvad var den egentlige grund til, at Kaizer fik den her skade lige under knæet på den øverste del af gaffelbåndet? Jo, det var højst sandsynligt skoene. Jeg gav ham sko på 14 dage før, vi skulle afsted. I de 14 dage forinden gik jeg flere ture med ham og red, som jeg plejede på ridebanen. Deroppe i Rold skov blev han så udfordret, idet der var mange grusveje, og der var et meget bakket terræn, hvilket han ikke er vant til. Husker du, at vi havde lagt mærke til, at der var meget høje knæløft også? Lige præcis de høje knæløft er årsagen til, at skaden skete og skete lige dér under knæet.

Når hovene bliver tungere, end de plejer at være, bruger hesten mere kraft på at løfte sine ben. Det er tydeligt at se hos islandske heste, hvor man udnytter dette. Det er meget anvendt hos de islandske heste at lægge tunge forsko eller klokker på forbenene, da de ønsker høje benløft i tølt.

Kaizer havde fået helt almindelige forsko på. Men idet han ikke er vant til det meget bakkede terræn, og han derfor hurtigt blev træt, trods vi kun skridtede, kompenserede han ved at løfte sine forben meget højt op, og det har givet et alt for stort træk i forbenets gaffelbånd. Æv.

Kaizer har faktisk også en forsat hov på højre forben. Det betyder, at hoven ikke er monteret særlig smart (eller biomekanisk optimalt) på benet – se billedet herunder. Så det i sig selv ville kunne føre til en overbelastning af en eller flere sener i det højre forben.

Symmetrisk gaffelbåndsskade ligeligt fordelt på højre og venstre ben er en god nyhed midt i al elendigheden

Kaizers gaffelbåndsskader (for ja, der er to) er lokaliseret øverst på gaffelbåndet. Helt oppe under forknæet og helt identisk på begge forben.

Det er jeg faktisk glad for. Det kan virke kontraintuitivt at sige det, for hvordan kan to skadede gaffelbånd være bedre end ét? Det forklarer jeg nu. Altså, hvorfor det er ret ok for mig (altså jeg ville selvfølgelig helst være skaderne helt foruden).

For Kaizers seneskade er helt symmetrisk på begge forben, og skaden sidder helt lokalt der oppe under knæet.

Og det er der en grund til. Fordi. Takket være al vores forudgående basistræning, kombineret med mange timers ProPrio-Træning og afspænding, stræk og mobiliseringsøvelser har jeg lært min skævbenede lækkermås af en unghest at balancere helt lige på sine skæve ben og hove. Så det er altså ikke hans skæve ben og de mikrotraumer, som følge deraf, der er årsagen til, at hans gaffelbånd er gået i stykker.

Nej, for havde hans skævheder fra før været årsagen, så havde skaden højst sandsynligt kun været på det højre forben og nok siddet lidt længere nede på gaffelbåndet. Men fordi jeg har trænet Kaizer til at stå og gå lige på sine fire ben og altså balancere korrekt i sin store hestekrop, så var det ikke grunden.

Og det tjekkede min dygtige kollega selvfølgelig – altså om der var skader længere nede af gaffelbåndet også, men det var der ikke, og som sagt var han også kun hævet, øm og varm lige præcis på de to steder, der er helt øverst oppe på gaffelbåndet. Og årsagen var de nye forsko og de høje benløft deraf.

Så langt, så godt, men vi har stadig med svært helende væv at gøre. Inden jeg kommer til det, vil jeg forklare, hvorfor det er mere problematisk, hvis din hest får gaffelbåndsskader på kun ét forben eller ét bagben.

Gaffelbåndsskader på kun ét forben eller ét bagben kræver et øget fokus på bevægemønstre

Hvad nu med alle de heste, der skader ét gaffelbånd eller anden seneskade på kun ét forben eller et bagben?

Se, der skal vi i gang med at arbejde med kropsholdningen hos sådan en hest. Det skal vi, fordi sådan en skade på ét ben typisk er kommet snigende over rigtig lang tid, hvor hesten har lagt vægten skævt ned i et eller flere ben. Som hvis jeg for eksempel ikke havde trænet Kaizer i balance og hjulpet ham til en god og lige kropsholdning på trods af hans små skævheder.

Behandlingsprotokollen er stadig den samme med boksro og skridtmotion de første 4 – 5 uger og derefter en kontrolscanning, hvorefter træningsplanen opdateres afhængigt af helingen og ny kontrolscanning efter yderligere 4 uger. Derudover kommer det øgede fokus på kropsholdning, balance og løsgøring af hestekroppen.

Når jeg arbejder med at genoprette hestens kropsholdning, starter jeg altid med en grundig ganganalyse og gennemgang af alle hestens led. Det gør jeg for at se, hvilke bevægemønstre såvel som spændingsmønstre, der er i hesten. Når jeg ved, at det kan løsne dens krop op, laver jeg en træningsplan for den med øvelser til dig, som skal lære hesten at ændre alle de uhensigtsmæssige vaner, den har i sin krop. Og det kan godt lade sig gøre. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed – og fremfor alt et fokus på at ville det.

Det er vigtigt, at hesten lærer nye vaner, ellers vil den blive ved med at få skader, der måske aldrig heler ordentligt op.

Jeg har lavet en overskuelig 10-trinsguide til hvad du selv kan gøre, hvis din hest har fået en gaffelbåndsskade – både symmetrisk og asymmetrisk. Den kan du downloade lige her sammen med en PDF-version af dette blogindlæg.

Hvad du selv kan gøre for at forbedre din hests kropsholdning i helingsfasen

Her er nogle af de ting, du kan foretage dig med det samme. Men som skrevet ovenover, så vil jeg anbefale dig at downloade guiden.

Skridtmotion med fokus på ligeudretning
Skridtmotionen ligeud er en god ide. Og allerede de første fire uger inden den første kontrolscanning, kan du nå rigtig langt i arbejdet med din hests kropsholdning. Det består af øvelser, mens hesten skridter, hvor du hele tiden retter den ligeud og sikrer dig, at den sporer korrekt. Det vil være helt vildt svært for den i starten, men jeg kan lære dig, hvordan du hjælper den til det. Og det ender faktisk med at blive rigtig spændende opmærksomhedsdressur for både dig og hesten, nu hvor I alligevel er tvunget til at gå stille rundt sammen i tyve min. to gange om dagen.

Afspændings-, stræk- og mobiliseringsøvelser
Udover træningen i skridt skal du lave en række afspændings-, stræk- og mobiliseringsøvelser i en rækkefølge, som hjælper din hest til at slippe de gamle spændinger og vaner og indlære den nye mere hensigtsmæssige vaner. I videopakken har jeg lavet en speciel videoliste med fokus på øvelser til den seneskadede hest.

Resultatet af den rigtige indsats er en stærkere krop i bedre balance

Når skaden er helet fuldt op, vil din hest have en endnu stærkere krop i bedre balance, og dens evne til at koordinere sine bevægelser vil være så meget bedre, at du mærker en stor forskel, når du kommer på ryggen af den igen. Nogle ryttere skal lige vænne sig til denne nye følelse. Mange bliver så glade, mens andre synes, det føles helt forkert. De, som synes, at det mærkes helt forkert, har typisk en del spændinger og uhensigtsmæssige bevægemønstre i deres rytterkrop, som de skal have hjælp til.

Når rytter og hest begynder at arbejde i en god og sund kropsholdning, begynder det hele at spille, og din hest vil fremover være stærkere og mere holdbar, og skulle uheldet være ude en anden gang, vil det typisk være begge forben eller begge bagben der er skadet, som det skete for min Kaizerhest.

Så ja, der er en del mere arbejde at gøre, når heste får gaffelbåndsskader på kun ét ben. Det kræver et større fokus på at genoprette den gode kropsholdning og et øget fokus med en masse øvelser. Men nu forstår du så nok også, hvorfor jeg slet ikke var dobbelt bekymret, da Kaizer fik diagnosticeret skade på to gaffelbånd. Det betød blot, at han var afbalanceret og ikke skæv i sin krop. Det var en kæmpe lettelse for mig.

Den besværlige men nødvendige boksro

For at seneskader kan hele SKAL hesten have boksro og motioneres under 100% kontrol for hånd. Og pyha… det er altså en besværlig periode.

Lige da diagnosen på Kaizer stod sort på hvidt, tænkte jeg bare: “Neeeeeej, det kan ikke lade sig gøre”. Kaizer er løsdriftshest, og det ville slet ikke gå at holde ham på boks. Så jeg lukkede ham ud og tænkte, at så måtte det briste eller bære, og ofte er de ikke særligt aktive i vintermånederne, når de får serveret hø i deres hus.

Men….

Allerede næste dag kom Kaizer mig galoperende i møde, da jeg gik ud for at kigge til den. Hmmm…min hjerne knagede… Han var haltfri.

De drilske seneskader

Men se, det er nemlig det, der er med seneskader. Typisk er de rimelig hurtigt haltfri igen, og nogle begynder at sætte i gang, og kort efter bryder skaden op igen, og det kan ske igen og igen og igen. Til sidst er hesten kronisk skadet og kommer aldrig tilbage som ridehest. Det sker, fordi hesteejerne tænker, at nu er den haltfri, så starter vi op, men det er langtfra sikkert, at alle senefibrene er fuldt ophelede, og derfor har den stadig meget nedsat styrke og elasticitet til at kunne klare noget arbejde, vendinger osv. uden at fibre og ofte nye fibre ødelægges. Skadens omfang kan på den måde blive større og større, og udsigten til en skadesfri hest bliver ringere og ringere.

Nå, men Kaizer er, som du måske har luret, min drømmehest, og jeg holder så meget af den. Han har så kæmpestort et potentiale og det mest fantastiske væsen i sig – så jeg besluttede mig for, at jeg ikke måtte gå på kompromis her. Alle sejl skulle sættes til for, at skaden helede korrekt op. Også hvis det betød boksro.

Hvordan jeg håndterer at give min løsdriftshest boksro

Så boksro…ja, hvordan gjorde jeg så lige det bedst, så han ikke blev stresset og frustreret over at få sin frihed taget fra sig?

For det første må hans bedste ven også opstaldes, for ellers vil han virkelig blive ked af det, hvis han kan se sin ven gå rundt derude i friheden langt fra ham. Så ja, træls for min anden gode dressurhest, Monak, den måtte også på boks som selskabshest.

En lille personlig holdning til dyr i bur.:Jeg hader, når dyr sættes i bur, og i dag er det endelig blevet forbudt i Danmark at holde burhøns for eksempel – vidste du det? Jeg håber meget snart, at også alle grise skal ud af fiksering, og de små kalve får mere plads osv. Faktisk er en hest på boks det samme som en burhest for mig. Det svarer jo til, at jeg installerede mig i min bruseniche og boede der isoleret i en måned eller længere. Så meget eller lidt bevægelsesfrihed har en hest i en boks, også selvom kravet til boksstørrelsen overholdes. Så du kan nok forstå, hvorfor det her med boksro virkelig får alt til at stritte på mig. Jeg har skrevet om, hvorfor det er så vigtigt, at vi lukker vores heste ud her.

Nå, men efter mange overvejelser fik jeg min søde kæreste til at lave et lidt specielt setup i stalden, så de kunne gå på staldgangen og have adgang til 3 bokse og et lille areal udenfor stalden, hvor der er lagt spalter, så de stadig er på fast bund. Det med fast bund er vigtigt – de må endelig ikke komme ud i dybt sand eller mudder, så overbelastes senerne let.

Med det her setup kunne de faktisk bevæge sig lidt rundt og vigtigst af alt: de har hinanden, de går frit rundt sammen og kan nusse og gnubbe sig mod hinanden lige så tit, de vil.

Boksro kan dog være mere problematisk end dette. Der er flere ting at tage højde for, når du har en hest, der har fået beordret boksro.

Når din hest får beordret boksro skal du huske at tage højde for udfordringer med stress og fordøjelse

Der er flere ting at tage højde for, når hesten tvinges på boks for at hjælpe den med ordentlig heling af en seneskade. Stress og problemer med fordøjelsen kan hænge sammen.

Du kan løbe ind i problemer som:

• Stress
• Mavesår
• Uro
• Kolik

Her er, hvordan jeg håndterer disse udfordringer:

Stress nedsættes meget, idet jeg satte to hestevenner sammen, og de kunne udleve den meget vigtige gnubbeadfærd. Mentalt betyder det rigtig meget for heste. Samtidig udvidede jeg boksroen til at være staldgangsro med adgang til lille udendørsareal og tre velstrøede bokse. Det sænker risikoen for, at den skadede hest går amok i boksen og løber rundt derinde med risiko for at vride om og lave nogle voldsomme stræk i de allerede skadede sener.

Mavesår opstår af stress og det på flere måder:

• Fejlfodring/for lidt grovfoder
• Når de separeres fra hestevenner
• Når de fratages deres frie bevægelse
• Forandringer i det hele taget som fx miljøskift

Det med fodringen er virkelig svært og især med nøjsomme hestesom mine. Jeg ville jo allerhelst give dem hø ad libitum, men da de så ville eksplodere af fedme, og følgesygdomme måske ville opstå, går det altså ikke. Så morgen og aften fik de et småmasket hønet fyldt med wrap (Monak er astmahest og tåler ikke tørt hø), og det er så effektivt, at det holder et helt døgn, når jeg hænger sådan ét op morgen og ét aften.

Derudover fik de equigard muesli, der er særligt velegnet til nøjsomme heste eller heste, der ikke må indtage så mange kalorier. Husk at tilrettelægge din foderplan efter din hests aktivitetsniveau, ellers kan den stå og blive meget energisk og meget tyk.

Bonus til dig: Download en gratis PDF version af dette blogindlæg. PDF versionen indeholder alle råd, forklaringer og eksempler, som du finder her på siden…. plus min guide: 10 trin til bedre heling, når skaden er sket.

Kontrolleret motion for at undgå at ende med en slatten karklud

Så er der hele problematikken omkring det at være inaktiv – hvordan undgår du, at din hest på boksro ikke ender med at blive en slatten klud?

Her kommer det med kontrolleret motion ind i billedet.

Til start må du trække din seneskadede hest 20 min. for hånd 2 gange dagligt, og det skal foregå primært ligeudrettet i starten. Før i tiden anbefalede vi, at det kontrollerede skridtmotion skulle foregå på helt plant og fast underlag, og mange hesteejere sled hovene helt i stykker på deres hest på deres vandringer ud af asfaltvejene, og hestene endte med at blive meget ømtåede.

I dag anbefaler vi blot, at hesten motioneres kontrolleret for hånd i skridt på nogenlunde jævnt underlag. Og du må for eksempel gerne trække din hest rundt på ridebanen og i rabatten langs vejen, selvom der kan være lidt ujævnt. Det betyder ikke noget, tværtimod stimulerer det hestens proprioception, og det er sundt, så længe du ikke kommer ud i dybt, sand, mudder eller hårde knolde, hvor hesten kan overbelaste sine sener yderligere.

Jeg var meget spændt på de her gåture med Kaizer, nu han var blevet opstaldet og holdt i så meget ro. Men alle mine bekymringer blev gjort til skamme. Han var fuldstændig cool og luntede bare afsted sammen med mig rundt og rundt på ridebanen. Indimellem lagde han sig lige og rullede sig, og ellers traskede han roligt med, og vi fik snakket og nusset en masse undervejs (det var faktisk smadder hyggeligt, nu det skulle være sådan).

Gåturene hjælper til, at der kommer noget blodcirkulation igennem hele kroppen, men det er langt fra nok. Ligesom venepumpen stimuleres og aktiveres lidt på gåturene, men igen langtfra nok. Og mange vil opleve, at især hestens bagben hæver op. Det gør de, fordi venepumpen, som skal pumpe væsken i benene tilbage, kun virker, når hesten tager et skridt frem. Til de heste, der hæver op, vil jeg give staldbandager på – det hjælper.

Men er din hest ikke skadet, og dens bagben hæver op, skal du få den mere ud og bevæge sig. Det betyder færre timer på boks og en interessant fold, hvor den gider at bevæge sig rundt.

For at holde vigtige, stabiliserende muskler ved lige (core-musklerne) lavede jeg efter hver gåtur nogle afspændingsøvelser samt nogle stræk- og mobiliseringsøvelser. Kaizer er blevet så god til det, at det er lige før, han selv laver dem alle sammen, når jeg parkerer ham efter gåturen. Repertoiret af øvelserne udvides efter hver scanning, i takt med vi så god heling.

Få adgang til de samme øvelser på video

I videopakken: “Afspænding, stræk og mobilisering” har jeg filmet en række øvelser og uploadet dem i en særlig videoliste specielt til dig med en seneskadet hest. Her får du altså de præcise øvelser, jeg anbefaler – og ikke mindst i hvilken rækkefølge, du skal udføre dem. Du finder videopakken her.

Laserbehandling er en essentiel del af helingsprocessen

En meget vigtig del af behandlingen er laserbehandling. Her behandler jeg de skadede gaffelbånd efter en helt fast protokol. Laserbehandlingen sørger for øget blodgennemstrømning og celledeling af de helende celler, som hjælper helingen og kan faktisk nedsætte skadesperioden med helt op til 50%.

Samtidig er laserbehandling smertestillende og hindrer arvævsdannelsen betydeligt. Det er ikke ligemeget, hvilket laserapparat der anvendes her. Det kræver et apparat med en vis ydelse og de rette bølgelængder. Fire bølgelængder er optimalt for at få ram helt inde på celleniveau og i en dybde, der kan bruges til noget. Jeg har den bedste på markedet, og det er et helt genialt værktøj.

Andre tiltag, der øger chancen for en god opheling

Udover de elementer, jeg har nævnt indtil videre – boksro, kontrolleret motion, afstemt foder, afspændings-, stræk- og mobiliseringsøvelser og laserbehandling, så er der en masse, du som hesteejer kan gøre for at øge chancen for en god heling.

Her er, hvad jeg selv gør.

Kaizer får Back on Track staldgamacher på begge forben hver nat for at holde senerne varme. Det hjælper også til god heling, når først vi er kommet over det helt akutte stadie.

Smeden kommer fast hver femte uge og beskærer lidt. På den måde er hovene hele tiden i helt optimal balance. Jeg vil gerne undgå, at de kommer det mindste ud af balance, da det så trækker uhensigtsmæssigt i gaffelbåndene, og helingstiden vil blive forlænget betydeligt.

Skoene kom af Kaizer med det samme. Det gjorde de, fordi de var en af primærårsagerne til skadens opståen hos ham. Det betyder ikke, at han aldrig skal have sko på igen, det kan han godt om nødvendigt. Men det kræver en langt længere tilvænningsperiode og bedre konditionstræning forud for en længere og mere krævende ridetur.

Under hele forløbet giver jeg Kaizer massage og bindevævsmassage, ligesom jeg indimellem sætter akupunkturnåle i eller bruger laserapparatet til akupunkturpunkterne. Det hjælper til at holde muskler og bindevæv blødt og smidigt og er ren wellness for mine heste.

Scanning hver 4. uge. Kaizer bliver i hele forløbet scannet hver fjerde uge. Scanningen foretages i øvrigt både på vægtbærende ben og på løftet ben. Scanning på løftet ben afslører langt flere skader, da fibrene her ikke er strakt helt ud og altså ikke ligger helt tæt op ad hinanden. Scannes der kun på vægtbærende ben kan mange skader overses.