Når din hest har fået en kiropraktisk behandling, er det vigtigt, at du føler dig tryg og ved præcist, hvad du skal gøre efterfølgende. Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg til dig. Så du får en god forståelse for den kiropraktiske behandling af din hest og samtidg få inspiration til selv at hjælpe din hest til at ændre sine vaner efter den kiropraktiske behandling.

Det er selvfølgelig først og fremmest skrevet til dig, der har bestilt en kiropraktisk behandling af hesten hos mig. Men du kan også sagtens bruge min vejledning her, selvom en af mine dygtige kollegaer ude i landet har foretaget den kiropraktiske behandling af hesten.
 
 

Du har som hestejer en vigtig rolle i tiden efter den kiropraktiske behandling af din hest

Samarbejdet med dig som hesteejer er alfa og omega for mig som behandler. Min behandling af din hest løsner diverse låsninger og spændinger i hestekroppen her og nu, men du har en vigtig rolle i tiden efter behandlingen. Hesten har brug for, at du går hjælper den med at bevare denne “nye” løsgjorte hestekrop for ikke blot at vende tilbage til det gamle kendte spændingsmønster et par dage eller uger efter behandlingen.
 
 

En stor lettelse for hestekroppen

Hesten føler ofte en stor lettelse, når den mærker kroppen få mere ilt, musklerne slapper af, og den kan blive meget træt. Derfor anbefaler jeg 1-3 dages træningsfri efterfølgende – altid afhængigt af hvor mange problemer, jeg fandt i hestekroppen.

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at det er individuelt, hvor mange dage, din hest skal holde fri fra den normale træning. Det rådgiver jeg dig altid om, når jeg er færdig med at behandle din hest.
 
 

Nervesystemet husker også det dårlige bevægemønster

Sådan en behandling kan gøre en stor forskel for din hest. Men det er sådan, at nervesystemet husker. Så har et problem stået på over længere tid, før jeg kommer (typisk mere end 3 uger), vil kroppen opfatte det dårlige eller spændte bevægemønster som normalt. Når jeg så retter hestens led og optimerer bevægelsen i hele hestens hvirvelsøjle, vil kroppen i ugerne efter arbejde på at komme tilbage til det, den kender. Også selvom det var et uhensigtsmæssigt bevægemønster.

Det kender du helt sikker også selv fra en eller flere vaner, du har tillagt dig –  de kan være meget svære at ændre. Det siges, at det tager 21 dage at ændre en vane, hvis du arbejder aktivt med at bryde den vane hver dag i de 21 dage. Kodeordet er “aktivt”. Det kræver lidt at ændre en vane.
 
 

Hjælp din hest med øvelser efter behandlingen

Det gælder også for din hest. Altså det her med, at det kræver en indsats at få ændret vanen fra det dårlige bevægemønster. Derfor viser jeg dig nogle øvelser, du kan hjælpe din hest med i ugerne efter min behandling. Hver hest sin øvelse eller øvelser, som jeg tilpasser efter hestens udfordringer, så du afspænder og styrker de helt rigtige steder.

Øvelserne består både af løsgørende og mobiliserende øvelser, hvor du selv kan hjælpe hestekroppen til at løsne op og forblive afspændt samt arbejde for hånd og fra hesteryg, som du kan lægge ind i din øvrige træning.
 
 

Fordi det kan være svært at huske øvelserne

Det kan være svært at huske alle øvelserne. Det ved jeg. Derfor har jeg filmet øvelserne til dig med forklaring og demonstration til dig. Det er blevet til mere end 100 videoer, som du kan få adgang til for altid.

Jeg opdaterer videoerne løbende og tilføjer nye i takt med nye øvelser opstår, og når jeg lærer nyt på alle de kurser og videre uddannelsesforløb, jeg hele tiden holder mig opdateret med. Du får med andre ord et træningsbibliotek med opdateret indhold lige ved hånden – på din computer eller din telefon, når du står ude i stalden. Når du er tilmeldt, har du også adgang til en lukket facebookgruppe kun for medlemmer, hvor jeg deler relevante videnskabelige artikler til dig omkring træning og behandling af heste.
 
 

Videopakken: Afspænding, stræk og mobilisering

Jeg har filmet nogle afspændings-, stræk- og mobiliseringsøvelser, som du selv lave med din hest og på den måde hjælpe den til at afspænde sin krop og opnå succes i træningen igen.

Øvelserne, jeg har filmet, kan du i øvrigt også bruge fremover i din daglige omgang med din hest. Den helt store fordel ved at kende til disse øvelser og bruge dem er, at de kan give dig en fornemmelse af, om der måtte være andre bevægelsesforstyrrelser i din hest, som låsninger, ømheder osv.

Få adgang til videopakken: Afspænding, stræk og mobilisering lige her
 
 

Onlineforløbet: ProPrio-Træning

Har din hest flere udfordringer i træningen? Måske mangler den muskler bestemte steder eller har svært ved enkelte øvelser (måske mere på den ene volte end den anden)? Mister den hurtigt energien i træningen eller bliver det hele bare rigtigt svært ind i mellem? Så vil jeg anbefale dig at starte med ProPrio-Træning.

ProPrio-Træning træner hestens stabiliserende muskler (chore musklerne). Det hjælper din hest til en bedre kropsbevidsthed og dermed bedre balance og præstationer. Med ProPrio-Træning får du øvelser, du kan lave for hånd, når du longerer, og når du rider.

ProPrio-Træning består af afspændingsøvelser, strækøvelser, balance- og koordinationsøvelser, samt styrkende og formgivende øvelser, der alle kan hjælp din hest ud af uhensigsmæssige bevægemønstre. Din hest vil ved hjælp af ProPrio-Træningen begynde at bygge kroppen op og blive stærk og holdbar frem for at slide på sig selv.

De, der allerede har integreret ProPrio-Træning i deres øvrige træning, finder større glæde i den daglige træning, og de har fået lettere ved øvelserne og nedsidning føles for eksempel langt lettere. Aller vigtigst: mange melder tilbage til mig, at deres hest virker mere tilpas og glad efter, at de er begyndt på ProPrio-Træning.

Få adgang til over 100 videoer på onlineforløbet: ProPrio-Træning lige her
 
 

Hvad kiropraktisk behandling af hesten normalt består af

Når din hest har fået en kiropraktisk gennemgang og behandling, har jeg analyseret hestens bevægemønster og spændingsmønster. Jeg har mærket bindevævet, muskler, led og sener igennem. Jeg løsner og afspænder bindevæv og muskler med osteopatiske teknikker, alexanderteknik, akupunktur og Equine Touch alt efter hestens behov.

Og de led, der ikke havde fuld bevægelighed (range of motion = ROM), har jeg justeret eller behandlet og hjulpet leddene tilbage til fuld bevægelighed. Dette gør, at hestens nerver igen iltes optimalt, og når ud til alle de respektive muskler, sener, organer mm. igen. Dette gør, at de helt rigtige signaler når ud, hestens bevægelser optimeres, dens immunsystem forbedres, ligesom alle dets organer styrkes med denne forbedrede nerveforsyning.
 
Rigtig god træning
Dyrlæge, Heidi Nielsen